Af Bent Østergaard (fra bogen “Avedøre – en landsby vest for København”)

Avedøre 4. skole fra 1956-81 – 25 års Jubilæum

August 1956 begyndte undervisningen i den nye skole. Aabo var inspektør, der var ingen viceinspektør og ingen skolesekretærer. Lærerstaben bestod af 9 lærere til de 12 klasser fra 1.-7. årgang.

Bygningen af skolen var ikke færdig. Af »Firkanten« fandtes kun længerne mod skolegården og ud til indkørslen. Hovedbygningen sluttede ved sløjdsalen, og der var kun en gymnastiksal, den, der nu er pigernes. Alle de øvrige bygninger kom til efterhånden. Den nye skolelov med nye krav til skolens undervisning tvang arkitekten til hurtige tilføjelser i tegningens yderkanter. Deraf fulgte metalsløjdlokalets og det gamle skolebiblioteks lidt fjerne placering.

25 år er historisk set ikke noget langt tidsrum. Alligevel har de sidste 25 år betydet enorme ændringer i vort samfund, i den tekniske udvikling og i holdning og indstilling til menneskelige og kulturelle spørgsmål – omvæltninger, der aldrig før er sket i løbet af så få år, og som har gjort mange mennesker forvirrede og rodløse.

Dette afspejler sig også i folkeskolens tilværelse og i de love og administrative beslutninger, som danner basis for dens virke. Avedøre Skole har måttet fungere under og tilpasse sig tre forskellige skolelove: Den gamle fra 1937, Jørgen Jørgensens nye fra 1958 og den seneste, som Ritt Bjerregaard underskrev i 1975.

Skolens første eksamensklasser gik op til mellemskoleeksamen i 1961 og 1962 og til realeksamen de to følgende år. Eleverne gik dengang sammen til afslutningen af 5. klasse, da de efter en prøve i dansk og regning blev delt i en eksamensfri mellemskole, hvorfra man normalt gik ud i erhvervslivet efter 7. eller 8. skoleår – og en eksamensmellemskole. Den omfattede 1. til 4. mellem, hvorfra man kunne afslutte sin skolegang i en realklasse, (10. skoleår). Dengang og helt frem til 1972 var der 7 års undervisningspligt.

Den nye lov i 1958 ændrede dette billede. Nu skulle den endelige deling foregå efter 7. klasse, hvor eleverne enten blev placeret i en 3-årig realafdeling eller i en almen linje for 8.-9.-10. klasse. Realeksamen og eksamen på den almene linje blev afholdt fra 1964 til 1978.

Sideordnet hermed oprettede man på Avedøre skole og andre steder også klasser, som gik ud med teknisk forberedelseseksamen efter 9. klasse og udvidet forberedelseseksamen efter 10. klasse. Det indebar, at de fulgte realklassernes pensum i matematik og fysik, og den almene linje i de øvrige fag.

Efter ønske fra lærerne og tilslutning fra forældre og elever gennemførte Avedøre skole på forsøgsbasis samlæste klasser, hvor de tre ældste årgange i en række fag (dansk, orientering m.fl.) blev undervist sammen, men gik til eksamen på to forskellige niveauer. Ordningen omfattede de årgange, der dimitteredes 1976-78.

Avedøre skole var således den første i kommunen i 1973, som gennemførte den samlæsning i de ældste klassetrin, der skulle blive et af hovedelementerne i den nye skolelov, dog med den forskel, at afgangsprøverne – det hedder ikke længere eksamen – efter 9. klasse nu er ens for alle, der indstiller sig, mens man fra 10. klasse i de enkelte fag selv kan vælge, hvilket niveau, man vil eksamineres i.

Disse skolelove er blevet vedtaget efter årelange og meget heftige diskussioner og betydelig modstand. Loven af 1958 fik en god indkøringsperiode, takket være den økonomiske opgang gennem 60’erne, som også skolevæsenet nød godt af. Den blå betænkning – en grundig og inspirerende vejledning for undervisningen under de nye forhold – satte sit tydelige præg på Folkeskolen gennem de følgende år.

Skoleloven af 1975 var i endnu højere grad end forgængeren et kompromis mellem forskellige partiers og ideologier s divergerende synspunkter. Den blev indført på et tidspunkt, hvor den økonomiske stagnation var begyndt, og samtidig med at Folkeskolens dagligdag i et vist omfang præges af de mange problemer og konflikter, samfundet og den enkelte familie er konfronteret med.

Love og cirkulærer sætter også deres præg på skolens bygninger, som ustandselig må ændres og udbygges efter tidens krav. Større ombygninger er således blevet foretaget af skolekøkkenet og fysiklokalet. Skolebiblioteket, der blev indrettet i 1963, vil i 1982 blive overført til en ny bygning, et mediatek midt i skolegården.

Børnehaveklasserne begyndte 1. oktober 1970 i nyindrettede lokaler og siden da har fru Thorius og hendes engagerede kolleger der modtaget årgang efter årgang af små, forventningsfulde børn.

Det nuværende “Multirum” var oprindelig indrettet til badekælder for de af områdets beboere, der ikke havde bademuligheder i hjemmet. Det viste sig at være overflødigt, og nogle år efter skaffede skolen nogle kasserede stole fra Toftegårds Bio, så man kunne indrette lokalet til filmforevisninger. Endelig blev det i 1977 ombygget til det nuværende “Multirum”.

