Af Mai Søegaard Espersen

Historien tager sit udspring på Vojensvej 32, hvor Bente, der dengang hed Jensen, og hendes familie flyttede til i 1941. I huset – som Bentes forældre dengang købte for den nette sum af 13.000 – boede Bente sammen med sine forældre og fire søskende. Om barndomsårene på Vojensvej er erindringerne om de mange gode legekammerater, der hver dag løb rundt på Vojensvej, det første, der dukker op: ”Fra nr. 21 til 73 var vi nok omkring 48 børn, der hver dag løb rundt og legede ude på vejen. Hold da op! Vi var så mange børn dengang. Vi var jo seks hjemme hos mig, og i nr. 24 var der fem børn, og i nr. 21 var der seks børn,” udbryder Bente og slår en latter op, mens hun genkalder sig de gode gamle dage med vennerne hjemme på vejen.

Hjørnet Hvidovrevej/Vojensvej

Bente fortæller sin historie til Forstadsmuseet hjemme i sin lejlighed i Friheden. Der har hun har boet de sidste 52 år, og på bordet foran hende ligger de noter, hun har skrevet forud for interviewet.
På bordet står der også to krus med dampende, nylavet kaffe, som Bente tager en tår af, mens hun i tankerne bevæger sig ned af Vojensvej mod krydset ved Hvidovrevej. Der – på det nordvestlige hjørne – lå købmanden HACO. Den del af forretningen, der havde vinduer på Hvidovrevej, lå side om side med slagterbutikken Rosenberg i retning mod Rødovre. Bente husker, at slagterforretningen var ganske stor og inddelt i to afdelinger med hver deres indgang. I den ene var der pålæg og ost, mens der i den anden var kød og flæsk, og den dag i dag kan man stadig sagtens se, at der en gang har været en ekstra dør magen til den indgang, der er der i dag.
Efter Slagter Rosenberg i retning mod Rødovre lå der også en fiskeforretning. Navnet kan Bente godt nok ikke længere komme i tanke om. Der var hun inde med sin mor mindst en gang om ugen på grund af den mangel på kød, der var under krigen: ”Hver tirsdag var der kødløs dag, så der fik vi fisk. Vi købte stegte sild, fiskefrikadeller og den slags i stedet for, når vi nu ikke kunne få kød,” fortæller hun, inden hun vender opmærksomheden mod forretningen på den anden side af Hvidovrevej: ”Der lå en cykelhandel, og den ligger der stadig i dag. Det hans far, der havde forretningen dengang, men ham drengen – ja eller han er jo også en stor og voksen mand i dag – han overtog den. Men han har nu ikke åbent så tit nu om dage,” fortæller Bente.
Tilbage på hjørnet ved siden af cykelhandleren, der bærer navnet J. Persson Cykelservice holdt Konditor Andersen til lige der, hvor Matador Pizzeria nu ligger. Og på modsatte hjørne – ved busholdepladsen – lå der et lille gult ishus. Her kunne man købe en musling for 10 øre og et kræmmerhus for 20 øre, husker Bente og tilføjer, at hun og veninderne oftest kun havde råd til muslingerne. Efter ishuset lå der en grønthandler med den ifølge Bente flotteste blomsterhave med et smukt gult hus bagved. Grønthandleren, der hed Jelle, solgte de grøntsager, der blev dyrket på to marker, der lå på hver side af Hvidovrevej lige efter jernbanesporene. På marken vest for Hvidovrevej var der plantet jordbær, mens der på marken øst for Hvidovrevej var plantet radiser, persille og andre typer af grønsager. Bente og en veninde tjente blandt andet deres lommepenge ved at arbejde i markerne med at plukke og pakke grønsager: ”Jeg pakkede persille og for hvert bundt –med fem stilke persille i hver – fik jeg en øre, mens min veninde, der pakkede radiser med ti i hvert bundt, også fik en øre pr. bundt,” fortæller Bente.

