Ordlisten bygger primært på Den Store Danske Encyklopædi og Encyclopedia Britannicas onlineversion.
Navne
Abercrombie, Patrick (1879-1957). Britisk arkitekt og byplanlægger. Er kendt for at være ham, der lavede den nye byplan for London, da byen skulle genopbygges efter 2. verdenskrig.
Bredsdorff, Peter (1913-1981). Arkitekt og byplanlægger. Fra 1945 til 1949 leder af det første egnsplankontor til planlægning af Københavnsegnen og en af hovedmændene bag Fingerplanen fra 1947.
Hansen, Poul (1922-). 1970-1994 borgmester i Vallensbæk Kommune. Var i høj grad med til at præge udviklingen langs Køge Bugt, og er sammen med Kjeld Rasmussen, som var borgmester i Brøndby Kommune, og Per Madsen, som var borgmester i Ishøj Kommune, kendt som vestegnskongerne for deres stærke meninger og lange borgmesterperioder.
Howard, Ebernezer (1850-1928). Britisk byplanlægger. Er kendt for at have grundlagt havebybevægelsen. Havebyer i hans terminologi er selvforsynende byer med ca. 30.000 beboere. Byerne er internt forbundne med veje, men adskilt af grønne områder, som ikke kan bebygges.
Høgsbro, Svend (1911-1998). Dansk arkitekt, som i høj grad har været med til at udvikle montagebyggeriet. Har bl.a. været arkitekt på byggeri i Brøndby Strand og Askerød.
Madsen, Per (1930-). 1974-2000 borgmester i Ishøj Kommune. Var i høj grad med til at præge udviklingen langs Køge Bugt, og er sammen med Kjeld Rasmussen, som var borgmester i Brøndby Kommune, og Poul Hansen, som var borgmester i Vallensbæk Kommune, kendt som vestegnskongerne for deres stærke meninger og lange borgmesterperioder.
Rasmussen, Kjeld (1926-). 1966-2005 borgmester for Brøndby Kommune. Var i høj grad med til at præge udviklingen langs Køge Bugt, og er sammen med Per Madsen, som var borgmester i Ishøj Kommune, og Poul Hansen, som var borgmester i Vallensbæk Kommune, kendt som vestegnskongerne for deres stærke meninger og lange borgmesterperioder.
Skaarup & Jespersen: Danmarks største arkitekttegnestue med speciale i byplanlægning. Var bl.a. med til at lave Avedøre Stationsby, Ishøj Center og Greve Gymnasium.
Begreber
Almen bolig: Når man bor i en almen bolig, betyder det, at man bor til leje ved et alment boligselskab. Almene boligselskaber er selvejende, hvilket betyder, at det er beboerne i afdelingerne, der i fællesskab leder og styrer boligselskabet, og huslejen dækker alle udgifter. Der er ikke nogen, der tjener penge i et alment boligselskab.
Ejerbolig: Hvis man bor i ejerbolig ejer man selv sin lejlighed eller sit hus. De fleste, der køber egen bolig, låner pengene af et realkreditinstitut og betaler lånet tilbage over 30 år.
FDB: står for Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger. FDB er siden blevet til COOP og består bl.a. af dagligvareforretningerne Fakta, Superbrugsen og Kvickly. Den anden store dagligvarekæde i Danmark er Dansk Supermarked, som står bag bl.a. Bilka, Netto og Føtex.
Fingerplanen: Fingerplanen blev udgivet i 1947 og blev hurtigt verdenskendt for sin enkle løsning af Københavns vokseværk. I stedet for at byen voksede uhæmmet i alle retninger, blev det foreslået at holde bebyggelserne omkring fem fingre. Det efterlod nem adgang til grønne områder for alle. De forstæder, der dels var bygget og skulle bygges, som derved kom til at fungere som båndbyer, der var forbundne med København via motorveje og togbaner. Et af problemerne ved Fingerplanen er, at det kan være vanskeligt og tidskrævende at komme med offentlig trafik fra en finger til en anden uden at skulle ind omkring København.
Forstad: Forstaden er det, der ligger før byen – midt imellem land og by.
Haveby: Byform udtænkt af britten Ebenezer Howard. Han udtænkte et bysystem af selvstædige byer med ca. 30.000 indbyggere. Læs mere under ”Ebenezer Howard”.
KAB: Københavns Almindelige Boligselskab blev dannet i 1920 med det formål at arbejde for et tidssvarende og økonomisk boligbyggeri i København og omegn. Blev i 2007 slået sammen med AKB – et andet alment boligselskab, men forsætter under navnet KAB. KAB administrerer i dag ca. 50.000 boliger.
Kommunalreform: administrativ ændring af det kommunale system – typisk sammenlægning af flere kommuner til en større, som kan varetage flere opgaver end hidtil. Før kommunalreformen i 1970 havde man skelnet mellem landkommuner og købstæder, som havde hver sit regelsæt. De blev ligestillet. Man gik også over til at alle brugte betegnelserne kommune og borgmester i stedet for sognekommune og sognerådsformand.
