En ulovlig gårddrift

af Hans Chr. Thomsen

1913 køber gårdejer i Avedøre Chr. Cort Christensen Poppelgården. I forvejen ejer han Stevensbogård og købet af Poppelgården gør ham til en af de store gårdejere i området.

1936 dør han, og sønnen Poul Christensen overtager de to gårde.

I 1943 – altså 30 år efter – meddeler Landbrugsministeriet sønnen, at gårdene drives ulovligt, samt at han har et år til at bringe orden i forholdene.

En politimester aflægger besøg

To år før meddelelsen fra Landbrugsministeriet havde Poul Christensen godt nok haft besøg af Politimesteren for Københavns Amts Søndre Birk. Politimesteren havde aflagt et rutinemæssige besøg, som han skulle i forbindelse med sin tilsynspligt af landbrugsejendomme.

De to havde talt sammen om dette og hint, og Poul Christensen svarede på de spørgsmål han fik stillet.

Efter besøget rapporterede Politimesteren til Landbrugsministeriet, at “alle Landbrugsejendommens Jorde bliver dyrket, og de dyrkes alle fra Stevnsbogaard; dertil skal dog bemærkes, at der findes ikke 2 Driftsregnskaber for “Poppelgaarden” og “Stevnsbogaarden”, men ejeren mener, at der i hans Faders Tid er givet Dispensation for Bestemmelsen”.

Det er den rapport, der danner baggrund for Ministeriets meddelelse til Poul Christensen om, at den ulovlige gårddrift skal bringes til ophør inden for et år.

Ulovligheden begrundes med en henvisning til “Loven om Landbrugsejendomme af 1925”, som siger at gårde skal bebos enten af ejeren eller af en forpagter, ligesom der skal føres separat regnskab for driften af to gårde .

Poul Christensen går til sin sagfører

Nu går Poul Christensen til sin sagfører og sætter ham ind i sagerne, og sagføreren skriver til ministeriet og beder det om at ophæve kravet om, at Poppelgården skal drives som selvstændigt landbrug. Han begrunder det med en henvisning til, at sammenlægningen ikke er foretaget af Poul Christensen men af hans far. At bygningerne er lejet ud, men også har været brugt til ungkreaturer, maskiner og redskaber fra begge gårde. At han har overtaget gården efter offentligt skifte, ligesom de stedlige myndigheder har været bekendt med forholdene. At Poul Christensen “ligesiden Bestemmelsen om tvungen Afleveringspligt af Korn er traadt i kraft, har fået sin Afleveringspligt beregnet af den samlede Grundskyld for begge gaarde, således at Han har afleveret mere Korn, end der paahviler Ham, hvis Afleveringspligt skulle være beregnet af 2 selvstændigt drevne Ejendomme”. Den 27. august 1943 modtager Landbrugsministeriet brevet, og det understreger de vigtige punkter med blyant: 1913 (året for købet af Poppelgården), Udlejning og Offentlig Skifte.

Ministeriet har dispensationsret, når sammenlægningen ikke er foretaget af den nuværende ejer. Men som vi skal se har ministeriet en særpræget opfattelse af, hvad der skal forstås ved “nuværende ejer” .

En jordbundet slægt

Efter en telefonsamtale med en kontorchef i ministeriet skriver Poul Christensens sagfører endnu et brev til Landbrugsministeriet, hvor det bl.a. oplyses at jordværdien på Poppelgården er så høj “at der ikke kan findes rentabelt Landbrug sted paa Ejendommen.” I brevet er der også en gennemgang af Poul Christensens slægt, og det oplyses at den har været på Stevnsbogård fra før 1854 og ejet den fra samme årstal.

Sagførerens vægten af slægtsforholdene er interessant. Det har jo ikke noget med sagen at gøre, hvor længe Poul Christensens familie har været i Avedøre, men sagføreren må have vurderet, at en sådan jordbundethed måtte gøre indtryk: man begår ikke forsætlig ulovlig gårddrift med sådan en stamtavle.

Jordværdiens størrelse er også interessant som et eksempel på vanskeligheden ved overhovedet at drive landbrug så tæt på København. Her havde gartnerierne med deres intensive jordbrug bedre muligheder.

