Erindringer: Avedøres historie

Nu afdøde skoleinspektør ved Avedøre skole, Henry Aagaard Aabo, var en mand der vidste meget om Avedøre og dens historie. På grundlag af tidligere optegnelser, er det lykkedes at lave dette ”interview” med ham.

Om Avedøres gamle skole og om Avedøre

Avedøre er et af de tre skjolde på Glostrups byvåben. Den store ring i midten er selvfølgelig Glostrup, medens de to andre er Ejby og Hvissinge. Glostrup voksede først op da toget kom derud i 1847. Det gik dengang fra København til Roskilde.

Før denne tid var Glostrup kun nogle enkelte gårde og huse samt en kirke. Den eneste skole lå i Hvissinge og blev bygget i Frederik den fjerdes tid. Først omkring 1780 byggede bønderne den første skole i Avedøre. Den ligger stadig i “Strædet” ved Avedøre Idrætsanlæg i landsbyen og er i dag lavet om til beboelse. Huset kaldes i dag “Kommunehuset” og var skole helt til 1888.

Avedøre by

Da jeg kom til Avedøre i 1928 som vikar, bestod byen kun af den nuværende landsby plus et par enkelte gårde. Fra Avedøregården, som lå på hjørnet af Kettevej og Byvej og havde 80 td. land, udstykkedes det man nu kalder Avedøre villaby. l 1930 gik Køgevejen kun til Mosede Fort og var tosporet. Efter kortet fortsatte den via hjulspor og sandveje til Tåstrup, hvor den mundede ud i Tåstrup Køgevej. Køgevej gik oprindelig igennem Avedøre landsby og der bygede man en landevejskro, som hed Avedøre kro.

En historie om 3 Avedøre-bønder

Når bønderne havde været på Halmtorvet med deres hø og halm, smuttede de gerne forbi Slotskroen, for at få sig »en lille een« med kameraterne. En gang var der tre bønder fra Avedøre, en fra Frydenhøjgård, som ligger hvor Frydenhøjskolen ligger nu, en fra Helvedesgården, som var trelænget og lå på Køgevejen og en fra Paradisgården, som lå ved Paradislejren. De skulle fejre at de havde fået en god pris for deres korn, og de tog altså ind på Slotskroen. Den ene pilsner blev til flere, og til sidst var manden fra Frydenhøjgården så fuld, at han ikke kunne stå på benene og derfor heller ikke køre hestevognen hjem til gården.

For det meste plejede bønderne at tage hestemøg med hjem, som gødning til markerne. Det havde han også gjort, så de to andre satte ham bare fast i møget så bare hoved og hænder stak frem. Så gav de ham tøjlerne i hånden. Hesten fandt selv hjem, og man siger, at konen skal have fået et voldsomt chok, da hun så hovedet komme kørende.

Bandede i kirken

Henry Aagaard Aabo fortsætter:  Da jeg var formand for menighedsrådet hørte jeg følgende, autentiske historie:

Oprindelig hørte Avedøre til Brøndby kirke, men i 1700-tallet blev bønderne uvenner med præsten, fordi sidstnævnte påstod, at de bandede og derfor måtte forlade Brøndby kirke. Men da Avedøre- bønderne på det tidspunkt var meget velhavende, var der en præst i Glostrup, som var begærlig nok til at tage imod dem. Så blev fæstningen bygget, hvilket vil sige, at flere veje blev »skåret over«, så hver gang man skulle til kirke i Glostrup, passerede de Brøndby-kirken. Omkring århundredeskiftet, da man skulle have ny præst, fik man medlidenhed med Avedøre-borgerne og tog dem tilbage til Brøndby-kirken.

Holmene

Avedøre Holme kan man sammenligne med Saltholm, hvad jordbundsforhold angår. Hver gård i Avedøre havde en parcel på ca. 10 td. land hver på holmen, hvor de havde deres køer græssende. Der er jo sket en del siden den tid, og nu er hele arealet inddæmmet og lavet til industrikvarter.

Jeg kan også huske, da man skulle til at bygge Avedøre Stationsby. Den er bygget efter samme mønster som den engelske by Stenmenage, der ligger ca. 40 km. nord for London. For nogle år siden var jeg med medlemmer af kommunen derovre for at se på denne by, og vi blev så begejstrede, at vi besluttede, at Avedøre Stationsby skulle bygges på samme måde. Skolebørn og ældre kunne færdes overalt uden at komme ud for trafik. Den var anlagt som en slags fæstning, hvor muren rundt om er tre etagers lejligheder, inden i var der rækkehuse samt en tvillingeskole. Vi syntes at denne beboelsesform var alle tiders, og det var som sagt efter denne tur, vi besluttede, hvorledes stationsbyen skulle se ud. Vi ved nu, det var en god ide.