Kortsens Gård i Brøndbyøster

Vestregade 14, 2605 Brøndby Matr. nr. 2a af Brøndbyøster

Resumé

Gården er blandt de få bevarede gårde i kommunen, der ligger på sin oprindelige plads, hvor den har eksisteret siden middelalderen eller længere tilbage i tiden. 1613 er første gang gården omtales i skriftlige kilder, hvor den hører under Kongens Krongods. I 1766 går den over til selveje. I 1800-tallet og indtil 1960´erne var gården i familien Kortsens eje, heraf navnet. I forbindelse med opførelsen af Vestvolden i 1880´erne blev ca. 20 tønder land af gårdens jord eksproprieret. I 1960´erne blev gårdens marker, der lå nordvest for Brøndbyøster landsby, udstykket til boligbyggeri på området omkring Højsteens Boulevard. I dag er gården indrettet som lejligheder.

- Læs hele historien herunder

I august 1998 blev det endeligt besluttet at sælge Kortsens Gård i Brøndbyøster til et firma, der vil bygge dem om og indrette 8 lejligheder. Der havde ellers været mange forslag om, hvad gården kunne bruges til, hvis den fortsat var kommunal ejendom. F.eks. vandrerhjem, lokaler for foreninger el.lign.

Gården er blandt de få bevarede gårde i kommunen, der endnu ligger på sin oprindelige plads. Her har den sandsynligvis ligget siden middelalderen – eller måske endnu længere tilbage i tiden. Samtidig er det den sidste firelængede gård i Brøndbyøster.

Gården i 1600-tallet

I de historiske kilder finder man første gang gården i 1613. Dengang hed hverken bonden eller gården ikke Kortsen. Navnet dukker først op omkring år 1800, hvor gårdmanden hed Cort Nielsen. Hans børn fik efter datidens skik efternavnene Cortsen (-søn) og Cortsdatter. Navnet Cort var tidligere meget udbredt blandt bønderne på Vestegnen. I løbet af 1800-tallet brugte man for det meste at stave navnet med K.

I 1600-tallet omtaltes gården som øde og forfalden, og en af de bønder, der drev gården, måtte forlade den på grund af fattigdom. Krigsårene i 1650’erne, hvor hele Vestegnen plages af de hærgende svenske soldater, gik hårdt ud over Brøndbyerne, og også Kortsens gård blev raseret. Dygtige bønder fik den dog bygget op igen. Utvivlsomt med hjælp fra kongen, eftersom gården var en del af det såkaldte krongods i egnen rundt om København, hvor kongen fik indtægterne fra langt det meste af landbrugsjorden. Bønderne på gårdene ejede ikke selv jorden, men fæstede (dvs. lejede) den af kongen. Det var derfor i kongens interesse, at bønderne havde rimelige forhold, og de fik ofte støtte, når det kneb.

Gården i 1700 – 1800-tallet

Fra 1766 gik gården dog over til selveje, fordi kongen som en del af 1700-tallets landbrugsreformer gav afkald på en del af sin jord. Skatter og afgifter skulle dog stadig betales. Igennem 1800-tallet var gården i Kortsen-slægtens eje og forblev det helt frem til 1960’erne, hvor jorden solgtes til Brøndby Kommune. Gårdens marker, der lå nordvest for Brøndbyøster landsby, blev nu udstykket til boligbyggeri på området omkring Højsteens Boulevard.

Gården og Vestvolden

Det var dog ikke første gang, at Kortsens gård afgav noget af sin jord. Da fæstningsanlægget ved Vestvolden blev bygget i 1880’erne, blev omkring 20 tdr. land af gårdens jord eksproprieret, hvilket gav en god indtægt, da staten betalte gode priser for den jord, der blev købt op. De militære aktiviteter på Vestvolden kom tæt på, da fæstningen under 1. verdenskrig blev bemandet med soldater. Selv om Danmark ikke var direkte indblandet i krigen, var en større styrke indkaldt til at forsvare hovedstaden, hvis krigen rykkede nærmere. Soldaterne blev indkvarteret på egnens gårde, og på Kortsens gård havde man omkring 1914 ca. 50 mand liggende i laden. Også en officer blev indkvarteret, men han forlangte at få sit eget værelse stillet til rådighed! Nu bevares gården altså til boligformål.