Et Johan Christensen hus – Idrætsvej 5

Resumé

I 1968 opfører Hvidovres nye Fritidsinspektør Willy Storgaard et klassisk og tidstypisk typehus – et Johan Christensen hus. Huset var tilpasset den moderne families liv i forstaden, hvor fritidslivet var kommet mere i fokus. 

 

- Læs hele historien herunder

Af: Ditte Maria Sørensen ved Forstadsmuseet og Arkitekt Grethe Pontoppidan arkitekturet aps

 

Johan Christensen typehus

Rundt om i landet begyndte typehusene for alvor at dukke op i 1960’erne. Allerede ved de tidligste typehuse fra Mellemkrigstiden havde man taget udgangspunkt i arkitektegnede typetegninger, men de enkelte bygherrer havde derefter haft frie rammer til at forme huset efter egne behov og ønsker. Eksempelvis kunne man få indføjet en veranda.

I 1940’erne var arkitekter begyndt at udvikle og bygge enkle og typiserede enfamilieshuse, og med tiden bliver de enkelte bygningsdele typiserede, så de billigt og hurtigt kunne præfabrikeres. Johan Christensen og Søn var et af de typehusfirmaer, der i 1960’erne arbejdede på at udvikle og bygge enfamilies typehuse.

Johan Christensens søn Holger skulle efter sigende have fået inspiration til deres typehus fra Finland, hvor man på denne tid anvendte vindues- og dørkonstruktionerne som den bærende konstruktion. Dette var med til at give husene sit karakteristiske præg. Johan Christensen og Søn var blot ét blandt mange typehusfirmaer i 1960’erne. Mange af firmaerne lod sig ligeledes inspirere af tidens modernistiske arkitektur med store vinduer og ofte også et stort vinduesparti med terrassedør. Dog blev der i mange af typehusene anvendt træ af en billigere, men desværre ikke så god kvalitet, hvilket gjorde, at mange af karmene med tiden blev skæve eller helt rådnede væk. Dette var dog ikke tilfældet med et Johan Christensen hus, der brugte ædeltræ som mahogni. Det var ikke uden grund, at typehuset fra Johan Christensen og Søn med tiden blev kendt som et kvalitetshus.

60’ernes økonomiske opsving

Danmark var i 1960’erne for alvor kommet ud af Efterkrigstidens krise. Tiden var præget af økonomisk opsving med højkonjunktur og lav arbejdsløshed, der gjorde det muligt for flere kvinder at komme på arbejdsmarkedet. Den økonomiske fremgang i 1960’erne satte også for alvor gang i husbyggeriet rundt om i landet. Flere fik nu råd til at købe deres egen grund og bygge deres eget hus. Typehuset var med sine præfabrikerede byggeelementer både hurtigere og billigere at bygge end tidligere hustyper og var derfor ideelt til at efterkommer den massive efterspørgsel.

Den nye bolig skulle møde den moderne families nye krav for godt familieliv, hvor både manden og konen var kommet på arbejdsmarkedet. Dette ændrede også havernes udformning. Der var ikke længere tid til at gå og passe en nyttehave, i stedet blev haven et tilbagetrukket og afslappet rum for familien i weekenderne. Ligusterhække plantes og er med til at gøre haven til en vigtig del af familiens private fritidsliv. Dette ses også på Idrætsvej 5, hvor haven ud mod vejen og ind til naboer er afgrænset af høj hæk.

 

Fritidsinspektøren Willy Storgaard

Typehuset på Idrætsvej 5 blev bygget i 1968 til Fuldmægtig i Hvidovre Kommune Willy Storgaard og hans familie. Han var tilbage i 1952 som nyuddannet i kommunal forvaltning flyttet til Hvidovre fra Esbjerg. Ville man noget inden for kommunalt arbejde, skulle man på dette tidspunkt søge til de københavnske forstæder, og det gjorde den unge Storgård altså også. Men esbjergenserens første indtryk af Hvidovre var ikke det bedste, da byen i forhold til Esbjerg virkede som et noget trøstesløs sted, og her blev han nok ikke længe. Således fortalte Storgaard til Hvidovre Avis i et privat interview i 1977. Men som avisen bemærkede, så blev han hængende, så helt så slemt havde det nok alligevel ikke været at flytte til Hvidovre. Byen blomstrede med tiden, og som landets første kommune oprettede Hvidovre Kommune i 1968 en Fritidsforvaltning. Willy Storgaard blev den første Fritidsinspektør i forvaltningen samme år, som hans typehus bliver bygget.

Typehuset kom i standardstørrelser

Til forskel fra de tidlige typehuse, hvor husene ofte blev tilpasset grunden, kommer typehusene fra 1960’erne i standardstørrelser. Husene passede derfor ikke altid ind på den valgte byggegrund. Det var også tilfældet med huset på Idrætsvej 5, da størrelsen på huset overskred den lovlige bebyggelsesgrad på grunden. Storgaard måtte derfor ansøge om dispensation til byggeriet. Huset var ifølge den nyligt vedtagne byggeplanvedtægt 85 cm for langt. Stadsingeniøren tilrådede, at Storgaards ønske imødekommes med argumentet om, at det var et typehus, der skulle bygges, og hvis kravet om bebyggelsesgraden skulle håndhæves, ville Storgaard ellers skulle ned i en mindre boligstørrelse. Til gengæld for tilladelsen blev det i stedet anbefalet, at garagen blev gjort mindre.

Typehuset på Idrætsvej 5 er et af husene fra 1960’erne, der i dag er bevaringsværdige. Som en del af Hvidovres nyere historie er huset med til at fortælle om Hvidovre i 1960’erne som en fremsynet kommune i fremgang og vækst, der nu skulle tilpasses den moderne families liv i forstaden. Og Willy Storgaard var en af de personligheder i kommunen, der aktivt var med til at forme og skabe det kulturelle liv.

Arkitektens tip:

Hvis man gerne vil se de originale tegninger og byggeansøgning på sit hus kan man gå ind på weblager.dk Her har Hvidovre Kommune indscannet alle kommunens byggesager.