Ivan hilser Østersøen

af Hans Chr. Thomsen

Han står der med søndagsbenklæder og vest og hvid skjorte med propel. Jakken over armen og sommerhatten hævet til hilsen. Og der er noget morsomt ved at se sådan et opretstående granvoksent eksemplar af arten homo sapiens tage sin hat af ansigt til ansigt med havet og hilse på det. Og det er nok også det, der er meningen med det billede. Det er en privat forestilling opført for box-kamera med henblik på familiealbummet, og som i stumfilm har attituden en lidt overdreven melodramatisk kvalitet, og der er undertekst på: ‘Ivan hilser Østersøen’.

Nu er det et gammelt billede, og i dag er det ikke havet men os, der ses på, og man får lyst til at sige: ‘Daw Ivan’.

Det er et billede fra en solrig fridag med overskud i – fra en dag uden smalle steder, hvor man sætter sin hat som man vil eller tager den af, hvis det er det, det kommer an på. Og hvorfor ikke hilse på Moder Hav – al tings ophav? Også hunkøn på fransk og tysk: la mer, die See. Den store Urmoder lige til at springe i favnen på.

Nå, hvorom alting er, findes det ovenstående billede på Hvidovre Lokalhistoriske Arkiv. Fotoet er et blandt mange i de ca. 10 familiealbum, der er på Arkivet. Fælles for de album, der er fra før den anden verdenskrig, er, at de alle indeholder billeder fra en strandtur, og som både romanen og filmen “Den store Badedag” viser, var en strandtur ikke hverdagskost i 1930’erne.

Box-kameraet

En forudsætning for billederne fra strandturene er naturligvis fotoapparatet. Og amatørfotografiapparatet – box-kameraet – blev lanceret så tidligt som 1888. Men den egentlige udbredelse af det sker først i den første tredjedel af dette århundrede.

Box-kameraet var så billigt, at praktisk talt alle havde råd til at købe et. Det var enkelt og så let at betjene, at Kodak og andre fotofirmaer ligefrem havde børn som målgruppe for deres reklamekampagner. De udgjorde en kommende forbrugergruppe, og de blev oplært gennem reklamerne.

Kurbade

Badelivet i Danmark begyndte i overklassen, og der blev det mondænt at gå i vandet omkring århundredeskiftet. Der blev bygget kurbade over hele landet, og kurbadet over alle kurbade var Skagen Badehotel. Det var stedet, hvor nordiske kunstnere og en lille overklasse førte sig frem, og det er fra Skagen, at P.S. Krøyers kendte malerier stammer: Sommeraften ved Skagen Strand, Sommerdag ved Skagen Strand, Badende børn m.fl.

Gustav Wieds “Knagsted” fra 1902 er en hel satirisk roman om livet på og rejsen til et kurbad. I dette tilfælde et kurbad i Tyskland i kurbyen Karlsbad.

At badelivet var et brud med en hidtidig norm kan illustreres med, at det ligefrem var umoralsk for overklassekvinder at tage bad omkring år 1800, ligesom vask af kroppen var usædvanligt i de såkaldte bedre kredse fra 1600 til omkring 1850.

Ivan hilser Østersøen

Samtidig med kurbadelivet blev strandene ud mod Sundet og Østersøen efterhånden opdelt i fine og mindre fine områder. Overklassen tog til Vedbæk og Hornbæk, når de skulle i vandet – og arbejderklassen tog til Køge Bugt. Et blandingsområde for klasserne var Charlottenlund Strand.

I 1928 får Hvidovre sit “kurbad” med Hvidovre Søbad. Her var badelivet ikke så meget kur, som det var action i form af svømmeopvisning og præstation.

Men hvorfor betale for adgang til et søbad, når man har hele havet omkring Danmark?

Udflugterne til stranden i 1920’erne og 30’erne var familieudflugter med far, mor og børn, og ofte var familien udvidet med medlemmer fra de respektive forældres familie – dengang hang familierne endnu sammen. Som UrselaAxen siger i “Fritid og Arbejde” – en af Hvidovre Lokalhistoriske Selskabs publikationer – ,,Jeg har badet både på Sønderstranden og ude ved “Neptun” på Køgevejen. Det var sammen med andre børn fra vejen. Med familien kørte jeg helt til Tryllevælle, og det var gerne om søndagen. Det var både med tanter og onkler. Så kørte vi ud ad den gamle Køgevej, og det var jo et langt stykke, og den gang var det sandvej. Sådan en dag stod vi tidligt op. Så drak vi morgenkaffe herhjemme, og havde så pakket en frokostkurv, som vi tog med’.

Når den brede befolknings badeliv først begyndte en 20-30 år efter overklassens, hænger det først og fremmest sammen med mangel på fritid. Arbejdsdagen var lang og fritiden sparsom. En egentlig falke-ferie kommer først så småt i 1920’erne. Hertil kommer, at det også først er i 1920’erne, at Hvidovre Rutebiler bliver etableret, og dermed skabte muligheden for, at en cykel-løs familie kunne komme i vandet i Køge Bugt.

Man kunne sige, at disse strandbilleder i familiealbummene på Hvidovre Lokalarkiv repræsenterer premieren på et stykke Danmarkshistorie i badebukser.

Det er det folkelige Danmark, der kommer til syne. Og det er kroppene, der begynder at frisættes. Og der er vand og sol, og det er fridag, og der er pjank og børn og voksne og familier på billederne ved havet.

Så det er på sin plads og repræsentativt, når Ivan, så at sige på den brede befolknings vegne, stryger topsejlet og hilser Østersøen, som var det første gang. Og Østersøen? – ja, på gode dage klukker den, og det kan man jo godt forstå.