To gårde i én
”Kirkegården” blev i 1664 drevet af to bønder, som stod for hver deres halvdel. Fra 1718-1766 ejede kongen gården, og bonden hed Morten Pedersen. I 1786 blev gården delt i to. Morten beholdt den vestlige del, og hans svigersøn Jens Ibsen fik den østlige del, Nørregård. Herefter var det to selvstændige gårde.
Lars P. Mortensens gård
Gården fik sit navn efter den sidste bonde på stedet, mælkeforpagter Lars Peter Mortensen. Gården lå på det sydvestlige hjørne af det nuværende Hvidovre Torv.
Den sidste del af gården blev solgt i 1927 til Hvidovre Udstykningsselskab og revet ned i 1930 for at give plads til anlægningen af Hvidovrevej. Tilbage stod nu kun mælkeforpagterhuset, Hvidovregade 2, hvor Lars P. Mortensen boede og Nørregård, Hvidovregade 4. I dag hedder adresserne Hvidovre Torv.
Nørregård
Gården var den østlige af de to sammenbyggede gårde og lå på torvets sydøstlige del. I midten af 1800-tallet var den ejet af Peder Jensen, som også var sognefoged. Gården og den lille mælkeforpagterbolig blev i 1951 opkøbt af kommunen og revet ned for at give plads til Hvidovre Torv. På det tidspunkt var begge bygninger meget faldefærdige og erklæret uegnede til beboelse og erhverv.
Hvidovregade – den gamle landsby
I dag er der ikke meget tilbage af det gamle Hvidovre. Kun gadeforløbet i Hvidovregade, Rytterskolen, Hvidovre Kirke og enkelte huse vidner om en tid, hvor Hvidovre ikke var andet end en lille landsby.
Hvidovregade var den eneste vej, der førte til Hvidovre, når man ser bort fra den gamle vej til Køge, som dengang gik gennem Hvidovre.
Hvidovregade, i gamle dage kaldet ”Gaden”, har næsten haft samme forløb fra 1600-tallet og langt op i nutiden, selvom husene naturligvis har ændret udseende. Indtil 1904 var der grøfter langs begge sider af gaden, og små træbroer førte over grøften til husene. I 1968 åbnede Holbækmotorvejen og skar dermed Hvidovregade over i to. Den sydlige rest af Hvidovregade hedder i dag Kirkegade.
Det nye Hvidovre Torv
I starten af 1952 blev hele området omkring Hvidovre Torv jævnet med jorden, og den 11. juli kunne man læse i Hvidovre Avis, at sognerådet snart ville sætte arbejdet i gang med at lægge fliser på det nye torv. Pladsen var færdig 1. oktober samme år. Den 1. oktober 1952 var også dagen, hvor Hvidovre Sogneråd blev afløst af en kommunalbestyrelse, og byen fik sin første borgmester, socialdemokraten Ole Toft Sørensen. Den nye bestyrelse besluttede at udsmykke torvet med et smedejernsgitter efter at have modtaget et flot tilbud fra den lokale smedemester Paul Samson Hansen.
Gitteret er med sine 127 meter og fem tons jern formentlig det største stykke kunstsmedearbejde i Danmark. Det blev indviet i 1956 med musik og taler. De historiske motiver er tegnet af E. Thorstein. Ved at følge gitteret fra pladsens højre side mod uret kan man i glimt få et indblik i Hvidovres historie fra stenalderen til nutiden.
I løbet af årene har der været meget liv på og omkring Hvidovre Torv, blandt andet en slagter, en blomsterhandler, en købmand, et bageri, en børnehave og det gamle kommunekontor på Hvidovre Torv 7.
