Nordligst i Brøndbyvester landsby ligger Tranemosegård. Gårdens beboere i 1600-tallet skilte sig ud fra landsbyens øvrige bønder ved at være af adelig herkomst. Under krigen mod svenskerne 1657-1660, var gården blevet brændt af, og den blev i 1664 overtaget af ritmester Axel Sehested. Han havde som officer i kongens hær deltaget i kampene under Københavns belejring og måske selv været i Brøndbyvester i samme forbindelse. Sehested var af adelig familie og havde efter krigen forventninger om en stilling i kongens tjeneste. Men efter indførelsen af enevælden i 1660 var der imidlertid ikke længere som tidligere knyttet adelsmænd til hoffet. Samtidig havde Sehested mistet sine ejendomme i Sverige, og Sehested fik som erstatning jord på Sjælland, bl.a. i Brøndbyvester.
Sehested byggede den nedbrændte gård op. Den var af udseende en almindelig bondegård, men dog alligevel så standsmæssigt indrettet, at den passede til en adelig familie. Sehested nød det privillegium af være fritaget for at betale de sædvandlige skatter og afgifter til kongen, men alligevel var de almindelige indtægter fra gårdens drift sikkert ikke tilstrækkelige for at føre en tilværelse, der passede sig for en adelsmand. Sehested satte derfor en række nye forretninger i gang. Han oprettede et bryggeri, et brænderi og en mølle. Møllen var en vindmølle, der sandsynligvishar ligget, hvor Åparken er i dag. Stedet kaldtes senere for Møllebakken. Nogle år efter, i 1671, opførte han desuden en kro ved landevejen fra Valby til Køge, der dengang passerede mellem Brøndbyvester og Brøndby Strand. Alle disse virksomheder blev dog drevet ved forpagtere – Axel Sehested selv blandede sig ikke i den daglige drift.
Da Danmark i 1675 igen kom i krig med svenskerne, blev Axel Sehested udnævnt til ritmester i kongens hær. Han deltog i et slag ved Halmstad og faldt i kampen. Tilbage på gården i Brøndbyvester sad hans hustru, fru Øllegaard Thott. Hun magtede ikke at føre brænderi og bryggeri videre, så de blev opgivet. Også kroen blev solgt. Møllen blev taget ned og genopført ved Vesterport i København, men gården drev hun dog fortsat, og et gammelt stednavn, Fruens Marespjeld, der har været brugt for området umiddelbart øst for Tranemosegård, vidner om den tid, hvor den adelige kvinde sad som gårdejer i byen.
I 1890 brændte det meste af Tranemosegård. Den østlige ende af stuehuset blev dog reddet, og her indrettede den daværende ejer, Christian Sørensen, en stue med forskelligt indbo fra gammel tid. Nogle af møblerne var fra Tranemosegård, andre kom fra forskellige gårde i nærheden. Det hele blev overladt til Nationalmuseet i 1922, som sørgede for istandsættelse m.m. Stuen fik navnet Sehestedstuen, selv om inventaret nok næppede stammede fra Sehesteds tid. Rummet blev åbnet for offentligheden som et lille museum, hvor der var mulighed for at se, hvordan et hedebohjem var indrettet. På grund af hærværk og svigtende besøg lukkede Sehestedstuen dog igen i 1972, hvor den blev pakket ned og opmagasineret på Nationalmuseet.
