Af: Forstadsmuseet (artikel bragt i Hvidovre avis, august 2014).

Renlighed var ikke nødvendigvis en dyd for Hvidovres borgere for 80-100 år siden. I hvert fald tog de ikke bad nær så hyppigt, som de fleste danskere gør nu om dage, og mange havde slet ikke ordentlige badeforhold i hjemmene. Fra 1920’erne kom hygiejne for alvor på dagsordenen, og det blev muligt at indløse billet til et brusebad på nogle af byens skoler.

Lærerinde Esther Eyermann fra Hvidovre Skole har fortalt, hvordan skolens elever i 1926 kunne tage bad i skolens – efter tidens standard – meget moderne badekælder: “Der kunne hvert barn hver 14. dag få sig et brusebad og et fodbad. Man havde ikke så ofte brusebad i hjemmene dengang, så man måtte som regel nøjes med etagevask ved et fad med koldt vand.”

Sylvia Leyde, som underviste på Hvidovre Skole fra 1937, mindedes hvordan skolebetjenten og hans kone havde til opgave at bade med henholdsvis drengene og pigerne. Fordi det på den tid absolut ikke var almindeligt, at børnene i Hvidovre havde stiftet bekendtskab med et brusebad, forklarede Sylvia altid sine elever inden de skulle bruses første gang, hvordan der ville komme noget dejligt varmt vand ned over dem.

Ifølge Sylvia var det første brusebad for nogle – som fx lille Peter – en næsten magisk oplevelse: “Da han kom op fra badet var han ildrød, og hans lyse hår stod strittende på hovedet af ham. Han så henrykt på mig og sagde så med stor forbavselse i sit lille runde hoved: “Frøken, jeg blev vasket over det hele.”

John Qvist Petersen, som startede på Strandmarksskolen, da den åbnede i 1934, har fortalt, at en af de store forbedringer ved den nye skole netop var de moderne badeforhold for eleverne samt den ligeså moderne folkebadeanstalt for offentligheden. ”Det var der også på Kettevejskolen, men ikke så flot som den på Strandmarksskolen.”
John mindedes, at voksne skulle betale 25 øre for et brusebad, mens børn – så vidt han kunne huske – kunne slippe med 15 øre.