af Hans Chr. Thomsen
“Nytårsdag 1934 talte den sønderjyske politiker H.P. Hansen i radio fra studiet i Aabenraa. Hans stemme blev pludselig” – skriver Richard Andersen i “Danmark i 30’erne” – ,,overdøvet af en nazist, der agiterede for ritmester Lembcke. To gange blev udsendelsen afbrudt. Nazisterne havde gravet sig ned til et kabel ved Hvidovre og der tilsluttet en mikrofon.”
Baggrunden var en intern splittelse i DNSAP. Føreren for partiet, Frits Clausen havde fået fjernet konkurrenten ritmester Lembcke, og det var hans tilhængere, der brød ind i radiotransmissionen.
Den rene lære i 29 udgaver
Den nazistiske bevægelses historie i Danmark er historien om utallige udspaltninger, sammenføjninger og splittelser. Der var mange, der ville være fører, og det vrimler med partier, der mente at stå for den rene lære: Nordisk Kulturfront, Det jyske Frikorps, Nationalt Arbejderparti, Dansk Folkefællesskab – der var 29 bevægelser i alt. Den største af bevægelserne var DNSAP.
Malene Djursaa
For nogle år siden udkom Malene Djursaas bog “DNSAP. Danske nazister 1930-40”. Der er tale om en afhandling, som hun fik en ph.d.-grad for. Hun har udsat 4.000 af DNSAP’s medlemmer for en grundig computerbehandling og undersøgt medlemmernes køns- og aldersfordeling, geografiske spredning m.m. De 4.000 er udvalgt blandt 40.000 af Bovrupkartotekets medlemskort.
Hendes hovedkonklusion er, at de danske nazister må anses for at have været et bredt udsnit af den danske befolkning. Hvis den konklusion holder, har hun dermed afvist, at de danske nazister fortrinsvis bestod af sociale tabere, som andre forskere har ment at kunne påvise.
En anden konklusion er, at bevægelsen i 1930’erne havde sine rødder på landet, medens det i stigende grad blev et byparti i 1940’erne. At bevægelsen vandt frem i byerne i 40’erne er der også indikatorer for i Hvidovre.
Lokal fremgang for DNSAP
I perioden fra 1939 til 43 blev DNSAP’s stemmer i Hvidovre mere end tredoblet. Af organiserede medlemmer var der 75. En stor del var ægtepar, idet 15 af de 20 kvindelige medlemmer var gift med partifæller i kommunen. Omkring halvdelen boede på udstykningerne øst for Hvidovrevej mellem Gl. Køge Landevej og Sønderkær – var altså tilflyttere.
Om den sociale sammensætning svarer til den, Malene Djursaa beskriver, ville kræve en større undersøgelse – men en grov beregning viser at der var: 50% arbejdere og 30% funktionærer. De selvstændige – typisk mindre forretningsindehavere og mestre – udgjorde 17-20%.
Ved folketingsvalgene i 1939 og 1943 gik DNSAP frem fra 31.000 til 43.000 stemmer. Men da stemmeprocenten ved valget i 1943 også gik frem, nemlig fra 79 til 90%, forblev partiets status uændret. I Hvidovre fik partiet 60 stemmer i 1939 og 208 i 1943. Det svarede til ca. 3.5% af de afgivne stemmer, hvilket nogenlunde var magen til landsresultatet.
Ellers er der ikke mange offentlige spor efter DNSAP i Hvidovre. Sammenlignet med Glostrups lokalavis er resultatet i Hvidovre Avis magert. I Glostrup indrykkede partiet store annoncer med national-romantiske motiver. I Hvidovre blev det kun til nogle få notitser.
I 1941 blev der afholdt et møde på Risbjerggård. Thleren, der var stabsteder i partiet, meddelte at mødet begyndte ikke bare kl. 20 men “kl. 20 – præcis”.
Partiet holdt i al fald to møder i 1943, hvoraf det ene var et medlemsmøde og det andet et offentligt. Sidstnævnte blev afholdt umiddelbart før folketingsvalget i 1943, og på programmet var: ,,Regeringens proklamerede Inden- og Udenrigspolitik omsat i Praksis”. Medlemsmødet blev afholdt umiddelbart efter valget.
