Hvidovrebo – afdeling 4

af Poul Sverrild

Som nærmeste nordlige nabo til Friheden Station ligger to boligblokke, der trods sine 35 år på bagen ligger og ser nye og moderne ud. Byggeriet omfatter en treetages og en syvetages blok, og den høje blok blev i samtiden beskrevet som Hvidovres første højhus.

Blokkenes facader er ganske vist flot renoveret for nylig, men det er ikke derfor, de fremstår så moderne. For byggeriet signalerer også i kraft af sine klare kubistiske former og asymmetriske placering på grunden, at det er opført som et fremtidsrettet byggeri.

Under planlægningen af byggeriet fokuserede man meget på, at det ville få en kommende S-station som nabo, og det gjorde beliggenheden meget attraktiv.

Arkitekterne Mogens Jacobsen og Alex Poulsen, der også tegnede Hvidovrebos bebyggelse på Svendebjergvej, skrev under projekteringen i 1952, at grunden var beliggende ved den nye S-station. Det viste sig nu at være noget af en tilsnigelse, for nok var banelinien planlagt, men der kom til at gå flere årtier før stationen ved Friheden kunne indvies.

Nye materialer

Men byggeriet blev præget af de moderne tider. Arkitekterne arbejdede med nye materialer og nye boligindretninger. Nyt var det at bygge så højt i gasbeton, og indretningen med lejligheder i forskudte planer og varierende loftshøjder i de enkelte rum var også nyt og meget utraditionelt. Gasbetonhøjhuse blev nu ikke fremtiden for dansk boligbyggeri, og så vidt vides er dette byggeri det eneste af slagsen.

I pagt med tiden og dens nye arkitekturstrømninger blev den høje blok udstyret med altangange. Det var en tilbagevenden til en indretningsstil der blandt andet forekom i dansk middelalderbyggeri, men her anvendte arkitekterne altangangene kombineret med indvendige trapper i lejlighederne. På den måde kunne den syvetages bygning nøjes med to altangange, der hver betjener tre beboelseslag.

Placeringen ved S-stationen, som man troede ville komme kort efter byggeriets færdiggørelse, gjorde det naturligt at planlægge en række butikker I stueetagen, men de gled ud af planerne efter henstilling fra boligselskabets bestyrelse.

Ni år fra plan til virkelighed

Med sine knap 100 lejemål rummer de to blokke lejligheder på størrelser fra et til fire værelser og med de største lejligheder på 109 kvadratmeter. Byggeriet var længe undervejs, og fra de allerførste planer om byggeri i 1949, gik der næsten ni år, før de kunne meldes fuldt indflyttede i 1957. Byggeprocessens langsommelighed blev dog som nævnt langt overgået af DSB s langsommelighed med S-togslinien langs Køge Bugt som skulle betjene byggeriet.

Med byggerierne ved Frihedens Station og på Svendebjergvej har de to arkitekter, der i øvrigt er mest kendt for Panoptikonbygningen i København, tilført Hvidovrevejs sydlige del arkitektoniske kvaliteter, som vi i dag kun kan takke boligselskabet Hvidovrebo for at have haft mod til at sætte i værk.

I det hele taget prægede mod til eksperimenter og krav om arkitektonisk kvalitet boligselskabets arbejde i den periode, og det kan kun beklages at disse byggerier ikke fik lov til at sætte standarden for det senere almennyttige boligbyggeri i Hvidovre.