På kirkegården findes vores slægt og vores venner, der mindes vi dem, og der skal nogen mindes os. Kirkegårde er som historiebøger – fulde af mærker sat til minde om de afdøde.
Brøndbyøster Kirkegård finder du på adressen Park Allé 45, 2605 Brøndby. Her kan du gå på opdagelse i historien. Du kan lære om gamle gårdmænd og grufulde skæbner og få indblik i Brøndbyøsters udvikling fra landbrugssamfund til moderne forstad, når gårdejere fra 1800-tallet og det 20. århundredes lokalpolitikere ligger begravet på kirkegården.
Den oprindelige kirkegård var ganske lille, da Brøndbyøster Sogn kun havde omkring 500 indbyggere. Denne del af kirkegården ligger lige umiddelbart nord og syd for kirken, mens der ikke er bevaret nogen grave inde i Brøndbyøster Kirke.
Brøndbyøster Kirke
Landsbykirkerne i Brøndbyøster og Brøndbyvester er de ældste bygningsværker i Brøndby og hører samtidigt til de ældste i Københavnsområdet. Man kender desværre ikke det præcise opførelsesår for kirken i Brøndbyøster, men byggeriet er sikkert sket over en årrække, og kirken har formentlig været færdig omkring år 1150.
Brøndbyøster Kirke er opført i kampesten, men der er også brugt kridtsten flere steder, f.eks. indvendigt i tårnet. Oprindeligt bestod kirken blot af skib og kor. Tårnet kom først til mellem 1450 og 1550. I tårnet har kirkens klokkere ridset årstal for deres ansættelse. Det ældste er 1563. Man ved dog, at kirken havde en klokke allerede i 1528, men den kan have hængt i et selvstændigt klokketårn af træ ved siden af kirken. Kirkens våbenhus stammer fra 1700-tallet, hvor det afløste et ældre.
Kirkegården
Den oprindelige kirkegård i Brøndbyøster var ganske lille, men med et befolkningstal i sognet på ca. 500, var det i mange år heller ikke det store problem. Med tiden kom der et større behov for begravelser på Brøndbyøster Kirkegård, men pga. kirkens placering var det kun muligt at udvide den et ganske lille stykke, og med efterkrigstidens store befolkningsvækst blev det derfor også nødvendigt i 1960 at anlægge en helt ny kirkegård øst for Brøndbyøstervej på Anneksgårdens jorder.
I dag er den gamle kirkegård fredet og dermed også flere gamle gravminder, der på hver deres måde fortæller om lokalsamfundets historie. Blandt andet vidner kirkegården om de gamle gårdmænd i Brøndbyøster. Man kan blandt andet finde Jørgen Gothjælpsens gravsten, som var gårdmand på Søagergård syd for Brøndbyøster. Jørgen var født på gården i 1821 og overtog den i forbindelse med sit bryllup til Maren Larsen i 1855. Jørgen og Maren fik sammen to børn, Karen og Lars, som desværre begge døde i en ung alder, Karen som 19-årig og Lars som 26-årig. Maren selv døde i 1872, 45 år gammel. Inden sin død i 1885 stiftede Jørgen ”Jørgen Gothjælpsen og Maren Larsdatter Legat” der var tiltænkt værdigt trængende kvinder og mænd samt fattige skolebørn og konfirmander i Brøndbyøster sogn.
