Olga Olsen blev født i Vigerslev i 1884. Faderen døde af tuberkulose, og moderen var ene om at forsørge 5 børn. Det var ikke let at få den månedlige løn på 60 kr. til at række, og Olga måtte hurtigt sande, at ville man være noget, måtte man eje noget. Respekt var noget man betalte sig til.
Da Olga startede i skolen fik hun allerede i første time slag med lærer Larsens “revtamp”, som var et tykt reb med store knuder. Olgas far havde undgået slag, da han gik i skole, fordi farmoderen havde sendt høns, kyllinger og æg til læreren! Da Olga startede var farmoderen imidlertid kommet på fattighjælp (der var ikke noget, der hed folkepension) og havde kun 1 kr. om ugen + et rugbrød at leve for. Så de fattige børn kunne man frit give tæv uden at miste noget, og uden at nogen gjorde indvendinger.
På billedet til højre ses Friheden Station som den ser ud i dag. På Olgas tid lå gården Friheden og det ene af to smedeværksteder i Hvidovre. Pæretræet, som står der endnu, var smedens pæretræ.
Efter Olgas konfirmation blev hun sendt ud og tjene gennem fattigforstanderen. Hun fik en elendig plads, hvor hun måtte arbejde fra fem om morgenen til mørket faldt på for 4 kroner om måneden.
Lønnen dækkede ikke engang udgiften til strømper og træsko! Konen i huset var altid efter Olga, og vaskekonen, de havde ansat, benyttede enhver lejlighed til at klaske hende om ørene med det våde vasketøj. Til sidst stak hun af og afslog deres tilbud om fæste på gården for vinteren.
Men var den første plads skidt, så var den anden endnu værre! Her var både konen og datteren i huset efter Olga. Hun havde ikke noget privatliv, og måtte ikke benytte toilettet, men kunne gå ned i grøften mens seks mandfolk så til, for “det var jo noget alle skulle”. Af og til blev hun sat til traditionelt mandearbejde, som var alt for hårdt. Andre gange fik hun besked på at udføre arbejdet på en næsten umulig måde. For eksempel måtte hun hverken ligge på knæ eller bruge gulvskrubbe, når hun vaskede gulv, men skulle gå foroverbøjet rundt til hun besvimede. Endnu en gang stak Olga af fra sin plads.
Tredje gang var lykkens gang, men den varede kun kort. Olga kom til gården “Friheden”, der svarede til sit navn. Desværre skiftede den ejer allerede efter et år, og den nye mand i huset “var ikke bange for at vise sig i uterlige stillinger overfor mig”, som Olga Olsen beskriver det. “Han regnede mig ikke for det skidt han jokkede i “.
Herefter tog Olga Olsens liv en anden drejning “på godt og ondt og lidt af hvert”. Som gammel dame nedskrev hun disse optegnelser, som står at læse mere detaljeret i Hvidovre Lokalhistoriske Selskabs tidsskrift, 4. årgang nr. 1, 1986.
