Fyraftensrundvisning – April

Fyraftensrundvisning - April

tors d. 25. apr 2019

17:00 - 18:00

Forstadsmuseet og Hvidovre Lokalhistoriske Selskab inviterer til de første af en ny sæsons fyraftenrundvisninger.

Poul Sverrild fører an på rundvisningerne, som har militærhistorien i Avedøre som omdrejningspunkt. Vestvolden, Paradislejren og Avedørelejren indgår i turen, men fortællingen berører også Avedøre Batteri og Avedøre Flyveplads.

Det er historien om, hvordan Danmark efter nederlaget i 1864 forsøgte at finde en forsvarsmodel, som kunne sikre den nye småstats overlevelse.

Der er mødested på parkeringspladsen mellem Avedøre Kirke og Avedøre Fritidscenter torsdag den 25. april kl. 17.00. Turen slutter ved Hovedporten i Avedørelejren ved 18-tiden.

Turen gentages søndag den 28. april kl. 14.30.

Der er plads til 30 deltagere på begge ture. Turene er gratis, men kræver tilmelding til Forstadsmuseet på tlf. 36 49 00 30 eller mail: forstadsmuseet@forstadsmuseet.dk