Hvidovre Station

På vestsiden efter sporerne i sydlig retning lå Hvidovres oprindelige stationsbygning der, hvor Aldi ligger i dag, husker Bente. I forbindelse med bygningen, der egentlig blot var et lille blåt skur på højst et par meter gange et par meter, lå en lille, gammel trætrappe, der ledte op til sporene. Trappen kan stadig ses lige ved banedæmningen bag Aldi, mens skuret er væk. Det blev på et tidspunkt erstattet af en større, rød stationsbygning med både kiosk og billetsalg. ”De flyttede faktisk bygningen fra Vanløse Station. Det har jeg fået af vide af Henry, der også boede på Vojensvej, da vi var børn. Han fortalte, at der sad et skilt på bygningen, hvor der stod Vanløse Station, da de kom med den, ” forklarer Bente, inden turen går videre hen ad Hvidovrevej.
Inden hun når til hjørnet af Kløverprisvej, hvor Hvidovre Kro lå, nævner hun Holmegårdens Bageri, der holdt til der, hvor der nu ligger en tatovør. ”Det var altså en meget stor og flot butik, den bager, der var brød både til en ene side og til den anden side,” siger hun.

Kuren mod tandlægeskræk

Oven på kroen lå Tandlæge Hartmann. Her gik Bente, der var elev på Holmegårdsskolen, til tandlæge sammen med sine skolekammerater. De var altid en fem stykker af sted af gangen – den ene mere skrækslagen end den anden – og særlig én oplevelse hos tandlægen står helt klart i Bentes erindring. ”Engang var der en af de andre piger, der var rigtig bange for tandlægen. Så en dreng fra min klasse lovede at bide tandlægen i fingeren, og det gjorde han så! Hold da op, hvor blev han gal, ham tandlægen, og så vi blev vi ellers sendt hjem, – og drengen, der havde bidt, måtte ikke længere komme hos tandlægen,” griner Bente.
Modsat tandlægen på østsiden af Hvidovrevej lå Ægcentralen – en meget lille butik på størrelse med en garage. Her kunne folk i Hvidovre købe ost og æg og den slags sager. Butikken lå for enden af den gule blok med husnummer 63 og på strækningen mellem blokken og stationen – der hvor blandt andet Nordea ligger i dag – var der ikke andet end marker, da Bente voksede op.
Længere nede af Hvidovrevej – tilbage på vestsiden – der, hvor Flügger ligger i dag, lå dengang den store isenkræmmer Blach Hjorth, der på et senere tidspunkt blev overtaget af ejendomsmægleren Sandberg.

Skuddrama fra krigens tid

Efter Flügger lå der et par villaer, hvor der blandt andet boede en familie ved navn Hørskov og en læge ved navn Strukmand – og så er der en lille vej, omkring ved Hvidovrevej nr. 96, hvorfra Bente har en dramatisk erindring fra krigens tid: ”Lige der sad en kone en tidlig morgen og vinkede farvel til sin mand, der skulle med toget og sin datter, der var på vej til Holmegårdsskolen – og så lige pludseligt blev han skudt af tyskerne lige foran øjnene af hende og datteren. Jeg hørte det oppe i skolen af en skoleveninde, og vi var alle rigtig rystede,” fortæller Bente, der husker, hvordan der blev lagt et jernkors i fortovet til minde om ugerningen. Desværre er jernkorset ikke længere at finde.
Inden turen forsætter mod Hvidovre Torv slår fortællingen endnu engang et smut over på østsiden af vejen. For her – lige før Holmelundsvej – holdt en lille slikbutik med navnet Slikkepinden, Her kunne man i mange år få tilfredsstillet sin søde tand, indtil forretningen på et tidspunkt blev solgt og blev til ”Knallertbørsen.
Tilbage på vestsiden nogle huse længere nede – lige før Egneborgvej – lå Holmegårdens Farvehandel. Herefter på hjørnet af Bolystvej et lille ismejeri og lidt længere nede på modsatte side en – ifølge Bente – ” sjov, lille sjov benzintank.” Efter tanken, som Bente ikke husker mærket på, lå et stort drivhus, hvorfra der blev solgt planter og den slags ting. Ejerne flyttede dog på et tidspunkt til Vallensbæk og åbnede ”Vallensbæk Planteskole,” erindrer Bente.