Kirken hærges
Under svenskerkrigen 1657-60 hærgede svenske soldater Vestegnen, og hentede her både fødevarer og byggematerialer til deres store lejr ved Brønshøj. Brøndbyøster Kirke blev i denne periode besat af svenskerne, og én historie fortæller, at de brugte kirken som hestestald. Efter krigen var kirken i meget sørgelig forfatning, og næsten al oprindeligt inventar var gået tabt. I dag findes der derfor ikke noget i kirken, der er fra før 1700-tallet lige med undtagelse af prædikestolen, som svenskerne åbenbart ikke syntes, de kunne bruge til noget. Samtidigt havde svenskerne også fjernet store mængder af byggestenene, og i en beretning fra dengang hed det, at kirken simpelthen ”var afbrudt for oven og for neden, og tårnet underhugget”. Kun en ruin stod altså tilbage, og kongen bestemte, at brøndbyøsterne foreløbig måtte tage til gudstjeneste i Brøndbyvester. Det ville de dog nødig og skrev til kongen, at de nok skulle sørge for at samle penge og materialer ind, så kirken kunne genopbygges, og i år 1700 stod den restaurerede kirke endeligt færdig.
Den gamle landsbykirkegård
Troen på det hinsides var stor i middelalderen. Det var vigtigt at blive begravet så tæt på kirkens alter som muligt, da man mente, at der her var begravet en apostel eller martyr. Håbet var, at den afdøde så kunne optage styrken fra relikvierne, og at de ville rense den afdødes sjæl. Dog var der en begrænsning på, hvor mange knogler kirkens gulv kunne rumme, og man begyndte derfor at inddrage kirkens forgård til begravelsespladser, og langsomt udviklede dette sig til, at der til hver kirke hørte en kirkegård. I Brøndbyøster har man dog aldrig fundet knogler i kirkens gulv, i stedet skal man finde kirkegårdens ældste grave tæt på kirken. Brøndbyøsters præster samt de velstående borgere har selvfølgelig haft fortrinsret på at ligge helt tæt op ad kirken og dermed stadig tæt på den hellige kraft, mens den jævne befolkning har måtte slås om at komme så tæt på som muligt.
Kirkegården udvides
I mange hundrede år måtte indbyggerne i Avedøre rejse hele vejen til Glostrup for at gå i kirke. Turen gik af den såkaldte kirkesti gennem Brøndbyvester. Men med anlæggelsen af Vestvolden i slutningen af 1800-tallet blev stien afbrudt, og der var nu endnu længere til kirken i Glostrup. Derfor blev Avedøres 400 sognebørn i 1893 indlemmet i Brøndbyøster Sogn, og for første gang blev det dermed også nødvendigt med en udvidelse af kirkegården. Man købte derfor maskinesmed Windekildes hus samt den lille købmandsbutik, der lå syd for kirken. Desuden fyldte man det gadekær op, der lå, hvor kapellet ligger nu. Endnu en udvidelse fandt sted i 1909, og tredje og sidste udvidelse skete i 1940’erne, men kun med et ganske beskedent stykke, da man allerede var løbet tør for udvidelsesmuligheder. Med efterkrigstidens store befolkningsvækst blev det derfor nødvendigt at anlægge en helt ny kirkegård øst for Brøndbyøstervej. Den nye kirkegård blev indviet den 16. oktober 1960, og det første gravsted blev taget i brug den 18. december samme år.
Regulering af kirkegården
Engang har Brøndbyøster Kirkegård højst sandsynligt, som mange andre landsbykirkegårde, været en tilgroet eng, hvor både får og køer græssede. Det var derfor en naturlig udvikling, at Folkekirken i slutningen af 1800-tallet ønskede at omlægge kirkegårdene til velordnede minihaver, ligesom der skulle sættes en stopper for landsbyernes udbredte selvbestemmelse over kirkegården. Hvor Brøndbyøster Kirkegårds ældste gravsteder bl.a. er præget af bombastiske sten, gravgitre og lidt tilfældige placeringer, blev de nye udvidelser af kirkegården anlagt med ensrettede gravsteder i samme størrelse og med samme udseende. Med den nye orden ønskede man bl.a. at mindske de velhavende slægters markering af status, der ellers var kommet til udtryk gennem størrelsen af gravsted og sten op gennem 1800-tallet. Nu skulle kirkegården i stedet udtrykke den kristne grundtanke, at i døden er alle lige.
