Damgården brænder

Brand på Damgårdens Rideskole i september 1986

Alle 34 heste blev reddet, men 2 kattekillinger omkom i flammehavet på den stråtækte gård. Brandårsagen ikke fastlagt.
Branden blev opdaget søndag kl. 9.15 af en pige, der så røg fra en af den stråtækte gårds 4 længer. Fordi der skulle være afviklet ridestævne kl. 10 befandt mange børn og forældre sig allerede på pladsen omkring gården, og takket være dem lykkedes det at redde samtlige skolens 34 heste ud af staldene og ind i en nærliggende fold uden panik, inden brandvæsenet nåde frem kort efter.
Var branden startet nogle timer tidligere, er det langt fra sikkert, at hestene var blevet reddet.
2 – kattekillinger – mistede livet i flammerne fra de 800 baller halm og store mængder hø, der befandt sig på loftet. Først 12 timer efter branden blev opdaget, var branden slukket med ca. 500 kbm. vand fra det nærliggende gadekær.
Indehaverne af Avedøre Rideskole – Søren Lemming og Marian Lau gik nedtrykt bort mens brandvæsenet forsøgte at få bugt med ilden i søndags. Men de var begge enige om at køre skolen videre allerede dagen derpå.
Parret udtrykte i øvrigt stor taknemlig for den enestående hjælp alle beboer i området plus enkelte tamiler fra den nærliggende asyllejr har ydet. Størstedelen af parrets indbo blev reddet.
Foreløbig kan familien bo i 4 campingvogne på gården stillet til rådighed af ISS-rengøringsselskab.
KTAS har udlånt telefoner og landsbyens beboere har hjulpet med tøj.
Brandårsagen var endnu ikke fastlagt tirsdag formiddag.
Kilde: Hvidovre avis. Vestegnens Brandvæsens arkiv

I 1995 er Damgården blevet ombygget til andelsboliger