Af: Sanne Bartkowiak, cand. mag. i historie (artikel bragt i Hvidovre Avis, september 2014).
Da jorden i Hvidovre og omegn egnede sig godt til dyrkning, og afstanden til København var kort, var det oplagt for gartnerne fra Sjælland at slå sig ned her. I 1917 havde gartnerierne overskud til at betale for anlægget af Vigerslev Allé, der lettede deres transport af grøntsager til byen. I tidens løb er der blevet dyrket mange forskellige afgrøder og blomster, såsom salat, tomater, roser og radiser på Hvidovres gartnerier, som er blevet solgt på de københavnske torve. En overgang blev der sågar dyrket tobak i Hvidovre.
Tobakseventyret fra Avedøre
På grund af klimaforholdene er tobak som udgangspunkt en usandsynlig afgrøde på dansk jord. Men da knapheden på udenlandske varer steg under 2. Verdenskrig, kunne en reel tobaksproduktion på gartneriet Stormly på Byvej 39 i Avedøre pludselig lade sig gøre. Peter Holmenlund, gartnerkonsulent i Avedøre gennem 40 år, har fortalt, hvordan tobaksplanterne efter høsten enten blev tørret i lader med god luftgennemstrømning eller i drivhuse, som Knud Stormly Hansen lejede af en anden handelsgartner. I krigsårene var tobakshandelen en indbringende forretning for Stormly Hansen. Efter krigen var eventyret dog slut, og det havde ifølge Peter Holmenlund en helt naturlig forklaring: ”Som konfirmand prøvede jeg at ryge de danske cigaretter. De var rædselsfulde. Så folk var glade, da de udenlandske cigaretter kom til landet igen.” Efter krigen vendte Stormly Hansen tilbage til dyrkning af ganske almindelige afgrøder som løg, champignon og jordbær. I 1950’erne fik Stormly Hansen igen en god idé. Stort set alle nelliker blev svært angrebet af sygdomme, og i samarbejde med professor Ernst Hellmers fra Landbohøjskolen udviklede den fremmelige forretningsmand som den første i verden en sundhedskontrol, der kunne teste moderplanter for nellikesygdomme – og en metode til at gøre stiklingerne sygdomsfrie. Det var en stor succes, og de danske nellikestiklinger fra Gartneriet Stormly blev kendt i det meste af verden.
Forædling og specialisering muliggør storproduktion
For at kunne følge med den voksende efterspørgsel på frugt, grønt og blomster fra København, det øvrige Sjælland og efterhånden også udlandet, måtte gartneriejerne i Hvidovre hele tiden udvikle og forbedre deres metoder og produktion. Som Stormly Hansen gjorde det med nelliker, specialiserede andre gartnere sig også i enkelte typer af kulturer og fik på denne måde en større produktion af hver afgrøde. Gartneriet Rosmosegård på Brostykkevej 182 i Hvidovre blev især kendt for sine krysantemummer, men producerede også anseelige mængder julestjerner og pelargonier. I et interview har tidligere ejer af gartneriet, Svend Knudsen, anslået, at gartneriet gennem 40 år producerede 50 millioner blomster. I de år, hvor produktionen var størst, nåede den op på 2 millioner potteplanter, og 2/3 af de krysantemummer, der blev solgt på Sjælland, kom fra gartneriet. Udviklingen af store sammenbyggede drivhuse med varme- og vandingsanlæg tog fart i 1920’erne og 30’erne og muliggjorde, at gartnerierne også kunne levere blomster og grønt om vinteren.
Det travle liv som gartner
Svend Knudsen har fortalt om det hårde liv som ejer af Rosmosegård i 1960’erne: ”Som gartneriejer skal man være disponibel hele døgnet, alle ugens dage. Der er sjældent en uge, hvor man arbejder mindre end 60 timer. Nogle nætter har jeg været oppe hver anden time for at flytte vandere, og der er det ikke blevet til så meget søvn.” Som i andre brancher har den teknologiske udvikling gjort det nemmere at være gartner: Hvor drivhusenes vinduer tidligere skulle åbnes og lukkes med håndkraft for at regulere temperaturen, foregår alt nu per automatik, og en computer måler og regulerer hele tiden varmen i drivhusene. I dag eksisterer der kun ét gartneri i området, nemlig Klarskovs Gartneri på Byvej 62 i Hvidovre, der er velkendt for sine agurker. Ifølge gartneriet selv producerer det ca. ½ millioner agurker årligt.
