af Poul Sverrild

“Som en Molok, der langsomt udsletter Naturen, rykker Forstadens Forposter frem .. ”

Det kunne være en konstatering fra en vandring langs nutidens tæmmede og friserede kyster ved Kalveboderne, men bemærkningen, der er rettet mod Hvidovres del af Kalveboderne, daterer sig fra 1928.

Det fladvandede farvand mellem Sjælland og Amager har gennem hele historien været omgivet af udstrakte rørskove. Farvandet var tidligere langt større end det farvand, vi nu kender, og kystområderne var også langt større. Overgangen mellem vand og land var svær at definere, kystlinien varierede med vandstanden, og linien gemte sig dybt inde i rørskovene.

Fugleparadis

Her trivedes et fugleliv, der var af større omfang og betydning end Saltholms af i dag. Det righoldige fugleliv var den direkte anledning til artiklens indledningsreplik.

Det var fuglemaleren Victor Johansen, der færdedes meget i Hvidovres og Avedøres dele af Kalveboderne, der i 1928 i Berlingske Tidendes søndagstillæg vemodigt konstaterede byens ødelæggende fremmarch i de hidtil uberørte naturområder. Victor Johansen skrev over et par år nogle helsidesartikler, hvor han causerede over naturoplevelser omkring Avedøre Holme, og han illustrerede dem med små stregtegninger med motiver fra området.

Victor Johansen så kun den allerførste begyndelse til Kalvebodernes forvandling fra et bredt farvand omgivet af et naturvildnis til et snævert farvand omgivet af regulerede, kunstige kyster. I løbet af godt 50 år blev rørskovene ryddet, og farvandet begrænset til noget, der mest minder om en bred sejlrende.

Kalvebodernes forvandling

Lovlige og ulovlige småopfyldninger i København og Hvidovre gjorde i første omgang indhug i Kalveboderne, men den første dramatiske foran­dring var inddæmningen af Vestamager i slutningen af 1930’eme og be­gyndelsen af 1940’erne. Denne tørlægning af det fladvandede område med småholmene, Koklapperne og Svenskeholm, mere end halverede Kalve­bodernes areal.

Senere kom inddæmningen af Avedøre Holme i 1960’erne og den del­vise afspærring ad farvandet med Kalvebodsbroerne mellem Sjælland og Amager. Nu er Kalveboderne nærmest blevet et bassin mellem Køge Bugt og Københavns Havn. Senest er Kalveboderne blevet fredet – noget sent kan man synes.

Endelig blev udviklingen i retning af etablering af kunstig natur om­kring Kalveboderne fuldendt med skabelsen af Køge Bugt Strandpark i 1970’erne.

Rørskovene var udslettet.

Rør i sumpe og vand

Men stemningen fra Victor Johansens vandringer i 1920’erne giver ind­tryk af, hvad der forsvandt:

“Og gøgen, som vækkede mig, kukker i Poplerne ved Lodsens Have. Min Vej fører forbi Sommerhuse og smaa Haver, Beboerne er endnu ikke flyttet herud, men Drosler, Solsorte og smaa Sangere har forlængst taget Buske og Hegn i besiddelse er midt i redebygningen. Hvor Vej og Sti hører op, og Strandengen begynder, staar Rør i Sumpe og Vand. En Rørsan­ger balancerer op og ned ad Stængler og Straa, mens den snerrer og kvidrer sin Sang.”

Det var mange fuglearter, Victor Johansen mødte på sine ture, og han kunne konstatere, at engene og stranden endnu lå uberørte.

Kulturens forløber

Men den nye tid var på vej i 1928: “Det er netop paa Grænsen mellem Naturen og Civilisationen, at Stien hører op. En lille Rest af Mose med mørkt Vand og gule Rør er næsten kvalt af en Dynge Skrammel og Affald. Det er Kulturens Forløber”.

Det kan så være en form for trøst, at det kunne være gået endnu værre. I 1960’erne var der planer fremme om en storlufthavn på Avedøre Holme og opfyldning af Kalveboderne, så der kun skulle være en smal kanal til­bage af det tidligere saa brede vand.

Det slap vi da for, men det er en anden historie.