Da de besatte gik til valg

af Hans Chr. Thomsen

Folketingsvalget under krigen den 23. marts 1943 var et af de ejendommeligste i Danmarkshistorien. De besatte gik til valg, og besættelsen måtte ikke indgå i valgkampen. Der måtte heller ikke føres normal valgkampsagitation.

Besættelsesmagten gav tilladelse til valget, og politikerne var interesserede i det, fordi den normale valgperiode udløb d. 2. april. Hvis valget ikke blev gennemført ville demokratiet få et legitimeringsproblem.

Besættelsesmagten ville kun godtage Scavenius som statsminister, og han var upopulær i befolkningen. Samtidig havde politikerne brug for hans støtte. Et valgtema, der handlede om støtte til Scavenius var et dårligt valgtema. Valget kom derfor til at handle om, at her fik folket en mulighed for at udtrykke sin vilje.

For Hvidovre Avis var valget så usædvanligt, at bladet d. 19/3 blev trykt i et antal, så hver husstand kunne få et eksemplar.

I dette særnummer opfordrede bladet alle til at stemme og til at gøre dagen “til en dansk Festdag; ingen Flagstang maa staa tom, vort smukke Banner skal vaje for en enig dansk Valgsejr”.

De konservative opstillede Poul Sørensen, og deres valgannoncer fyldte mest i bladet. Men der var også pæne annoncer fra Socialdemokratiet De Radikale og Retsstatspartiet.

Det konservative indlæg i avisen understregede behovet for “en samlet Tilkendegivelse fra praktisk taget hele det danske Folk, om vor Tilslutning til Kongemagt, til Staten, til frit Folkestyre og jævnt Demokrati”. Samtidig manes der til, at “lidt Afdæmpethed nu heller ikke er til Skade” i valgkampen. Og så pegede indlægget naturligvis diskret på det Konservative Folkeparti.

Et indlæg fra de radikale betonede tidens alvor og opfattede valget som en “Modenhedsprøve for det danske Folk”, hvor det skulle bevise, at det var “et Folk, der vil bevare vort Lands Selvstændighed og det Folkestyre, der er Drivkraften i hele vor Tilværelse”Dette gaar forud for Partipolitikken”. Og så pegede indlægget diskret på Det Radikale Venstre.

Hvidovre stemte i to områder. Et syd og et nord for en “Linie draget midt i Brostykkevej”. Afstemningsstederne var i gymnastiksalene på henholdsvis Kettevejsskolen og Strandmarkskolen.

Solen skinnede på afstemningsdagen og “naar man fra Hvidovrevej saa ned ad Sidevejene, var det ligefrem en Flagalle, der tonede frem … ”

Stemmeprocenten på landsplan var fantastisk. Den havde været på 79% i 1939, og ved valget her steg den til 90. Det var den hidtil største stemmeprocent herhjemme. Valgets sejrherre blev folkestyret. På landsplan gik DNSAP godt nok frem fra 31.000 til 43.000 stemmer. Men da stemmeprocenten samtidig steg betød det i virkeligheden status quo for partiet. De konservative havde størst fremgang. De gik fra 26 til 31 mandater. Socialdemokratietgik frem med 2. De radikale og Venstre gik henholdsvis 1 og 2 mandater tilbage.

Valgresultatet i Hvidovre 1939 1943
Socialdemokraterne 2836 3929
Radikale Venstre 323 518
Konservativt Folkeparti 650 1135
Venstre 36 58
Retsforbundet 26 68
Bondepartiet 0 3
DNSAP 60 209
Dansk Samling 12 278
Ugyldige 23