Veje til Avedøre

af Hans Chr. Thomsen

I perioden fra 1840-1914 udvandrede der 2.100.000 mennesker fra Skandinavien, heraf 300.000 fra Danmark. 295.000 af disse danskere udvandrede i perioden 1868-1914. De 41 % af dem kom fra Jylland, af dem igen en væsentlig del fra Nordjylland.

En vendelbo kommer til byen

Anton Holmenlund blev født 23/11 1889 i Vrå i Vendsyssel på en gård, og 1919 forlader han som 30-årig Vendsyssel med destination: USA.

Med sig hjemmefra har han en klar forestilling om København og københavnere, og da han ankommer og har fået sig installeret på hotel, sørger han omhyggeligt for at tage sine sko med indendørs. Han ser godt, at de andre hotelgæster stiller deres sko udenfor døren.

Næste morgen står de andre gæsters sko stadig udenfor dørene, og de er nypudsede. Det giver Anton noget at tænke over, og da han er jyde giver han sig god tid.

I en kælder på Frederiksberg

1898 – altså 21 år før Anton kommer til København – køber P. Klarskov en Frugt & Grønt Forretning i en kælder på Frederiksberg. Dermed slår han flere fluer med et smæk. Han får løst et boligproblem, får sig en forretnmg, og da han har giftet sig samme år kommer konen til at passe butikken. Samtidig kan hun jo så holde øje med Klarskov junior, der lige er kommet til verden. Selv arbejder han som anlægsgartner i Tivoli.

P. Klarskov er robust, talende og har et tvangsfrit væsen. Han får hurtigt etableret en kontakt til restauratørerne i Tivoli. Kælderbutikken på Frederiksberg bliver i stigende grad leverandør til restaurationskøkkenerne. Samtidig bliver lejligheden langsomt omdannet til lager. Grøntsagerne flytter ind i soveværelset og fylder godt op i køkkenet. I lejligheden bor også Klarskov seniors to søstre.

Nu udvider Senior gesjæften til også at omfatte de bedre restauranter i København. Det giver ikke mere plads i kælderen på Frederiksberg.

Dengang kom børn hurtigt ud at tjene, i al fald sendes Klarskov junior i 1912 til noget familie på en gård i Lunderød på Sjælland. Her lærer han landbrug. Senere bliver han forvalter i Holbæk på herregården Arnakke og han kommer også til Falster.

Det hjalp jo lidt på pladsforholdene, men den går ikke i det lange løb, og i 1920 bliver det akut. Og det er ikke til at få lejligheder i København.

En dag møder Klarskov så mælkeforpagter H.P. Hansen fra Avedøre. Han kommer regelmæssigt i byen og inviterer Klarskov til at besøge sig. Der er en lille ejendom til salg med 1 ha. jord lige udenfor Avedøre Landsby. 1920 køber Klarskov så Poppelhuset .

Anton beslutter sig

I mellemtiden er Anton Holmenlund blevet færdig med sine overvejelser. Han beslutter sig for at blive i Danmark, og han får et job som forvalter på Krabbesholm i Hornsherred .

Lidt ligesom Klarskov er han robust, talende og kan genkende en god forretning, når han ser den.

1920 bliver han medhjælper hos en amagerbonde – gartner Tønnesen i Tømmerup, Lille Magleby. Her lærer han det ama’rkanske gartneribrug at kende, og det bliver det tætteste han kommer Amerika i sit liv.

Karen Nielsen er gårdmandsdatter fra Hjørnegården i Herstedvester. Hun tjener hos nabogartneren . Selvom arbejdsdagen er lang må Anton og Karen alligevel have fået tid til andet end arbejde. De gifter sig 1924, og fra 1924-26 må de foreløbig nøjes med at forpagte en gård. På grund af lufthavnsbyggeriet kan forpagtningen ikke fornys, og de beslutter sig til at få deres eget.

På Amager er jorden for dyr, og de byder for lidt på en gård i Brøndbyvester. Endelig falder de for Engvadgård i Avedøre. Jorden er god lerjord, terrænet er fladt og der er kun 10-12 km. til Grønttorvet i København – en nogenlunde tilfredsstillende afstand, når den skal tilbagelægges i hestevogn.

1926 kommer de til Avedøre – 6 år efter Klarskov.

Anton Holmenlund er da 37 år.

Klarskov dør

1927 dør Klarskov. Han blev kun 57 år. Han mindes bl.a i Avedøre Grundejerforening, hvor der – usædvanligt – refereres en kort personkarakteristik. Han mindes for sit “gode humør og tvangfrie væsen”.

Der er noget fascinerende ved mange af de igangsættere, man igen og igen støder på i Avedøre i den periode. De er arbejdsomme, dynamiske og dominerende. Forudsætningen for deres aktivitet har også været en kønsbestemt arbejdsdeling.

Medens Klarskov udvidede gesjæften, kørte konen og hans to søstre først på Grønttorvet kl . 4 om morgenen, for derefter at tage til Frederiksberg for at passe grøntforretningen. Når den var lukket, var det hjem til gryderne og lave aftensmad.