Føtex, Crone og Bager Clausen

Inden Bente vender tankene mod de tre villaer, der blev revet ned for at gøre plads til bygningen, hvor Føtex ligger i dag, retter Bente opmærksomheden mod ejendommen lige før Føtex. I dag ligger der både en fodterapeut, frisør og gavebutik, men oprindeligt blev bygningen opført som filial til konfektionsforretningen Crone, der også havde en butik inde i København, Den store forretning, der udgjorde samtlige kvadratmeter i bygningen, solgte moderne herre- og dametøj, forklarer Bente og bevæger sig videre i ned af Hvidovrevej:
”Der hvor Føtex ligger nu, lå der et gråt hus og et rødt hus – og så et hus mere, som jeg ikke kan huske farven på. Et af dem hed vist nok Marie eller Maria, og deri boede vores søndagsskolefrøken Frk. Harplon. Hun blev aldrig gift, så hun boede der sammen med sin mor,,” fortæller Bente, der kan huske, at hun og de andre søndagsskolebørn af og til var på visit i huset til boller og chokolade.
På hjørnet af Landlystvej og Hvidovrevej mod vest lå et stor rød ejendom, der sidenhen er blevet revet ned. Det blev kaldt ”Fattiggården”, fordi der boede en familie med hele 19 børn, har Bente ladet sig fortælle af en af hendes veninder. På samme side af Hvidovrevej – men på modsatte hjørne lå Cykelhandler Clausen, hvis eneste datter gik i klasse med Bente. Ved siden af cykelhandleren – lige før de gule ejendomme Hvidovrevej 128 – lå Leif Andersens boghandel. Længere henne – på hjørnet af N. Bonavents Allé – der, hvor der i dag er et renseri – lå en blomsterhandler med navnet Bonavents Blomster.
Efter Hvidovrevej 128 ligger en rød ejendom med en port næsten i midten. Der lå der en stor isenkræmmer med nogle læger, ørelæger og tandlæger på 1. sal. Så kom der et friareal og endnu en rød bygning, hvor den første butik var en frisør med navnet Færch og den næste en bager – først med navnet Feddersen, senere med navnet Clausen. Sidstnævnte er desuden ganske kendt fra den danske film ”Italiensk for begyndere.” Der lå også ifølge Bente en lille grønthandler helt inde i hjørnet.
Bente er nu efterhånden nået til hjørnet af Femagervej, hvor der lå en stor købmand og senere en slagter med navnet Eliassen. Bente kan godt nok ikke huske Eliassen, men hun har talt med flere, der ved, at der har ligget en slagter der. I stedet husker hun helt tydeligt Slagter Stie, der lå længere nede af vejen i en barakbygning lige ved Hvidovre Kirke: ”Der handlede alle dem, der havde mange penge, for han var altså en dyr slagter – det er jo noget, man har hørt, ikke,” siger Bente og forklarer, at der i samme bygning også lå en dame og herrefrisør.

Hvidovre Torv

Næste – og sidste – nedslagspunkt på Bentes erindringstur gennem Hvidovrevej er Hvidovre Torv. Der, hvor der i dag ligger en stor Estate mægler, husker Bente, at der i sin tid lå en HB og ved siden af den en stor trikotageforretning med navnet BUBI. Længere henne – i det gule hus lidt tilbage i hjørnet lå der en lægeklinik – ganske som i dag. I den røde bygning med det poetiske navn ”Lykkens minde” lå der flere forskellige forretninger: ”Der lå helt sikkert en bagerforretning og jeg kender flere, der siger, at der også både lå en slagter og en grønthandler, men det kan jeg altså ikke erindre,” fortæller Bente og retter sin opmærksomhed mod den røde bygning på anden side af torvet. Her lå der både en fotohandler med navnet Foto Dahl, en boghandel, en fiskeforretning, en konfekturebutik, og på hjørnet ved Hvidovrevej en Bikuben Bank. Og så kan Bente også huske, at der på selve torvet lå en blomsterforretning med navnet Mont Rose i et lille hvidt træskur: ”Ja, der var jo ikke som sådan et torv der dengang. Det var bare sådan noget jord – men der var jo også en gård,” fortæller Bente afslutningsvist.