Der er nok ikke mange, der ved, at en af grundlovens fædre, D.G.Monrad, endte som præst i Brøndbyerne. Monrad kom til Brøndby i 1869 efter et noget turbulent liv på den politiske arena. Han var en af mændene bag udformningen af den første grundlov i 1849 og sad i Rigsdagen – datidens Folketing – i en længere periode.

Han var først indenrigsminister og dannede sin egen regering i perioden 1863-64. Det var netop på den tid, hvor Danmark var med i krigen om Slesvig-Holsten og trods en stor indsats for at løse konflikten, lykkedes det ikke for Monrad. Han trak sig skuffet tilbage og rejste endda helt til New Zealand, hvor han opholdt sig et par år.

Det var herfra, han vendte tilbage til Danmark for at tiltræde embedet som præst for Brøndbyvester og Brøndbyøster sogne. Efter to år blev han udnævnt til biskop over Lolland-Falster og forlod derfor Brøndbyerne igen. Men han glemte ikke de venlige sognebørn, der tog ham til sig som deres præst uden at tænke over hans politiske meriter.

En brøndbyborger fik for nylig gennem sin familie foræret en gammel bog med en samling af Monrads prædikener, som han op til hver søndag sad og forfattede på præstegården i Brøndbyvester. Bogen lod Monrad i 1871 trykke med titlen: Prædikener paa alle Søn- og Helligdage i Aaret samt i Fasten. På titelbladet dedikerede han bogen: “Menighederne i Brøndbyvester og øster tilegnes denne Samling af Prædikener med Tak for den Velvillie, hvormed de have fredet om mit Liv i deres Midte”. Bogen en nu blevet skænket til Lokalarkivet.

Mens Monrad var i Brøndbyvester, tog hans kone, Emilie Monrad, initiativ til oprettelse af et asyl for sognets børn – en slags børnehave hvor især husmands- og daglejerbørn kunne blive passet. Men det er en anden historie…