Beringparken langs Gammel Køge Landevej fremtræder i dag mindre monumental, end den var tænkt ved opførelsen i 1940’erne. Arkitekten Kaj Fisker skabte på en meget lang og smal byggegrund en blokbebyggelse, der med sine skråtstillede blokke fremstod udadtil som en massiv og indadtil som en luftig bebyggelse. Beringparken skulle for den kørende på Gammel Køge Landevej markere, at nu startede storbyen.

Med sine dominerende tegltage og traditionelle udhæng signalerer byggeriet umiddelbart opblussen af behovet for et nationalt udtryk i arkitekturen umiddelbart efter besættelsen og lige før betonteknologiens indmarch. På samme tid fortæller facadeopbygningen med de halvmåneformede kældervinduer, de markerede etageadskillelser og de skodder, der ved opførelsen indrammede vinduerne, om Kaj Fiskers internationale inspirationskilder. Her italiensk nyklassicisme.

Bebyggelsens høje hus på syv etager er en senere tilføjelse, der sammen med den forskellige indfarvning af blokkene har svækket bebyggelsens oprindelige helhedsudtryk.