Fra Aworthæ til Hvidovre

Resumé

Allerede for 3500 år siden boede der mennesker i det område, vi i dag kender som Hvidovre. En egentlig landsby kendes først fra 1186, hvor Pave Urban d. III kvitterer for at have fået byen af ærkebiskop Absalon. På det tidspunkt hed området Aworthæ. Siden da har byen skiftet navn flere gange – og har endda fået en ost opkaldt efter sig!

- Læs hele historien herunder

Af: Sanne Bartkowiak, kommunikationsmedarbejder på Forstadsmuseet

Der er nogen uenighed om, hvad der ligger til grund for Hvidovres forskellige navne gennem tiden. Nogle mener, at Harrestrup Å har betydning for navngivningen, andre mener, at det mere er funktionen som vagtpost ved åen, der er central. Endelig mener nogle noget helt tredje, nemlig at det er strandbredden ude ved Køge Bugt, der er årsag til, at Hvidovre kom til at hedde Hvidovre.

Byen mellem å og bugt

For tusind år siden var Hvidovre en lille landsby med bondegårde, hvis marker grænsede op til Harrestrup Å. På olddansk hed en åbred ’awarth’ eller’ aworth’. Nogle historiske kilder mener derfor, at Rødovre, som lå længst inde i landet og var den ’øvre by’ ved åen, fik navnet Awarthæ øfre (1313). Hvidovre, der lå længere ude og var den ’ydre by’, fik hhv. navnet Hawerchi (1185) og senere Awertæ ydre (1370’erne). De to landsbyer var altså Åbred Øvre og Åbred Ydre.
Andre kilder siger, at navnet ’Aworthæ ydræ’ betyder ’Overydre’ og viser hen til, at landsbyen lå ovre ved stranden, altså ved Køge Bugt. Rødovres daværende navn ”Awarthæ øfræ” menes i den sammenhæng at betyde ’ ovre ved Dammen’, i dag Damhussøen.

Hvidovre pga. kirkens farve?

Først i 1600-tallet optræder forstavelsen ’Hvid’ i forbindelse med Hvidovres navn. I Sokkelund Herreds tingbog, står der i 1630 nemlig ’Hvidoffre’, og frem til i dag optræder byen kun med betegnelser, der alle begynder med Hvid: Hvidoure, Hvidouvre, Hvidøvre. Man mener, at forstavelsen Hvid kommer fra farven på byens sognekirke, og at Rødovre har fået sit navn fra sin røde kirke.
I 1820’erne optræder det nuværende Hvidovre for første gang, og fra omkring midten af 1800-tallet er skrivemåden Hvidovre blevet den gængse.

Navnet på en by – og en ost

Den gamle latinske stavemåde for Hvidovre, Hawerthi, blev i 1100-tallet ved en fejl opfattet som navnet på byen Øverød (en del af det nuværende Holte). Her lå i midten af 1800-tallet en gård, hvor man fremstillede ost. Gården kaldte de Havarthigaard. På gården fremstillede man den ost, man kalder Havarthiost. Havarthiost betyder altså ’Hvidovreost’, selvom den aldrig har været fra Hvidovre!
Historien om Hvidovres skiftende navne vidner om både byens lange historie, men også om det danske sprog, og hvordan det har udviklet sig. De nyeste undersøgelser peger dog på, at Hvidovre ikke fik sit navn efter kystlinjen, men derimod efter ordet ’warth’, som betyder vagtpost eller vagt, altså ’vagtposten ved åen’.