Lorry på Hvidborg – show og glade dage

Resumé

Hvidborg ligger ved Claus Petersens Allé midt i Bredalsparkens område. Bygningen er opført omkring 1890, som en ny hovedbygning til Bredalsgården. Den blev frasolgt og i perioden 1903-1917 fungerede den som landsted for familien Lorry-Feilberg, som ejede etablissementet Lorry på Frederiksberg. Den farverige redaktør og restauratør Lorry Feilberg havde stor indflydelse på Københavns forlystelsesliv. Siden slutningen af 1920’erne har Hvidborg fungeret som drengehjem og senere som skolehjem.

- Læs hele historien herunder

Hvidborg ligger ved Claus Petersens Allé klemt inde midt i Bredalsparkens omfattende bygningskompleks. Den herskabelige hvide bygning blev opført omkring 1890 som en ny hovedbygning til Bredalsgården. Den blev frasolgt få år efter og var til begyndelsen af 1920’erne Hvidovres eneste egentlige landsted. Her boede familien Lorry-Feilberg, der er kendt fra etablissementet Lorry på Frederiksberg.

Den palæinspirerede bygning er et vidnesbyrd om den periode, hvor det voksende københavnske marked sikrede bønder og gartnere i Hvidovre stor velstand. Samtidig fortæller husets arkitektur om bondens drøm om at blive proprietær.

Hvidborg har siden slutningen af 1920’erne fungeret som drengehjem og senere som skolehjem. I 1930’erne var drengene på Hvidborg først og fremmest beskæftiget med landbrug. Hvidborg havde plads til otte drenge. Senere blev stedet udbygget, så det kunne rumme 10 drenge.

Show til folket

Den kendte restauratør Frederik Laurentius Feilberg med tilnavnet “Lorry” boede på Hvidborg på Neergaards Allé sammen med sin kone Marie fra 1903. Han var oprindeligt uddannet journalist og var en vittig mand med en skarp hjerne. Han gik morsomt klædt med en stor blød hat og udstrålede det, han var: En idémager ud over det sædvanlige, som leverede et væsentligt bidrag til underholdningen i København.

Det startede med et “natbageri” i Vimmelskaftet. Her kunne publikum nyde alkoholfri drikke, varm mælk og kakao, og spise æbleskiver og friskbagt brød til. . . om natten! Imens kunne man betragte bagersvendenes arbejde gennem en glasrude og forsikre sig om, at brødet var friskt. Politiet brød sig dog ikke om arrangementet og lukkede stedet. Men det var kun begyndelsen, for Feilberg havde en vision: København skulle være “festlig, folkelig og fornøjelig”.

Feilberg var ikke alene om de gode ideer. Forfatteren Holger Drachmann havde længe puslet med ideen om at åbne en kunstnerkabaret. Det var en helt ny tanke i København, der udover teatrene kun havde useriøse sangerindepavilloner, dansehaller og barer at byde det almindelige borgerskab. Han tippede Lorry om, at sangerindepavillonen “Kehlets Traktørsted” i Allegade 9 på Frederiksberg var til salg. Der havde Drachmann i sin tid mødt sin kone Edith.

Sangerinderne i Kehlets Pavillon var efter Kehlets eget udsagn “Nordens skønneste kvinder”.

Synge kunne de til gengæld sjældent, og det har næppe været hovedidéen med foretagendet. Disse sangerinder var ofte unge piger, som kom ind fra provinsen for at prøve lykken i storbyen og endte i den “lette garde”.

Lorry overtog pavillonen og udvidede forretningen med Drachmannkroen i 1909. I 1914 virkeliggjorde han sin og Drachmanns drøm og omskabte pavillonen til “Riddersalen”. Det blev samtidig enden på Københavns sidste sangerindepavillon. Det ældgamle erhverv overlevede dog alligevel. Ligeledes gjorde dele af Lorry-etablissementet, som stadig kan besøges i dag. Feilberg selv døde af “det gode liv” med rigelig mad og drikke. I 1917 gav det glade hjerte op, og han sov stille ind på Hvidborg.