Avedøres 4. skole – traditioner og hverdag

Avedøre skole Frydenhøjstien 2, 2650 Hvidovre Matr. nr. 11e af Avedøre By, Avedøre

Resumé

I anledning af Avedøre Skoles 25 års jubilæum i 1981 blev skrevet en længere artikel om skolens traditioner gennem tiden. Skolen har især haft et stort fokus på sport, og eleverne har igennem tiden bl.a. deltaget i årlige idrætsdage og har forsvaret skolens renomme i volleyball, fodbold og andre idrætsgrene samt haft op til flere elitegymnaster. Der har dog også været plads til mere afslappede aktiviteter som Lucia-optog, en årlig fastelavns fest, en årlig julekomedie, teaterproduktioner, og siden 1959 har en årlig lejrskole for 7. klasserne været en fast tradition. Gennem årene er nogle traditioner desværre gået tabt, både pga. økonomiske og praktiske årsager, og nye er kommet til. Nogle traditioner er også forsvundet pga. noget så ærgerligt som dårligt vejr. Som en af de første traditioner hvor elever og lærere samledes omkring flagstangen i skolegården sidste dag før sommerferien og første dag efter, så inspektøren kunne give alle nogle ord med på vejen, så som advarsler og råd til den kommende ferie eller skoleår.

- Læs hele historien herunder

Af Bent Østergaard (fra jubilæumsskrift i anledning af Avedøre Skoles 25 års jubilæum 1981)

Enhver skole har sit individuelle særpræg. Traditioner udvikler sig og ændres efter de ydre omstændigheder. Særlige aktiviteter præger dens dagligdag og lægger beslag på elevernes og lærernes opmærksomhed.

Gennem de første mange år samledes elever og lærere omkring flagstangen i skolegården sidste dag før sommerferien og første dag efter, så inspektøren kunne give alle nogle ord med på vejen – advarsler og råd vedrørende den kommende ferie eller det skoleår, som lå foran.

Af forskellige grunde – bl.a. vejret – er denne tradition forsvundet.

En anden skik, der blev overført fra den gamle skole, men siden opgivet, var de store udflugter med mange klasser i samlet flok. Hvert år tog 1. og 2. klasserne til Tivoli eller Zoologisk Have. Det kunne give anledning til hovedbrud for klasselærerne, når de skulle holde sammen på de urolige hoveder, som havde tendens til at strejfe omkring på egen hånd. Man skulle jo helst have alle med hjem igen.

Endnu mere spændende var udflugten med de store klasser – fra tredje og opad – i samlet trop med toget til Helsingør, Næstved, Sorø eller Vordingborg. Når udturen med toget var overstået, marcherede alle 3-400 elever med Aabo i spidsen gennem gaderne til målet. Udgifterne, inkluderet en eller to is til børnene, blev skaffet gennem bidrag fra grundejerforeningen.

Det var meget begivenhedsrige ture, der aldrig løb af uden uventede begivenheder, men normalt fik man dog alle med hjem – også i nogenlunde hel tilstand.

Efterhånden foretrak lærerne mindre udflugter med en eller få klasser, og udviklingen medførte, at de ændredes til egentlige ekskursioner med hovedvægten lagt på undervisningsmæssige formål.

Lejrskoleophold vandt også hurtigt indpas. Det begyndte i 1959, da man besluttede, at alle 7. klasser skulle opleve en uge i lejrskole. De første par år rejste men til Knudhule ved Himmelbjergsøerne, men snart blev der fundet andre mål: Bornholm eller Rømø. Ikke mindst den sidste ø er blevet kærkomment sted for lærere og elever, som nød dens mange seværdigheder og specielle natur, men ikke mindst glædede sig over samværet med Poppelgårdens enestående værtspar, Peter og Grethe. Mange gode minder og spændende begivenheder knytter sig til Rømø. Da Peter og Grethe skulle pensioneres, kørte Aabo i sin bil hele vejen fra Avedøre til Rømø for sammen med det sidste hold fra skolen, som befandt sig på øen, at overrække værtsparret en gave fra skolen og takke dem for alt, hvad de havde betydet for Avedøres elever gennem en årrække.