Landbrugsministeriet svarer

D. 13. december skriver ministeriet til Poul Christensen: ,,At da Nedlægningen skyldes den Mand, der ejede Ejendommen, da Loven af 1925 trådte i Kraft, kan den af Dem paaraabte Bestemmelse ikke bringes i Anvendelse”.

Ministeriet havde som nævnt ret til at dispensere, hvis den nuværende ejer ikke havde foretaget sammenlægningen, og det vægter altså Poul Christensens far som “nuværende ejer”. Han er godt nok død og har været det i adskillige år, men det har åbenbart ingen udslagsgivende tyngde haft i den juridiske optik.

Ministeriet kommenterer ikke, at der har været offentlig skifte, eller at forholdet har bestået i 30 år. Men embedsfolkene må have følt sig på tynd is. De foreslår i al fald et kompromis, hvor Ministeriets krav frafaldes, hvis Poppelgården oprettes som selvstændigt landbrug på: ,,et areal af mindst 1 Td. Hartkorn”.

Poul Christensen får samtidig en ny frist til d. 15. december 1944.

Tyskerne

Midt i dette forløb blander tyskerne sig. De havde beslaglagt Avedøre Kaserne og havde nu fået øje på Stevnsbogård, som de ville benytte “til militære Formål”, som Poul Christensens sagfører oplyser til ministeriet.

D. 25 juli 1944 behandles sagen i ministeriet, og det ønsker en udtalelse fra Sognerådet i Glostrup – det støtter en anmodning fra Poul Christensen om en yderligere udsættelse. Den bevilliger Ministeriet og fristen lyder nu på: 1. juli 1946.

Dermed har Poul Christensen fået lidt pusterum, men det er formodentlig for sidste gang.

Gartner Frandsen

Med krigens slutning i maj 1945 er tyskerne ude afbilledet, og Poul Christensen ansøger nu ministeriet om at få oprettet 2 separate matrikler. Årsagen hedder: Gartner Frandsen.

Sammen med Poul Christensen oplyser Frandsen, at han driver et nellikegartneri i Avedøre. Han har investeret 1/2 million i sin virksomhed og har 60 mand i sit brød. Han har årligt brug for en 1/2 tønde land ny jord fordi der: ,,Opstår Sygdomskilder, der dræber Nellikerne” i nellikejorden.

Jorden fra Poppelgårdens areal vil han bruge til at udskifte den syge jord i drivhusene med. Jorden fra drivhusene skal så ud på Poppelgårdens jord. Her vil han drive frilandsgartneri med planter, der er resistente overfor sygdommen i nellikejorden.

“Min Eksistens som Gartner i Avedøre står i Virkeligheden på Spil, hvis jeg ikke er i stand til at erhverve ny Jord”, skriver han. Frandsen er interesseret i at købe – Poul Christensen i at sælge. Og dynamisk er han, gartner Frandsen. Han startede sit gartneri i Avedøre i 1933. Udvidede i 1942 og prøver nu yderligere at ekspandere.

D. 14 december søger Landinspektør M. Holst med sognerådets støtte ministeriet om, at Poul Christensens bopligt på Poppelgården må ophæves.

Det imødekommes, og samtidig får gartner Frandsen 1 hektar jord. Han kan bedre end Poul Christensen forrente jorden med sin intensive gartneridrift.

19. juni 1946 – 12 dage før fristen udløber – er sagen afsluttet.

Dynamikker

Så vidt historien. Den er typisk for et kraftfelt i Avedøre i 1920-50. Et kraftfelt med to modsatrettede dynamikker: et livskraftigt ekspansivt gartnerimiljø i symbiose med et aftagende, døende landbrugsmiljø.

Gartner Frandsens dynamik stoppede ikke med købet af matrikel 2 bg – hans gartneri voksede til at blive det største drivhusgartneri i Norden.

Poul Christensen fik forbedret sin økonomi og fortsatte et stykke tid endnu som gårdejer i Avedøre, men han sluttede sit liv tragisk for enden af et dobbeltløbet haglgevær, og dermed satte han samtidigt et definitivt punktum for landbrugets århundredelange centrale rolle i Avedøre.