Martin Aakjær Ravn(1909-1990) var som Kommuneingeniør for Brøndby Kommune i mere end 40 år øverste ansvarlige for kommunens byplanlægning. Han var om nogen med til at forme og udvikle Brøndby Kommune fra at være en landsognskommune til en forstadskommune. Særligt Brøndbyøster med sine store parkbebyggelser var Aakjær Ravn, som øverste ansvarlig, med til at planlægge og opføre.
Aakjær Ravn var oprindeligt fra den lille sønderjyske landsby Øster Lindet, hvor han både på moderen og faderens side var ud af en bygmesterfamilie. Faderen Peter Christian Ravn var murermester, og morbroderen var arkitekten og sognerådsformanden i Rødding L. P. Aakjær, der som ung havde været i lære som mure hos sin svoger – Martin Aakjær Ravns fader – Peter Ravn.
Som 16-årig følger den unge Aakjær Ravn i faderens fodspor og går i lære som murerlærling. Efter endt læretid, følger han så i 1927 morbroderens spor og begynder på Bygningskonstruktøruddannelsen på Kolding Tekniske Skole. Herfra afsluttede han sin uddannelse i 1932, hvorefter han tager ingeniøruddannelsen som bygningskonstruktør fra Horsens Tekniske Skole.
Som nyuddannet ingeniør ansættes han i 1933 i en midlertidig stilling ved Ribe Amts vejvæsen hvor han var de næste par år. Samtidig hjalp han til på sin morbroder L. P. Aakjærs tegnestue i Rødding, hvor også, den senere velkendte arkitekt, Svenn Ekse Kristensen for en stund hjalp til.
Aakjær Ravn var grundig og omhyggelig i sit arbejde, hvilket også allerede var at spore i hans uddannelsespapirer. Både hans læretid samt i de efterfølgende uddannelser afsluttes med fine papirer og anbefalinger. Af forstanderen på Horsens Tekniske Skoles roses Aakjær Ravn ikke mindst for at have et lyst sind og et pænt væsen, der altid vil gøre ham i stand til at vinde ham venner på enhver arbejdsplads, men også, at han med en grundighed ville løse de opgaver han ville blive stillet over for. Dette er evner der i hans senere arbejdsliv viser sig nyttige.
Aakjær Ravn søger mod Hovedstadsmetropolen
I slutningen af 1930’erne rejser Aakjær Ravn fra det sønderjyske mod det på dette tidspunkt hurtigt voksende Københavnsområde. En stor befolkningstilvækst i begyndelsen af 1900-tallet havde skabt en stor boligmangel, som ikke kun satte gang i en voldsom storbyvækst af København, men som også kom til at gøre sit indtog i omegnskommunerne, hvor forstadsbebyggelser med tiden blev opført. Som ung ingeniøruddannet bygningskonstruktør med en stor interesse for byplanlægning må hovedstadsområdet på dette tidspunkt have stået som et mulighedernes land.
I 1938 blev den kun 29 år unge Aakjær Ravn ansat som Brøndbyernes Kommuneingeniør. Med dette hverv kom han til at stå som øverste ansvarlig for Brøndbyernes Kommunes kommende byplanlægning. Under sig havde han de første mange år en lille planafdeling, der bestod af fire ingeniører med hvert sit ansvarsområde samt sekretæren Gyda Hansen.
At være kommuneingeniør var en krævende stilling, hvor samarbejdsevner, stort planmæssigt overblik og en forståelse for diplomatiets kunst i det politiske landskab kun var fordele. At planlægge en by i 1940’erne og 50’erne var som i dag ikke en nem opgave.
Brøndbyøster – en byplanlæggers drøm
Københavns Kommune havde tilbage i 1901 indlemmet Brønshøj, Valby og Sundby, og var med håb om at indlemme flere af omegnskommunerne efter 1. Verdenskrig forsat med at opkøbe jordområder i nabokommunerne og også i Brøndbyernes Kommune. I kølvandet på krigen forventede man en stor boligmangel i Københavnsområdet. Der var behov for nye boliger, men hvor og hvordan skulle de bygges?
Det var Københavns Kommune ønske at bebygge sine grunde rundt om i omegnskommunerne. Det stod derfor klart for Brøndbyernes Kommune at en massiv boligtilvækst i landkommunen var uundgåelig. Flere af omegnskommunerne stod med den samme problematik som Brøndbyernes Kommune, men i stedet for at se passivt til, vælger kommunen med Aakjær Ravn ved roret, aktivt politisk at styre den kommende byplanlægning.
For udviklingen omkring Brøndbyøster blandt andet, betyder det lange og komplicerede forhandlinger med Købehavns Kommune, Rødovre Kommune, arkitekterne Kay Fisker, Svend Høgsbro og Svenn Eske Kristensen som repræsentanter fra boligselskaberne samt DSB.
I 1949 ligger dispositionsplanen for Brøndbyøster klar. I den er skitseret tre boligområder centeret som S-togsstationen Brøndbyøster. De tre områder er i dag bebygget med parkbebyggelserne Brøndbyparken, Nygårdsparken og Milestedet, samt Brøndby Nord. Derudover var den kommende Brøndbyskov, som i dag omkranser den gamle Brøndbyøster Landsby, indtegnet.
Brøndbyøster undergår altså i årene fra slutningen af 1940’erne og frem til 1960’erne en markant forandring, som Aakjær Ravn har stor indflydelse på. Politiken skriver da også rammende om Aakjær Ravns arbejde i 1950: Det er faldet i hans lod at realisere alle byplanteknikeres drøm – den at sætte passeren på et kort over jomfruelige marker og placere byer i cirklerne.
I de følgende år forandres og udbygges Brøndby, størst med Køge bugt og med Brøndby Strandbebyggelsen som Svend Høgsbro er arkitekten på. Aakjær Ravn var Brøndby Kommunes Kommuneingeniør helt frem til 1980, hvor han gik på pension. I hans næsten 50-årige karriere var han med til forandrer kommunen fra at være en landkommune til at være en forstads og erhvervskommune.