Efter at Avedøre blev knyttet til Hvidovre, blev det især kommunens egne lejrskoler, turene gik til, og samtidig fik man også lejlighed til at arrangere sejladser med Jette Jan – uforglemmelige oplevelser for de klasser, som er så heldige at komme med.

Som tiden gik, blev der også behov for ekskursioner til udlandet. Normalt blev det klasselæreren og en sproglærer, som tog af sted. I begyndelsen var det nogle få klasser eller »sammenbragte« elever, som ledsaget af et par lærere rejste ud i en ferie – til Vesttyskland, Spanien, Berlin eller Irland. Snart blev det en fast tradition, at 9. klasse tog på en sprogrejse til udlandet. De fleste af disse ture er gået til London eller Salzburgområdet, men også Paris og Norge har været anvendt.

Disse rejser, som gav eleverne mange værdifulde erfaringer i det fremmede miljø, er nu stort set indstillet på grund af den økonomiske stramning.

Sideløbende med disse aktiviteter har skolen fra 1969 haft sin egen hytte i Stuby ved Vordingborg, hvor de fleste elever en gang om året har kunnet tilbringe nogle dage. Da skolens forældre forening blev oprettet, var et af dens mål at skaffe eleverne en weekend-hytte, som man kaldte det. Da det endelig efter adskillige års indsamlinger kunne realiseres, købte foreningen et nedlagt alderdomshjem og indrettede doet med de nødvendige faciliteter.

Hytten i Stuby – der trods sit navn består af tre grundmurede længer – er en fast institution i skolens liv. Det oprindelige, sparsomme – og for mere forvænte sjæle primitive – udstyr gjorde intet skår i elevernes glæde ved at opholde sig der. Det ret store beløb, som det koster at opretholde og udbygge Hytten, er gennem årene skaffet ved en enestående indsats fra elever, forældre og lærere. De årlige bankospil og loppemarkeder kræver et meget stort forarbejde af dem, der er aktivt involveret, men resultaterne har til gengæld også altid været overvældende. De første år klarede man sig med de indsamlede midler, men siden har Hvidovre kommune ydet et årligt tilskud.

Hyttens økonomi var også i de første år afhængig af »Boden«, som eleverne på skolen har oprettet og selv driver. Her kan man i frikvartererne købe frugt, drikkevarer, toast m.m. Overskuddet anvendes nu til forskellige aktiviteter på selve skolen som udstyr til det c)årlige Lucia- optog, tøndeslagning til fastelavn, etc. Desuden har man støttet elever i den indiske skole Laxmi Ashram. Elevrådet disponerer over fordelingen af disse midler.

Blandt skoleårets faste traditioner er nævnt Lucia-optoget, som 10. klasserne påtager sig, og tøndeslagningen for de mindre klasser, hvor man altid har lagt stor vægt på ud- og påklædning. I skolens første år foregik fastelavnsfesten altid på Avedøre kaserne, der også gæstfrit stillede kantinen til rådighed, når de ofte ret forfrosne tøndeslagere efter endt dagværk fik en fastelavnsbolle og en kop chokolade.

Til de nyere traditioner hører julekomedien sidste dag før ferien. Den varetages af afgangsklasserne. Denne tradition opstod ret spontant, da en 10. klasse julen 1974 ønskede at opføre et krybbespil for hele skolen i gymnastiksalen. Siden har alle 10. klasserne givet sig i kast med julearrangementer, ofte et nissespil til glæde for alle.

Også i skolens første år opførte eleverne forskellige skolekomedier, men denne aktivitet hæmmedes af, at man hver gang skulle opbygge en midlertidig scene i gymnastiksalen. Desuden foregik indøvningen eftermiddag og aften, hvad der hindrede mange i at være med. Først da den gamle badekælder i 1977 blev ombygget til et såkaldt multi-rum, blev mulighederne for dramatik virkelig forbedret. På denne scene opføres nu teaterstykker af enkelte klasser, hvis forældre om aftenen kan se deres børn optræde. Indretningen af dette lokale har medført, at mange klasser her indøver dramatiske tekster, og at næsten alle får mulighed for at deltage på en eller anden måde. I den klassiske skolekomedie håndplukkede man de mest udprægede talenter fra forskellige klasser og lod dem opføre stykket for den samlede forældrekreds.

