Arkitekturens Dag 2019 – Byvandring i Hvidovre

Arkitekturens Dag 2019 - Byvandring i Hvidovre

man d. 07. okt 2019

15:00 - 16:00

Danskernes foretrukne kulturmiljø – énfamiliehuskvarteret

Byvandring med museumschef, phd Poul Sverrild fra Forstadsmuseet

Gå på kulturmiljøtur ned ad én af Danmarks tusindvis af villaveje med og mød almindelighedens historie. Den konkrete villavejs 100-årige historie sættes ind i bolighistorien og illustrerer periodens skiftende kulturelle præferencer og økonomiske vilkår. Risbjerggårds Alle er 900 meter lang og bebygget med godt 80 huse fra hele vejens levetid. Det er et kulturmiljø i konstant forandring, som udfordrer både aktuel bevaringstænkning og bæredygtighedsforestillinger. Danmarks flere end 1,1 mill énfamiliehuse skildres ofte i stereotyper, som skjuler mangfoldigheden og foranderligheden, men på enhver vej ligger brikker til forståelse af vores foretrukne livsform og illustration af værdsatte kulturmiljøer.

Ligesom landets øvrige villaveje er Risbjerggårds Alle en helt særlig vej.

Dato: 7. oktober 2019

Tid: kl.15.00 – 16.00

Mødested: Hjørnet Hvidovrevej/Risbjerggårds Alle

Deltagerantal: 25 – tilmelding nødvendig

Tilmelding til Forstadsmuseet på forstadsmuseum@forstadsmuseum.dk