Klondike ved stranden

af Hans Chr. Thomsen

I bogen “Uskrevne erindringer” af Katja Mann kan man læse følgende: “Jeg kan huske, at vi engang kom til den historie, hvor Jesus møder samaritanerkvinden og siger til hende: ,,Fem mænd har du haft, og den, du lever sammen med, er ikke din mand”. Her blev min lærer lidt forlegen og kommenterede: Det er sådan noget, der sker i forstæderne”.

Fruen ved stranden

Fru NN brugte i 1930’erne Hvidovre River – grøften der afvandede Frihedens marker, som sit private badekar. Hun var en strid dame, der kunne styre mændene blandt selvbyggerne i udstykningerne ved stranden. Men altså, fru NN brugte grøften som sit badekar. Hun havde indrettet det med et lille plateau, der opdæmmede vandet, så der fremstod en art siddebadekar. Det tog hun så bad i nøgen. Området var åbent jomfrueligt land, beboerne tilflyttere, og Emma Gad var endnu ikke nået til stranden ved Kalveboderne.

Fru NN var gift med et stort brød af en middelhavs-mand, og som udlænding havde han jo ikke de store forudsætninger for at kende skikke og vaner i Danmark. Så måske har han ikke fundet det underligt, når fru NN nu og da serverede maden for ham på trappetrinene op til første sal i deres selvbyggerhus. Når han vendte hjem efter en lang dags arbejde – og hvis fru NN var i det humør – kunne det altså hænde, at han så at sige blev affodret trinvis. Mellemmadderne var arrangeret, så han kunne tygge sig frem til første sal. Her befandt fru NN sig midlertidigt, medens manden efter arbejdstid satte stueetagen i stand.

Håndarbejdets pris

Det er købmand Kudsk, der fortæller historier fra Klondike-fasen i Hvidovre syd til Lokalhistorisk Arkiv. Og han fortæller dem godt. Da han var dreng, var han bud for sin mor, der havde indrettet en kolonialforretning i soveværelset på Søstjernevej 34 – og det er med buddrengen som med den alvidende fortæller i de klassiske romaner: Han kommer omkring og ved mere end de fleste.

Fru NN handlede også i kolonialforretningen, hvor hun fik kredit. Den afregnede hun ikke: Hvis man skulle betale for varerne, så kunne man jo handle alle vegne.

Det princip kan en kolonialhandler ikke i længden overleve på, så en dag mødte far Kudsk op hos fru NN for at kræve hende til regnskab. Men som sagt fru NN havde et eget greb om mændene. Hun råbte op om voldtægt, og hun råbte så højt at købmand Kudsk tog flugten.

Købmand Kusk havde også et gartneri. Og der var der en af hans ansatte der nok mente at han var mand for at sætte fru NN på plads. Han mødte så efterfølgen’de op på hendes bopæl, for at fortælle fruen, hvor David købte øllet.

Der er mange måder at styre mænd på. En af dem er i skridtgang. Fru NN tog gartneren i … ja, hvordan skal man formulere det – man kan måske sige det på den måde, at hun tog ham i skridtet. Dette håndarbejde knækkede gartneren. Han fulgte hende let på tæerne som en spædekalv på nysået mark den hele vej ud af parcellen.

Godt nok var området ved stranden i hine tider uden fælles sociale normer. Det tager erfaringsvis en generation eller mere at få et nyt område til at hænge ordentligt socialt sammen, men – der må være grænser. Gartneren måtte på hospitalet, og han var indlagt i to dage.

Og fruen? Jo, hun var god til at styre andre, men havde svært ved at styre sig selv. Og er det godt at starte nye tider med gamle greb? Ja, jeg spø’r bare.