En af de dage, eleverne glæder sig mest til, er »sidste skoledag«, før læseferien begynder midt i maj. Da møder 10. klasserne udklædte og kaster vand og karameller ud fra deres klasseværelser på 1. sal. Denne del af festen afsluttes med en vældig vandkamp i skolegården mod de lærere, som har lyst og mod til at være med. Om eftermiddagen er der idrætskampe mellem lærere og elever ude på den grønne sportsplads. Takket være en robust indsats fra de yngre lærere og vikarerne lykkes det normalt lærerholdet at vinde over eleverne.

For nogle er denne dag måske den bedste – om end også noget vemodig – dag i alle de 10 skoleår. Om aftenen er der middage privat med en afsluttende fest – og en god måneds tid senere mødes så forældre og elever til dimission i gymnastiksalen, hvor man får sit afgangsbevis overrakt. De sidste år er denne højtidelighed blevet suppleret med forskellige former for optræden – sketch, dans, korsang etc.

“Der er for meget sport her på skolen”, er en sætning, man ofte har hørt på lærerværelset, når en regnelærer eller fysikmand står og mangler sin klasse, der er ude i byen for at forsvare skolens renomme i fodbold, volleyball eller andre idrætsgrene.

Dette udbrud skal dog ikke tages for tungt. Skolen har efterhånden affundet sig med, at en aktiv indsats i idræt kræver sine ofre af de andre faglærere – og en enorm og påskønnelsesværdig indsats af gymnastik- lærerne.

Idrætten har altid indtaget en fremtrædende position i skolens dagligdag. Om Aabo sagde man, at han ved ansættelse af nye lærere først så på, hvad ansøgeren evnede i idræt, dernæst om han havde været i livgarden. Retfærdigvis skal det dog siges, at også lærere, som ikke kunne opfylde disse kvalifikationer, undertiden slap gennem nåleøjet.

I “Glostrup-tiden” deltog Avedøre i de årlige idrætsdage, hvor kommunens 4 og til sidst 6 skoler kappedes om de mange pokaler. De første år var Avedøre skoles pokalskab sørgelig tomt, da der kun var meget få elever i de ældste klasser. Men snart skiftede billedet, og det hændte ikke sjældent, at Avedøre kom hjem med næsten alle pokaler. Da var det undertiden svært for Glostrup at leve op til den ædle sætning: »Tab og vind med samme sind«. – Der var dog en pokal, man ikke misundte Avedøre: den, som var udsat til skolen, der kunne opvise den flotteste og mest taktfaste indmarch ved stævnets begyndelse.

Dette er nu historie. Men eleverne deltager stadig år efter år i en række turneringer, hvor de klarer sig udmærket – ikke sjældent »helt i toppen«, som det hedder i idrætssproget. Dette gælder ikke mindst i atletik, hvor Avedøre skole har fået en meget fin placering på landsbasis. Således er pigerne blevet amts mestre 1976-80 og i 79 nr. 2 i finalen på landsbasis.

I gymnastik har skolen kunnet opvise flere elitegymnaster. I basketball og volleyball har man ydet meget fine resultater (amtsmestre), både i amtsturneringerne og i kampene mellem de enkelt Hvidovreskoler. Håndbold har ikke på samme måde været den helt store succes, mens Avedøre i fodbold – både for drenge og piger – har klaret sig godt, hvad enten det drejer sig om Ekstrabladets turneringer eller amts udvalgets arrangementer.

Betydningen af denne indsats skal dog ikke først og fremmest udmåles gennem turneringsresultaterne, men vurderes ud fra de fælles oplevelser, eleverne får i samværet omkring idrætsaktiviteterne hjemme på skolen og ude blandt andre.

Læs mere her om Avedøres 1. skole, Avedøres 2. skole, Avedøres 3. skole og Avedøres 4. skole.