Vi har sikkert alle sammen hørt om den legendariske forfatter og livsnyder Ernest Hemingway. Men at han, i forbindelse med en rejse til Stockholm i 1940, skal have aflagt besøg hos Bertel Budtz Müller i Rytterskolen her i Hvidovre er ikke det første, man ville gætte på. Ikke desto mindre er det ingen usandsynlig historie, for de to havde en del til fælles.

Bertel Budtz Müller var socialist og en særpræget og individualistisk nytænker af forholdet mellem kulturen, mennesket og samfundet. Han havde f.eks. en vision om en “verdslig kirke”. Det betød i praksis, at teatret skulle være folkets nye kirke, hvor prædiken skulle erstattes af skuespil! Han var ligeglad med prædikater og vedtægter og kom f.eks. også på kant med sine partifæller i DKP ved at erklære, at kunsten kunne udtrykke nogle almene værdier på tværs af klasser. Den melding var kommunisterne ikke glade for, og helt galt går det, da Budtz giver udtryk for, at han i kommunismen ser en tendens til “dødelse af personligheden”.

Budtz og Hemingway var begge individualister med et socialt engagement og en kunstnerisk vision. De gjorde, hvad der passede dem på deres egen måde. Begge havde også en vis hang til dramatik, virkelighedens dramatik, og evnen til at få det fulde udbytte ud af livet.- Og så havde de en hang til “en lille én”. Sådan en har de nok taget sig sammen den aften på Rytterskolen. Hemingway opfandt den berømte “kaburatormetode” i forbindelse med indtagelse af Whisky. Metoden går ud på, at man tilbageholder et stort kvantum whisky i munden et minuts tid, hvorefter man tager en kraftig indånding, så spritdampene bliver blæst direkte i lungekamrene. Det har dog nok ikke slået Budtz ud, som havde bjesk-traditionen med fra sit nordjyske ophav. En af hans specialiteter kunne være direkte livsfarlig! Budtz og Hemingway har sikkert haft en hyggelig aften sammen i Hvidovre i 1940. Lad os forlade dem her inden det bliver morgen derpå!