Strækningen omkring Hvidovrevej 221 er i dag en typisk forstadsvej, og det er svært at forestille sig, hvordan der så ud i 1945, da én af Besættelsestidens mest dramatiske begivenheder i Hvidovre fandt sted netop her.
En forårsdag midt i april 1945 var brødrene Jørgen og Karl Erik Schouw fra modstandsbevægelsen, Hvidovre Kompagni, 5. Deling på vej ud for at undervise deres kammerater i riffelskydning. På motorcykel med riflen liggende i en kasse på sidevognens lad kørte de ad Hvidovrevej. De ville lige stoppe hos deres forældre i villaen på Hvidovrevej for at hente nogle cigaretter, som deres far kunne skaffe. I kanten af den endnu temmelig landlige hovedgade i forstaden parkerede de deres motorcykel, og de opdagede for sent, at en sortlakeret bil standsede lige bag dem. Ud steg fire civilklædte mænd, mens en femte blev siddende bag rattet. Det var HIPO, Gestapos danske håndlangere.
Arresteret
Da HIPO-erne opdager riflen, bliver brødrene straks arresteret, lænket sammen med et sæt håndjern og smidt ind på bagsædet af bilen. De fire HIPO-mænd går derefter ind i huset til forældrene for at undersøge huset for flere våben, mens brødrene lades alene med bilens chauffør. En nysgerrig forsamling tilskuere har efterhånden samlet sig omkring bilen, og chaufføren bakker irriteret hen imod dem for at splitte dem ad. Dét øjebliks distraktion bliver brødrenes chance.
Ildkamp på Hvidovrevej
Mens chaufføren er optaget af at bakke, griber Jørgen Schow ham resolut om halsen og river næsten hovedet af ham. Imens snupper Carl Erik med sin frie hånd chaufførens maskinpistol, der ligger på forsædet, og skyder ham. Ved lyden af skuddene kommer de øvrige HIPO’er stormende ud af huset, og en regulær ildkamp begynder. Fire HIPO’er bliver dræbt af brødrenes skud. Men én mand når i dækning, og da brødrene flygter, ser han sin chance for at angribe, og den ene bror bliver ramt af et pistolskud i låret.
Under jorden og op i lyset
Sårede og sammenlænkede lykkes det alligevel de to brødre at redde livet ved hjælp af deres kendskab til smutvejene gennem det villakvarter, hvor de var flygtet ind. Dybt inde mellem villahaverne hjælper en beboer dem med at hugge håndjernene over, så brødrene kunne flygte videre til København. Adskilt, men stadig med et håndjern hver om håndleddet, skiltes de to brødre nu. Heldigvis stod en gammel skolekammerat parat med sin cykel, og på denne fragtede han den sårede bror til Vigerslev Allé, hvor han blev tilset af en læge, og senere fik selskab af sin bror.
Til minde om heltene
Brødrene overlevede besættelsen, og siden har de gemt hver sit halve håndjern til minde om den dramatiske tid som medlemmer af Hvidovrekompagniet og modstandsbevægelsen i Danmark. På hver af dem er datoen for episoden indgraveret sammen med ordene ”En tak fra Frihedsbevægelsen.”
Historien i Gaden har udstillet en kopi af håndjernene i en granitsøjle på Hvidovrevej, hvor ildkampen fandt sted.
