Skyttekredse i Hvidovre

af Hans Chr. Thomsen

Den 15. April 1928 havde Hvidovre Skyttekreds baneindvielse på de militære skydebaner ved Avedøre Holme. Der var høj himmel den dag, og kl. 9.30 besteg formanden den improviserede talerstol i det tynde april-lys og bød velkommen. I sin tale kom han blandt andet ind på Hvidovre Sogns Skyttekreds, som var forgængeren for Hvidovre Skyttekreds. Den blev grundlagt i 1863, og formanden dvælede ved og udtalte sin glæde over, at al politik i dag var fjernet fra skyttesagen, således at alle sociale lag i samfundet kunne være i stue sammen.

Den politik, som formanden refererede til, indgik i et dramatisk afsnit af Danmarks historie.

Skytteforeningerne i Danmark

Der blev oprettet skyttekorps i en række europæiske lande omkring 1860. Årsagen var nationale modsætninger, og for Danmarks vedkommende var det modsætningen til Tyskland, der blev afgørende.

Centralkomiteen for Oprettelse af Skytteforeninger blev oprettet den 10. februar 1861, d.v.s. tre år før nederlaget til tyskerne i 1864. Det nederlag øgede tilslutningen til skytteforeningerne således, at der i 1865 var oprettet 150 skytteforeninger rundt omkring i Danmark.

Samme år oprettedes Svendborg Amts Skyttekreds og i løbet af få år kom der tilsvarende sammenslutninger i de øvrige amter.

Hvidovre Sogns Skyttekreds

Denne kreds blev som nævnt oprettet i 1863, som Københavns Amts 7. kreds, og var dermed blandt de første i Danmark. Den blev dannet af skytter, der forlod Københavns Skytteforening, og den fik mulighed for at øve sig i Hvidovre. I Hvidovre deltog bl.a. Gårdejer Wrem fra Holmegården med sine 5 sønner. 1878 blomstrer foreningen op, og som vi skal se var den ikke ene om det i Danmark.

Ved Hvidovre Skyttekreds’ baneindvielse 1928 talte formanden om den ærefulde virksomhed og position, som den gamle skyttekreds havde haft i danske skyttekredse, og han henviste til de mange sølv- og guldplader, der var på foreningens gamle fanestang. Han vægtede det sportslige ved foreningen.

Et medlem fra Hvidovre Sogns Skyttekreds fortalte, at kredsen i sin tid havde haft skydebane på engene ved Flaskekroen. Herfra måtte den flytte til Valby Fælled, hvor den måtte indstille skydningen i 1914 til fordel for fodboldklubber – der skulle blive det 20. århundredes sportsgren om nogen.

Herefter sygnede foreningen hen, og forsøg på at genrejse den strandede af mangel på egnede skydebaner. Problemet i Hvidovre var, at det var fladt som en pandekage, og som bekendt farer kugler langt. Dertil kom de store udstykninger efter århundredeskiftet med de mange parcellister. Fordele og ulemper ved langtfarende kugler og fritgående parcellister har nok været oppe at vende i de år.

Folkehær eller forskole?

Hvor udgangspunktet for skytteforeningerne var et modsætningsforhold til Tyskland, skulle foreningerne senere blive forum for voldsomme indre sociale spændinger i Danmark.

Centralkomiteen fra 1861 var domineret af officerer, godsejere og nationalliberale borgere. De mente, at skytteforeningerne skulle være en forskole til den gamle hær og opfattede dem alene som skytteforeninger.

Mange lokale foreninger, der var domineret af bønder og borgere, ville have en mere korpslignende organisation og talte om en folkehær. De ville have eksercits og gymnastik ind i foreningerne. (Det er blandt andet fra skytteforeningerne at gymnastikbevægelsen i Danmark udspringer, og skytteforeningerne var medvirkende til at ændre bøndernes negative indstilling til gymnastik).

Demokrati eller diktatur?

1872 fik Venstre absolut flertal i Folketinget og stødte sammen med antidemokraten og godsejeren Estrup. Han satte reelt Folketinget ud af kraft fra 1877-1894 og regerede gennem de såkaldte provisoriske finanslove.

Ude i landet dannedes riffelforeninger, hvis officielle formål var at skaffe våben til skyttebevægelserne, og i Politiken kunne man læse: “Vi vil, at ikke en Paragraf eller en Tøddel skal tages fra vor Forfatning”. Folketinget skrev til kongen, at den politiske kamp kunne blive “lidenskabeligere og farligere end nogen, vi hidtil har kendt..”

Fra omkring 1880 begyndte Venstrefolk bevidst at arbejde på at overtage magten i skytteforeningerne. Det lykkedes i stor udstrækning på landet, men slog fejl i København.

