Byerne langs Køge Bugt: Avedøre Stationsby

Avedøre Stationsby er den inderste i rækken af de totalplanlagte byer langs Køge Bugt. Den blev planlagt i de tidligere 1960’ere og bygget fra 1972 til 1981.

Fascinationen af beton og anvendelsen af masseproducerede byggeteknikker, som præfabrikerede montageelementer, er meget synlige i byplanen, ligesom visionen om adskillelse af bløde og hårde trafikanter er det.

Byen domineres af en mere end 1,5 km lang bymur bestående af etageboliger, der omgiver lave gårdhavehuse. Tættest stationen er højhuset Store Hus, som med sine 14 etager giver vid udsigt over Køge Bugt og landskabet.

Man kan leve et helt liv i byen. Alle funktioner, man har brug for fra vugge til grav, er integreret i byggeriet: dagligvarebutikker, folkeskole, bibliotek og idrætsfaciliteter.

Avedøre Stationsby er en modernistisk by planlagt ud fra den tanke, at nogle områder er forbeholdt bolig, andre erhverv og andre igen fritid. Derfor er der udover institutionerne og dagligvarebutikkerne ikke indtænkt arbejdspladser. Man skal tage væk for at gå på arbejde.

Hvad betyder de manglende arbejdspladser i 1970’erne for Avedøre Stationsby i dag?