af Poul Sverrild
Det almennyttige boligselskab, Hvidovrebo, har sat sit markante præg på Hvidovre flere steder og er kommet til at stå som den fremmeste lokale repræsentant for spændende og utraditionelt byggeri. Internationalt berømt er Engstrands Alle rækkehusene, men selskabet har også opført mindre kendte byggerier, der fortjener opmærksomhed.
Med sine hvide mure, ny-renoverede koboltblå altaner og Middelhavsinspirerede former står ejendommen, Svendebjergvej 1 (hjørnet af Hvidovrevej), og lyser på naboejendommene.
De markante former og farver gav straks ejendommen tilnavnet Hollywood og antyder, at den måske nok gjorde lidt meget væsen af sig i et Hvidovre, der i 1950’erne satte pris på det fornuftige, det tilstrækkelige og det funktionelle. I dag ligger Svendebjerghus stadig som lidt af en fremmed fugl, klemt inde mellem en anonym boligblok fra 1930’erne og en nydelig nyromantisk børneinstitution, begge i gule tegl.
Mogens Jacobsen og Alex Poulsen
Huset blev opført af Hvidovrebo i 1950 og var udtryk for den eksperimenterende holdning, som selskabet praktiserede i de arkitektonisk spændende 50’ere.
Oprindelig fremstod huset mere kulørt med okkergult på østfacaden og dodenkop-rød ud mod Hvidovrevej, farver, der var inspireret af frisen på Thorvaldsens Museum i København. Men den nuværende blåhvide farvekombination fremtræder nok så markant.
Formmæssigt står huset et sted midt mellem en rendyrket funktionalisme fra 1920’erne og en mere dansk, fornuftspræget opfattelse, der hører 1960’ernes industrialiserede byggeri til. Med sine skarpe kanter og kontrasterende farver var det en bygning, der ville ses.
Men det var ikke bare i det ydre, den gjorde væsen af sig. I det indre var den væsentlig mere nyskabende, end den var i det ydre.
Arkitekterne, Mogens Jacobsen og Alex Poulsen, skabte med dette hus den første blokbebyggelse, hvor der blev taget hensyn til beboernes og især børnenes behov for at kunne komme om på plænen direkte fra opgangen.
Til børnenes glæde
Ideen med at bryde igennem trapperummet, så man fra trappen kan komme såvel til plænen som til ejendommens adgangsvej synes så oplagt, men ikke desto mindre var det første gang, den blev udført i et almennyttigt byggeri.
Hvad, der kan undre nok så meget, er, at der ikke var flere, der tog ved lære af erfaringerne. Endnu ti og tyve år efter leverede det industrialiserede byggeri stadig længere blokke, hvor børnene måtte foretage en hel ørkenvandring for at komme om på de legearealer, der traditionelt befinder sig pa husets solside.
Fire naboer
Synlig udefra er også den arkitektoniske nyskabelse, at lejlighederne ligger forskudt, så der kun er indgang til en enkelt lejlighed fra hver trapperepos.
Det er stærkt medvirkende til at skabe den levende facade, der er en gevmst for gadebilledet. På minussiden har de forskudte etager betydet at hver enkelt lejlighed i siderne støder op til fire nabolejligheder i stedet for til to.
Inspireret af amerikansk arkitektur blev lejlighedernes spisekøkkener placeret ved en glasvæg op mod opholdsstuen, så man opnåede større samhørighed og en mere rumlig fornemmelse.
Det er et eksperimenterende byggeri fra den periode, da dansk byggeindusti heldigvis endnu ikke havde fundet ud af, hvilken vej udviklingen skulle gå. Man ledte efter nye veje og byggede spændende og i menneskelige dimensioner. Ejendommen rummer 22 lejligheder på henholdsvis et to, tre og fem værelser.
Byggeriets arkitektoniske værdi understreges af, at den i 1951 modtog Bissens Legat på Charlottenborg.