Fløjen ud til cykelstativerne, hvor nu talepædagog, psykologer og læseklinik befinder sig, var oprindelig indrettet til kommunekontor og kommunebibliotek. Det sidste var overflyttet fra den gamle skole, og Aabo varetog udlånet fra de to skoler gennem mange år. Han kendte sine lånere så indgående, at når børn blev sendt hen for at låne en bog til deres forældre, behøvede de ikke at nævne titler. Aabo var så fortrolig med hver enkelt voksen låner s interesser og smag, at han intuitivt kunne udvælge passende lekture til alles tilfredshed.

Udviklingen gennem de 25 år har medført mange nyskabelser i skolelivet. Avedøre Skoles meget aktive forældreforening blev oprettet allerede i 1962, og elevrådet har virket siden 1966 og efterhånden ydet en beundringsværdig indsats på mange områder. Erhvervspraktik blev også indført i midten af 60′ erne, og efter den nye styrelelseslov oprettedes skolenævnet i 1974. Ved Avedøre var det dog indført allerede i 1970.

Henry Aabo var skolens inspektør fra dens start til oktober 1973. Hans mangeårige og mangesidede indsats blev ved afskedsfesten skildret i et digt, skrevet af en af hans første elever, William Dencker, skolebetjent ved Avedøre Skole 1956-80.
Aabos afskedsfest, som i uddrag blev transmitteret i TV, bliver aldrig glemt af dem, der deltog i den. Eleverne vækkede ham med fakkeltog om morgenen og førte ham gennem espalier over i gymnastiksalen, hvor hver enkelt klasse hilste ham med gaver og forskellige former for optræden. Dagen afsluttedes med en festmiddag i »Hulen«, hvor den gamle skole- og kommunalmand blev hyldet i taler og sange. Både børn og voksne hæftede sig først og fremmest ved Aabos menneskelige forståelse for andre, karakteregenskaber, der havde gjort ham så afholdt blandt børn, forældre og kolleger.

Aabo satte sit præg på skolen, men forstod også efterhånden at uddelegere en del af de administrative opgaver til sine viceinspektører. Hans mangeårige kollega Leo Hedegaard Pedersen var ansat som sådan 1959-1968, Mark Jensen 1967-1968 og Verner Halmø Christensen 1968- 1973.

Skolen skiftede således inspektør og viceinspektør samtidig. I 1974 ansattes Erik Munksgaard som viceinspektør og Kaj Lauritsen som skoleinspektør. Lauritsen er dimitteret fra Emdrupborg.

De fik deres første år, samtidig med at den nye styrelseslov og den nye skolelov skulle indføres. At Avedøre-området så i forbindelse med kommunesammenlægningen blev overflyttet fra Glostrup til Hvidovre med alle de administrative og praktiske ændringer, det medførte, gjorde ikke arbejdet mindre kompliceret i denne overgangsperiode.

Administrationen af en skole stiller stadig større krav til dens ledelse og kontorhold, ikke mindst ved en skole som Avedøre, der stadig ekspanderer og stilles over for nye opgaver. Kaj Lauritsen har ydet en påskønnelsesværdig indsats for at få skolen til at fungere godt. Han har orden i tingene og er meget omhyggelig med at orientere lærerne om de opgaver, der skal udføres i løbet af et skoleår. Ikke mindst i mere stressede perioder, som f.eks. eksamenstiden, er det vigtigt – og giver tryghed – at vide, at alt er omhyggeligt overvejet og tilrettelagt fra ledelsens side, og at det altid klapper.

Kaj Lauritsen lagde megen vægt på samarbejde mellem skole og hjem. Han har skabt det lille kontaktblad »Nyt fra skolen«, der udsendes til alle hjem, og han har anvendt megen tid på forældrekontakt og forældresamarbejde. Desuden er han meget musikalsk engageret og optræder undertiden med eget orkester ved skolens fester.

Mange ændringer og nye udfordringer er kommet til skolen gennem de seneste år. Tolærerordningen er indført i visse klasser, og byggeriet i Stationsbyen, hvoraf et område falder inden for Avedøre skoledistrikt, har givet skolen nye elever, der har en helt anden baggrund end de børn, som kommer fra de nærliggende parcelhuse.

Her har ikke mindst indvandrerbørnene, som fra august 1979 påbegyndte deres undervisning på skolen, betydet en spændende og positiv udfordring. Flere modtagelsesklasser er blevet oprettet, og når eleverne – mest tyrkere – har lært noget dansk, overflyttes de til undervisningen blandt danske børn.

Disse elever sætter nu deres præg på skolens hverdag, og er faldet ganske godt ind i miljøet. De vil fremover kunne yde et spændende og interessant bidrag til danskernes dagligdag og livsform, ligesom andre indvandrergrupper tidligere i historien har medbragt deres kulturelle og menneskelige værdier til Danmark og sat deres særlige præg på udviklingen, et tilskud, som vi i dag nødig ville have undværet.

Læs mere her om Avedøres 1. skole, Avedøres 2. skole og Avedøres 3. skole

Se mere om skolens hverdag.