Ifølge Biblen skal man jo komme hviledagen i hu, og søndag det var hviledag. Gamle Klarskov kom den også i hu. Han havde som regel inviteret lidt folk til kniv og gaffel. Det skal nok have været festligt, og det skal nok også have været endnu en arbejdsdag for konen og de to søstre.

Anton Holmenlund

Da Klarskov dør, er Anton Holmenlund i fuld gang med sin nyerhvervede jord. Han har betalt et sted mellem 40 og 50 .000 kr. for gården, og af svigerfaderen lånt yderligere 10.000 kr. til 2 heste, en kørevogn, en plov og harve. Han skylder altså omkring 60.000 kr. væk – en anseelig sum.

Børnene kommer trip trap træsko. 5 stykker fra 1927 til 34 . Efterhånden som de vokser op kommer de – ligesom moderen – i arbejde på gartneriet.

Holmenlund har taget sine erfaringer fra Amager med, d.v.s . en kombination af friland og drivbænke. Der er 3 karle om sommeren og 2 om vinteren. Tiderne er med ham og efterhånden får han 8-10 køer og en 30- 40 svin.

1931 erstatter han hestevognen med en lastbil. 1937 køber han en Buick årgang 1924 (3.5 km. pr. liter). 2 år efter bliver den udskiftet med en anden amerikaner – en Chrysler. Håndfyret vaskemaskine med elektrisk drevet tromle 1940. Elektrisk køleskab 1941. Nyt stuehus samme år. Der er fuld fart på.

Men arbejdsdagen er også intens. Op kl. 4 om morgenen og ind til Grønttorvet. Når han er færdig på torvet, tager han er tur rundt med varer til grønthandlerne, og den tomme vogn fylder han med gammelt brød fra bagerne – det kommer han i grisene. Vel hjemme igen er middagen parat og derefter en times lur. Så på den igen for at slutte af med at læsse vognen ved 21-tiden til næste dags torvetur.

Klarskov junior

Et år efter at Anton Holmenlund har købt Engvadgård, overtager Klarskov junior sin afdøde fars gartneri d.v.s. i 1927.

Efter at have været på Falster tog han tilbage og giftede sig i 1925. Hans kone arbejder på Glostrup Folkeblad.

Ligesom Holmenlund ekspanderer han. Hurtigt skaffer han sig 1 ha. jord mere. Tiderne er med ham, og han arbejder også for at de skal være det. Der kommer en pige til. Der købes en bil o.s.v., o.s.v.

Holmenlund & Klarskov

Holmenlund og Klarskov junior får også tid til andet. De melder sig ind i Avedøre Grundejerforening, og dermed er de også med til at opstille kandidater til sognerådet – bl.a. gartnere. Her træffer de også nye mennesker.

I vintermånederne er der mindre at lave. De ansattes tal reduceres. I kulen står hvid- og rødkålen stablet i 4-5 lag med stokkene opad og godt med grønt på. Drivbænkene eftergås, repareres og males. Ud af kulen hentes kål og selleri. Fra marken kommer rosenkål, og når frosten sidder godt i jorden, brækkes porrerne op med hakke.

I de mørke måneder spiller Holmenlund og Klarskov kort med en anden tilflytter, skolelærer Åbo. Gårdejerne Martin og Laurits Sørensen er også med – begge børn af en tilflytter. Man spiller kort på skift hos hinanden, og alle er de medlemmer af Grundejerforeningen.

De fleste af dem er også med da et oldboys-hold spiller fodbold til fordel for den unge idræt i Avedøre (Holmenlund står på mål). Det er bl.a. skolelærer Åbo, der har den daglige kontakt med de unge, der er initiativtager. Der kommer både pige- og drengeidræt.

Anden & tredje generation

Holmenlunds børn arbejder som nævnt i marken. Det var naturligt. Begge forældre havde rødder i et gårdmandsmiljø, og de havde selv arbejdet med som børn.

Klarskovs pige Lis arbejdede ikke med i samme grad. Forældrene havde begge by-baggrund, og så var der det, at i landsbyen var der børn at lege med. Blandt andet naboen, lærer Åbos børn. Nede ved Holmenlund arbejdede de andre gartneribørn, ligesom Holmenlunds gjorde det.

I puberteten begyndte den ene af Holmenlund-sønnerne, Peter, at løfte hovedet fra ukrudtet. Han løftede det også Grundlovsdag, når folk cyklede forbi om eftermiddagen på vej til grundlovsmøderne. Hvorfor var de ikke på arbejdet f.eks. Eller: der var et liv udenfor drivbænkene, måske.

Peter får lyst til at rejse – som faderen havde haft det i sin tid. Han vil være telegrafist og ud at se sig omkring i verden. Men der kommer en tyregal ko i vejen og ødelægger hans telegrafist-arm. Han tager en uddannelse på Landbohøjskolen i stedet.

Lis kommer på seminariet.

I Avedøre kan de unge fra gårdene og gartnerierne mødes i Venstres Ungdom.

Politik kan føre til mange ting, og hvad det fører til i Venstres Ungdom – specielt med hensyn til 2. og 3. generation i Avedøre, Peter & Lis – vil vi overlade til læseren at regne ud.

Men rammerne er Venstre, og Venstre er et resultat af jordbrugskulturen, og det var bl.a. der, at et nyt Danmark engang begyndte.