1883 oprettede radikale venstrefolk riffelforeninger.

1885 prøvede typograf Julius Rasmussen på at skyde Estrup, men det mislykkedes. Samme år erobrede bønderne og Venstrefolk magten i Skytteforeningerne, og ligeledes samme år forbød Estrup skydning uden tilladelse.

I Hobro Dagblad kunne man læse: “Vi gaar til Kamp mod dem med den Følelse, at de er vore Dødsfjender, som vi ikke skylder Naade og Barmhjertighed”.

Det spidsede til i Danmark.

Hvidovre og Estrup

Det lykkedes Estrup og Højre, at splitte Venstre på en sag om forsvaret – og forsvaret var i denne sammenhæng forsvarsanlægget omkring København. Anlægget gik gennem Avedøre, og bønderne i Avedøre solgte jord fra hertil.

Man kan ikke sige, at hvidovrebønderne spillede en særlig attraktiv demokratisk rolle i opgøret med den udemokratiske Estrup. De støttede direkte forsvarsanlægget med penge, og dermed Estrup. Så kom de til gengæld også selv i sikkerhed bag voldene. Der har været en markant tendens til, at bønderne i Hvidovre siden har været konservative.

Hvilken holdning Hvidovre Sogns Skyttekreds havde i opgøret med Estrup, er det svært at sige noget om. Kredsen blomstrede op i 1878 – altså året efter Estrups provisorielove trådte i kraft. Det kunne man måske tolke som, at de var modstandere af Estrup på det tidspunkt. Samtidig ved vi som nævnt, at bønderne i Hvidovre senere støttede Estrup i forbindelse med fæstningsanlægget. I forlængelse heraf kunne Hvidovre Sogns Skyttekreds have gjort det samme. Men det kan kun være gisninger. Det kunne være interessant at få undersøgt. Så hvis der er nogen i Hvidovre “.

Fra politik til sport og idræt

Som så ofte i Danmarks historie finder sociale spændinger sit leje, og Estrups autoritære periode fik sin slutning i 1901, da Venstre fik regeringsmagten.

Som nævnt var gymnastik en del af programmet i nogle skytteforeninger, og fra 1884 bredte den såkaldte svenske gymnastik sig fra Vallekilde Højskole ud i skytteforeningerne. Herfra udskiltes den i 1929 i Danske Gymnastikforeninger.

1930 fik skytteforeningerne det navn, de bærer i dag: De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger.

De dannedes altså året efter Hvidovre Skyttekreds, og som nævnt i indledningen er formanden glad for, at politik er et overstået stadium i foreningen. Formanden vægter endvidere skyttesagen som “”særlig egnet til at fremelske og udvikle nogle af de fornemste Mandfolkeegenskaber, idet den tvinger sine Dyrkere til at øve sig i Selvbeherskelsens svære Kunst og opdrager til Viljestyrke og Maadehold”.

Baneindvielsen den 15. april 1928 afsluttedes om aftenen med taler, kaffebord og dans. Dansen sluttede kl. 2 om natten, og det hænger måske sammen med ovennævnte “Selvbeherskelse ” Viljestyrke og Maadehold” da “Det er ikke sundt at danse efter kl. 2 i Hvidovre” – der er grænser for selvkontrollen, selv i en skyttekreds.

Foreningen kom nu ikke til at undgå det med politik. 12 år efter blev Danmark besat af Tyskland, og nogle af foreningens skytter engagerede sig i modstandskampen i Hvidovre mod den tyske besættelse. Dermed var ringen sluttet til 1861.

Et skyttebal for længe siden

Hvidovre Skyttekreds var i 1928 socialt set sammensat nogenlunde lige af selvstændige, funktionærer og arbejdere. Der var nogle handelsgartnere men ingen bønder.

Alligevel hænger bondefortiden og tilflytter-samtiden symbolsk sammen denne dag ved baneindvielsen. Der blev optaget 4 medlemmer fra den gamle Hvidovre Sogns Skyttekreds som æresmedlemmer i den ny Hvidovre Skyttekreds. Æresmedlemmerne overrakte samtidig med optagelsen den gamle fane og fanestang sammen med et 1889-gevær til den ny forening.

Omkring en måned før dette var et medlem, gårdforpagter Chr. Larsen, fra den gamle skyttekreds død. Ved hans begravelse var fanen for Hvidovre Sogns Skyttekreds dukket op. Den repræsenterede fortiden på flere måder, og enken “bad indtrængende om at faa Lov at se den gamle Fane endnu en Gang. I sin Ungdom havde hun ved mangt et Skyttebal danset under denne”. Det fremgår ikke om dansen også i 1800-tallet sluttede ved 2-tiden om natten.