Korridorlejligheder: lejligheder i bygninger med mange små lejligheder på hver etage. Lejligheder er forbundet med en gennemgående korridor og meget farlig ved brand, da der ikke var andre udgangsveje. De blev forbudt med byggeloven af 1889.
Københavns volde: København var siden middelalderen en fæstningsby med volde til at beskytte byen og dens beboere i tilfælde af krig. Der var en såkaldt demarkationslinje, og bag denne var det forbudt at bygge permanente bygninger. Den blev ophævet i 1852, og herefter blev brokvartererne bygget. Middelalderbyen var indtil da stærkt overbefolket, flertallets boliger i enormt dårlig stand og sygdomme havde let spil.
Købstad: købstæder havde tidligere særlige næringsrettigheder og forholdsvis administrativt selvstyre. Indtil 1857 havde købstæderne eneret på at drive handel, håndværk og anden “borgerlig næring”, idet dog visse befolkningsgrupper på landet havde ret til at udøve bestemte former for købstadsnæring, mens omvendt landbrug og fiskeri også var vigtige næringsgrene i mange købstæder. Selvom købstadsbetegnelsen ikke har nogen administrativ betydning i dag og mange købstæder fungerer som reelle forstæder til større byer, er de tydeligt anderledes end forstæder opstået i 1900tallet. Bl.a. er her ofte en bykerne med et handelsliv og måske bygninger tilbage fra middelalderen.
Natvægterstat: når staten blander sig mindst mulig i sine borgeres liv, kalder man det en natvægterstat. Som kontrast hertil står velfærdsstaten.
New Towns: britisk betegnelse for byer, som blev anlagt efter 1945. New towns bygger på Ebernezer Howards havebyer. Målet med new towns var at flytte mennesker fra storbyerne til nye byer med boliger, hospitaler, arbejdspladser og rekreative muligheder i helt nye byenheder opført på bar mark.
Magisk realisme: retning indenfor litteraturen, hvor realistiske og overnaturlige elementer blandes sammen. I Danmark er især Peter Høegh og Ib Michael kendt som forfattere, der anvender magisk realisme.
Middelklasse: den del af befolkningen, som hverken er overklasse eller arbejderklasse.
Modernisme: retning indenfor kunst, og dermed også arkitektur, som gør oprør mod det gamle. Modernismen opstod i 1920’erne og varede indtil ca. 1980, hvor postmodernismen brød frem. Modernismen er præget af rationalitet, planlægning og eksperimenteren med byggematerialer. I nordisk arkitektur udviklede modernismen sig først til funktionalisme, som ofte anvendte tegl som primært materiale og først fra 1960’erne kan man tale om modernistiske byggerier som f.eks. Brøndby Strand.
Monotoni: ensformighed. Boligområder fra 1960’erne og 1970’erne beskyldes ofte for at være monotone uden afveksling i bygningerne.
Periferi: udkant. Storbyens periferi er de områder, som ligger i udkanten af byen.
Sognekommune: Kommune på landet før kommunalreformen i 1970. Sognekommunen er en administrativ enhed, og må ikke forveksles med sognet som kirkelig enhed. Sognerådsformand: Sognerådsformanden svarede til borgmesteren før 1970, hvor titlen udgik.
Typehus: Typehus står i kontrast til individuelle arkitekttegnede huse, men er ofte tegnet af arkitekter. Det samme hus sælges til mange. De fleste huse opført siden 1960’erne er typehuse. I nogen grundejerforeninger er det samme typehus blevet opført på mange grunde, men andre steder er alle husene forskellige typehuse. Normalt kan man vælge mellem selv at bygge sit typehus, bygge noget selv eller få typehusfirmaet til at gøre hele huset færdigt. Hvis man overtager et helt færdigbygget hus, hedder det et nøglefærdigt hus.
Udstykning: Når et jordområde – f.eks. jorden tilhørende en gård – opdeles i mindre grunde, siger man, at den bliver udstykket. Det kan også være en ejendom med lejelejligheder, som udstykkes til ejerlejligheder.
Urbanisering: udvikling, hvor en stigende del af befolkningen flytter fra landet til storbyerne. I Danmark skete urbaniseringen primært i løbet af 1800-tallet, som følge af større arbejdsløshed i landbruget. Byernes – især Københavns – indbyggertal eksploderede og nye områder måtte bebygges.
Velfærdssamfund: I løbet af det 20. århundrede udviklede Danmark sig til et velfærdssamfund. I et velfærdssamfund tager det offentlige hånd om en række omgaver, som ellers ville være afhængig af velgørenhed. Opgaver som børnepasning, renovation, vedligehold af veje og meget andet er finansieret gennem skatten, som alle betaler.
Vugge til gravbyer: Byer, hvor tilbud til alle livets funktioner er indtænkt. Her findes boliger, velfærdsinstitutioner og indkøbsmuligheder.
