Vidste du, at historien om Engtoftegård rummer både en krigsfange og et uægte barn?
I tiden omkring svenskekrigene var gården midtpunkt for fortællingen om en krigsfange, skandalen omkring en bastard, og en gård der klarede sig godt på trods af omstændighederne.
Gården lå i den sydvestlige ende af Brøndbyøster ved Vestre Gade. Den oprindelige gård findes ikke længere. I dag ligger der på området en gård, kaldet Engtoftegård, syd for Vestre Gade. Denne benyttes som selskabslokaler og restaurant.
Engtoftegård bestod af to forskellige gårde der delte det samme bol. Et bol var en betegnelse for hvor meget jord der hørte til en gård.
I en beskrivelse af Brøndbyøster fra 1657 fremgår det at der var 2 hele bolsgårde. Disse var de største gårde i landsbyen. Derudover var der 16 halve bolsgårde. De resterende 4 gårde var mindre og havde enten en fjerding, altså et kvart bol, eller en fjerding og en otting, hvilket var 3/4 bol.
Den første gård på Engtoftegårds bol var, før svenskekrigene, beboet af fæstebonden Børge Jensen og hans kone Ingeborg Hansdatter. De to drev gården alene uden noget tyende. Under krigen blev gården brændt ned af svenske soldater. Hvor mange andre gårde klarede sig dårligt efter krigen lykkedes det Børge og Ingeborg at drive gården godt, således at de allerede i 1662 kunne betale landgilde og senere fik de både en karl og en pige.
Da Børge døde i 1685 overtog Christen Christensen Engtoftegård. Christen drev gården så godt at han ikke bare dyrkede sin egen jord, men også overtog jorden fra en nedbrændt gård i landsbyen.
Ane Hansdatter
Christen giftede sig i 1695 med Ane Hansdatte og sammen fik de to børn inden Ane døde tre år senere. Inden Ane blev gift med Christen fik hun i 1692 et uægte barn, kaldet Ingeborg, med møllersvenden Jens Nielsen fra Hestemøllen i Brøndbyøster. Dette ved vi fordi sagen nåede retsvæsenet og både Ane og Jens blev idømt en bøde for lejermål. Bøden kunne Jens Nielsen ikke betale. Det rygtedes senere i landsbyen at Jens Nielsen var taget med et skib til Østindien.
Til trods for den skam der var forbundet med det at få et barn udenfor ægteskab, tog Christen Ingeborg til sig og hun kom sågar til at hedde Christendatter.
Krigsfangen
Ane voksede op på den anden gård på Engtoftegårds bol. Under svenskekrigene fæstede Anes far Holger Hansen gården. Han drev stedet i over 50 år og da han døde i 1690 overtog Anes mor, Sidse, gården sammen med sin nye mand Jørgen Olsen.
Sidse, der oprindeligt kom fra Brøndbyvester, oplevede under svenskekrigene at hendes bror, Peder, blev taget af svenskerne. Vi ved fra kilderne at Sidse og hendes familie i 1672 stadig ikke vidste om han var død eller levende. Svenskerne tog under krigen, en del drenge til fange og førte dem med sig tilbage til lejren i Brønshøj for at gøre dem til svenske soldater. Om det er sådan det gik for Peder ved vi desværre ikke.
