På kirkegården findes vores slægt og vores venner, der mindes vi dem, og der skal nogen mindes os. Kirkegårde er som historiebøger – fulde af mærker sat til minde om de afdøde.
Brøndbyvester Kirkegård ligger på Præstegårdsvej 4, 2605 Brøndby. Her kan du gå på opdagelse i historien. Du kan her lære om gamle gårdmænd og grufulde skæbner og få indblik i Brøndbyvesters udvikling fra landbrugssamfund til moderne forstad, når gårdejere fra 1800-tallet og det 20. århundredes lokalpolitikere ligger begravet på kirkegården.
Brøndbyvester Kirke
Ingen kender det nøjagtige årstal for opførelsen af Brøndbyvester Kirke, men den er sandsynligvis opført i slutningen af 1100-tallet og er dermed sognets ældste bygning. Den ældste del af kirken er bygget i hvide kridtsten, hvilket er typisk for mange af Vestegnens kirker. Byggestenene blev hentet fra klinten på Stevns og sejlet til Brøndby. De kridtsten, der i dag kan ses i kirkens mur, er dog en nyere skalmuring.
Den første kirke bestod kun af kor og skib, og var, som de fleste af egnens landsbykirker, ikke særlig stor. I 1450 var kirken dog alligevel blevet for lille. Vestvæggen blev derfor revet ned, og kirken blev forlænget med røde munkesten. I 1500-tallet blev tårnet og våbenhuset tilføjet. I tårnets fundament er ridset initialer, bomærker og årstal. Det ældste er fra 1584.
Kirkegården
Dele af den gamle kirkegårdsmur omkranser stadig den oprindelige Brøndbyvester Kirkegård og vidner om en tid, hvor sognets kirkegård var ganske beskeden. Siden da er der sket meget. Kirkegården er blevet udvidet to gange, og senest i 1980’erne blev den omlagt for at rumme de mange nye sognebørn, der med tiden var kommet til Brøndbyvester.
På den gamle del af kirkegården foretages der ikke længere begravelser, men mellem træer og buske står stadig en del gamle gravsten bevaret, der på deres egen måde hver især fortæller sognets historie.
Blandt andet ligger der to gravsteder som tilhører modstandsmændene Poul Ravn Kristensen og Carl Olsen. Poul og Carl tilsluttede sig begge modstandsgruppen Glostrup Kompagniet i 1944. Under 2. Verdenskrig havde tyskerne brugt skolebygningerne i Brøndbyøster som kaserne, mens gruppen af modstandsfolk havde opbevaret deres våben i det gamle gymnastikhus. På befrielsesdagen d. 5. maj 1945, da modstandsfolkene ville hente deres våben, tabte en af mændene et gevær, hvorved et skud gik af. Tyskerne troede, at modstandsfolkene gik til angreb og åbnede derfor ild imod dem. Poul Ravn Kristensen og Carl Olsen blev sammen med andre modstandsfolk skudt og dræbt på stedet.
Kirkegården vokser
I dag strækker Brøndbyvester Kirkegård sig helt ud til villakvarteret ved Kirkebakken og Kirkeskellet, men oprindeligt var kirkegården kun det lille areal, der ligger umiddelbart rundt om kirken. Første gang kirkegården blev udvidet var i 1874, da et lille stykke jord vest for kirken blev føjet til kirkegården. I 1940’erne begyndte planlægningen af endnu en udvidelse, og i den forbindelse købte menighedsrådet Kirkebakkegård af Brøndbyernes Kommune i 1959. Kirkebakkegård og dens marker lå lige vest for kirken, og det var derfor naturligt at udvide i den retning. Det stråtækte hus, man i dag finder på kirkegården lige vest for kirken, er Kirkebakkegårds gamle stuehus.
Sankt Nikolaj Kapel
I slutningen af middelalderen skænkede en lokal gårdmand, Bonde Olsen, en gård til Brøndbyvester Kirke. Til gengæld for gården og dens indtægter skulle kirken indrette et kapel og hvert år holde messer for giverne, så deres sjæle kunne blive frelst. Kapellet blev viet til de søfarendes helgen Skt. Nikolaj. Messerne ophørte med reformationen i 1536, hvorefter Bonde Olsens arvinger lagde sag an mod kirken. Det havde nemlig været et krav, dengang man skænkede gården, at hvis kapellet ophørte med messerne, skulle gården føres tilbage til familien Olsen. Retten afgjorde til fordel for familien, og kapellet blev med al sandsynlighed sløjfet kort tid derefter. Der er ikke længere spor efter kapellet på Brøndbyvester Kirkegård, men man har fundet en række meget store sten i én meters dybde fra tårnet og et par meter mod nordøst. Disse sten stammer sandsynligvis fra kapellet.
Kirkens to indgange
Oprindeligt havde Brøndbyvester Kirke to indgange; en til mændene på sydsiden, og en til kvinderne på kirkens kolde nordlige side. Kirkens nordlige side blev oftest betragtet som den ”dårlige” side, hvilket skyldes den udbredte tro på mørkets magter i middelalderen. Fordi kirkens nordside ofte lå hen i skygger, mente folk derfor, at mørkets kræfter havde lettere spil her. Kvinderne, der i middelalderen blev betragtet som urene og lette at lede i fordærv, blev derfor henvist til den nordlige side. Samtidigt var det en god og sædelig idé at holde mænd og kvinder adskilt, så man i kirken ikke tænkte på for meget andet end Gud. I dag er kvindeindgangen muret til, og våbenhuset er placeret i forbindelse med mandsindgangen.
Brøndbyvester Kirkes krucifiks
Til højre for indgangen til Brøndbyvester Kirke står i dag et krucifiks, der viser Jesu korsfæstelse. Korset er en moderne udgave af de krucifikser, der engang stod langs landevejene. Krucifikset blev hentet til Brøndbyvester af Pastor Rosenmand i 1944. Det havde før stået ved Fårevejle Kirke, hvor Rosenmand tidligere havde været præst.
