Det Mobile Museum Vestbadet

Det Mobile Museum Vestbadet

ons d. 07. jun 2017

13:00 - 17:00
Kulturhuset Kilden

Nygårds Pl. 31,

2605 Brøndby

Sommeren er på vej og med den gode nyhed om, at Vestbadets historiske friluftsbad genopstår, bringer Det Mobile Museum i juni billeder fra Vestbadet. Friluftsbadet blev indviet i 1958 og var af høj arkitektonisk kvalitet og et godt eksempel på udviklingen af det moderne velfærdssamfund med lige muligheder for alle. I dag er friluftsbadet nedslidt, men bliver med midlerne fra den A. P. Møllerske Støttefond genoprettet med bassiner, parkanlæg, trafiklegeplads med ”hønen” og de oprindelige bygninger.

Hver måned kan du møde Forstadsmuseets mobile museum i Brøndbys kulturhuse og biblioteker. Her vil du kunne se en ny mindre udstilling om et stykke Brøndby historie, få Historien i Gaden foldere og få en snak med museumsinspektør Lisbeth Hollensen.

Tid og sted

Kilden: hver den første onsdag i måneden (på nær juli og dec.) kl. 13-17. Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31, 2605 Brøndby

Brønden: hver den første tirsdag i månederne februar, april, juni, september og november kl. 13-17. Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby Strand

Brøndbyvester Bibliotek: hver den første torsdag i månederne januar, marts, maj, august og oktober  kl. 13-17: Brøndbyvester Bibliotek, Glentemosen 13, 2605 Brøndby

Har du en skat?

Ligger du inde med en gammel skat fra Brøndby – f.eks. Brøndby-fotos, postkort eller dokumenter – er du velkommen til at komme forbi og vise det frem. Vi tager meget gerne en snak og indlemmer måske din genstand i vores samling.

Historien i Gaden i Brøndby

Det Mobile Museum er Historien i Gaden i Brøndby. Historien i Gaden er en del af Forstadsmuseets formidlingsarbejde, der fortæller historien dér, hvor borgerne færdes. Med Det Mobile Museum kan du møde Brøndbys historie, når du alligevel besøger kommunens to kulturhuse og biblioteker.