Den hemmelige agent på Vestvolden

Den hemmelige agent
Deltag i et spændende og sjovt rollespil på søndag d. 24. september for de 5-12 årige og oplev Vestvolden på en anderledes måde. Året er 1917 og 1. Verdenskrig raser syd for Danmarks grænser. En tysk soldat har spioneret på Vestvolden og er blevet taget til fange. Han har en hemmelig medsammensvoren, som ikke er afsløret. Måske du kan få soldaten til at tale og afsløre deres planer? Undervejs skal du uddanne dig til soldat, aflæse koder, rappelle og meget mere, inden du forhåbentligt kan sikre freden.

Let forplejning kan købes ved startstedet.
Tid: 24. september kl. 10-14 (der er rullende starter og sidste start er kl. 14)
Startsted: Den røde barak på Vestvolden, 150 m. fra Avedøre Tværvej i Hvidovre.
Varighed: Det tager ca. 60 min. at gennemføre spillet.
Pris: Gratis.
Sted: Spillet foregår i terrænet på Vestvolden, så husk praktisk fodtøj.
Arrangører: Forstadsmuseet, Brøndby Produktionshøjskole, Quark Naturcenter, God fritid for alle, Hvidovre Bibliotekerne og Hvidovre Lokalhistoriske Selskab.