Før Brøndbyøsters jord blev omfordelt i 1781, var én gård allerede flyttet ud. Der var Haneborggård – eller Pilegård som dens navn blev senere. Gården blev opført i 1770’erne – måske omkring 1772 i forbindelse med anlægget af den nye landevej til Roskilde, der netop skar den nordligste ende af sognet over, så der opstod en jordlod, der faldt udenfor dyrknings-fællesskabet. Måske skete det ved deling af en ejendom, der oprindeligt lå inde i landsbyen. Her havde en gård ligget øde hen siden krigen mod svenskerne omkring 1660, og ingen havde øjensynligt magtet at drive den.
Ejendommen ved Roskildevej blev i 1780’erne ejet af kammerråd Torkild Baden, der nogle år tidligere havde deltaget i arbejdet med jordreformerne i Gentofte. Gården var dengang næppe et egentlig landbrug. Et hønsehus var det eneste, der mindede lidt om bondegård. Ellers bestod gården af et stuehus, der endnu ikke adskilte sig fra flertallet på egnen, måske bortset fra, at væggene i stuen var tapetserede og vinduerne blyindfattede. Den tilhørende jord har nok været forpagtet bort.
I 1788 brændte gården, og dens nye ejer – Arnold Wobel – skruede op for den honette ambition, og genopførte bygningen i mursten, frem for de lerklinede vægge, der ellers var det almindelige på landet. Huset fik stråtag i holstensk stil, og der var en tilhørende have omkranset af et stakit. Wobel solgte efter få år til Johs. Peter Pichmann, og i de følgende år fortalte navnene på ejerne – der skiftede næsten hvertandet år – at stedet ikke blev drevet af almindelige bønder: Parkov, Nielstrup, Caspersen, Dahl, Mohr og Bøye hed de familier, der residerede på gården ved landevejen.
Nogle tiår senere ser det ud til, at Haneborggård skifter navn til Pilegård efter en nærliggende oldtidshøj, Pilehøj. Samtidig bliver den en mere regulær landbrugs-ejendom. Der er i 1811 opført længer til lade, lo, svinesti og stalde. Samtidig er stuehuset indrettet med flere rum end tidligere. Hele fire værelser er der, foruden borgerstue, køkken, sovekammer og to kamre på loftet.
Omkring gården ligger den anseelige have mod vest. Den er sikkert plantet for at give den ensomtliggende bygning læ for de vestlige vinde, men også for at kunne opfylde de københavnske borgeres behov for rekreation, mens de var på landet.
Lystejendom og foderfabrik
Pilegård tjente i mange år som lystejendom for det københavnske borgerskab. Inspireret af oplysningstiden og franske naturfilosoffer, blev det omkring år 1800 moderne at drive landbrug, selv om man ikke tilhørte bondestanden. Nord for København eksisterede disse landsteder mest som rene lystejendomme, men på Vestegnen – og i særdeleshed langs Roskildevej – opførtes fra slutningen af 1700-tallet en række herskabelige bygninger, der skilte sig ud fra de almindelige bondegårde. I Brøndbyøster gjaldt det f.eks. Stavnsbjerggård, Kettegård, Nygård, Kroghslyst, Vibeholm – og altså Pilegården.
Gennem 1800-tallet havde Pilegård stadig skiftende ejere. Blandt de mere kendte er Hans Peter Lauritz Hansen, der boede her i 1860’erne. H.P.L.Hansen var i denne periode medlem af såvel Københavns Amtsråd som af Landstinget. Han var valgt af partiet Højre, i vis ledelse han også havde sæde. Desuden beklædte han flere fremtrædende poster i erhvervs- og organisationsliv. F.eks. var han i mange år medlem af Landmandsbankens bestyrelse.
Under 1. Verdenskrig blev Pilegård købt af et konsortium af københavnske slagtere, der dannede “Aktieselskabet Pilegård”. Formålet med selskabet var at etablere en kødfoderfabrik, som antagelig har formalet døde kreaturer til benmel o.lign.
Om foretagende nogensinde kom i gang med sin virksomhed er uklart, men det står fast, at gården allerede i 1920 købes af Københavns Kommune. Som et led i den langsigtede plan om boligbyggeri i forstadskommunerne til aflastning af de tætbefolkede kvarterer i selve København, opkøbte kommunen jord i det nærmeste opland – bl.a. i Brøndbyøster.
Det er også i 1920, at de nuværende bygninger bliver opført, efter at gården er brændt ned. Der findes ikke billeder, der viser hvordan Pilegård så ud før branden, men antagelig har man ikke ændret væsentligt på bygningerne udseende i forbindelse med genopførelsen.
I 1964 er de københavnske planer om boliger i forstæderne realiseret i stor målestok i den nordlige del af Brøndbyøster, så det bliver ikke nødvendigt at inddrage Pilegårdens jord til boligformål. Derfor overtages gården af Brøndbyernes Kommune, der indretter den til forskellige fritidsformål, bl.a. ungdomsklub og rideskole.
Den tilhørende jord udnyttes mod øst til erhvervsformål langs Roskildevej og H. J. Holstsvej, men arealerne mod vest – trods talrige planer om udnyttelse – får lov at ligge ubebygget.
Link til Pilegårdsdrabet
