Vestegnen har en række åer, der har sit udspring oppe i landet og løber ud i Køge Bugt. Det gælder f.eks. Harrestrup Å, Store- og Lille Vejleå og Olsbækken. Endelig er der Rosenåen.
Navnet Rosenåen er ironisk ment. På grund af forurening af vandløbet, blandt andet fra en sæbefabrik i Glostrup i starten af 1900-tallet, duftede åen tidligere bestemt ikke af roser. Navnet er dog af nyere dato, for omkring begyndelsen af 1900-tallet kaldtes den blot “Renden”. Åen har også haft betegnelsen “Bybjergsbækken” efter på Bybjergs Ås umiddelbart nord for landsbyen. Mest brugt i ældre tid har været Magleå. Endelig har man kaldt den for Brøndbyvester Å.
I 1930’erne opstod de første planer om rørlægning af Rosenåen. Selv om Glostrup Kommunes rensningsanlæg fjernede en del af åens forurening, var vandløbet stadig temmelig uhumsk. En stor børnelammelsesepidemi i begyndelsen af 1950’erne, hvor mange børn i Kirkebjergbebyggelsen blev syge, var medvirkende til, at der blev sat gang i rørlægningen.
Gennem de følgende tiår lagde man i flere etapper åen i rør, og det sidste stykke gennem Den Grønne Kile forsvandt fra overfladen i 2000.
På rejse med Rosenåen
Rosenåen udspringer i den gamle Glostrup landsby omkring den nuværende Kildevældets Alle, hvor der i midten af 1800-tallet har været en bro. Lige syd for Glostrup lå tidligere Glosemosen – en temmelig stor mose, dér hvor amtsgården og industrierne ved Industrivej og Glosemosevej ligger i dag. Herfra gik Rosenåen mod sydøst, og dannede sogneskellet mellem Glostrup og Brøndbyvester sogne. Man kan ikke længere se åen på denne strækning, men stedet hvor åen passerer Kirkebjerg Alle, er markeret ved kommuneskiltet. De to små veje, Åskellet og Rosenåen, går omtrent, hvor åen løber i rør under jorden.Lidt syd for Brøndbyvestervej – hvor Pileparken er nu, møder Rosenåen et andet vandløb, Hvissinge Bæk. Det udspringer lidt syd for Hvissinge landsby, tæt på motorringvejen og Poul Bergsøes fabrikker. Hvor Hvissinge Bæk passerer Brøndbyvestervej, ligger Kirkebroen. Dette navn kan forklares med, at vejen tidligere var den vej, som Avedøreboerne fulgte, når de skulle i kirke, da de ikke havde sin egen sognekirke og derfor måtte gå den lange vej til Glostrup.
Rosenåens videre forløb er, hvor bebyggelsen Pileparken nu ligger – mellem Tranehaven og Tranevænget. En sti følger åens forløb.
Fra rensningsanlægget løb det rensede vand videre gennem åen, gennem nogle vældige snoninger i området, hvor Brøndbyvester Bibliotek og ældreboligerne ved Glentemosen ligger i dag. På sin vej ned gennem Brøndbyvesters bygade fulgte åen henholdsvis øst- og vestsiden af vejen. De ejendomme, der havde indkørsel fra gaden, måtte have en bro over åen. På et tidspunkt talte der 14 sådanne små broer.
Åen var naturligvis en yndet legeplads for landsbyens børn. Et bræt med en pind eller sågar en gammel træsko kunne gøre det ud for sejlskib. Om vinteren, når åen frøs til is, havde børnene en mange kilometer lang skøjtebane. Åens vand blev også brugt til at hente vand til f.eks. tøjvask.
Efter gadekæret, der lå ved Præstegårdsvej, gik åen bag om den gamle rytterskole, hvor der i dag er en lille sti. Skolelæreren, der boede i skolebygningen, havde en have, der stødte op til åen, og i 1911 var han meget generet af det ildelugtende vand i åen. Allerede på det tidspunkt udledte en del af Glostrups industrier, der f.eks. talte en sæbefabrik, spildevand til åen. Læreren skrev til Undervisningsministeriet og beklagede sig – og det hjalp. Der blev iværksat undersøgelse af vandets tilstand, og enden på historien blev, at skolen blev flyttet. En ny skole blev opført på Sognevej i 1916.
Rosenåen fulgte videre Bygaden på vestsiden, indtil udmundingen af Brøndbyvesterstræde. Her passerede den tværs over vejen og fulgte så det, der i dag hedder Tavlebakkevej.
Syd for landsbyen gik åen over de åbne marker til Brøndby Strand, hvor den løb ud i Køge Bugt lidt øst for den nuværende parkeringsplads for enden af Strandporten. Længere tilbage i tiden havde åen formentlig et andet forløb, idet den i en bue mod vest løb under Ulsøparken og ud i vandet ved Grønnesti. Det var formentlig her, at det middelalderlige fiskerleje, Ringebæk, lå.
