”19 ½ min fra København til familiebyen Brøndby Strand”. Sådan lød reklamen fra 1972. Brøndby Strand blev markedsført som en familieby, hvor børnene var i fokus. Her var legepladser, trafiksikre stier og daginstitutioner. I højhusenes nederste etage var der indrettet legerum, hvor husets yngste beboere kunne opholde sig alene og lege.
I 1960’erne var bilen så udbredt blandt den danske befolkning, at den måtte indtænkes i planlægningen af de nye boligområder. Man havde et ønske om at separere trafikken, således at blød trafik som gående og cyklister blev adskilt fra hård trafik, bilister. I Brøndby Strand blev dette løst ved at hæve selve boligbebyggelsen til 1. sals niveau. På denne måde opnåede man en klar adskillelse af biler og fodgængere. Bilerne parkerede man i kælderen, og fodgængere bevægede sig på niveau med husene. Ideen0 var, at man på denne måde kunne skabe et fredeligt område, hvor børn ikke var i fare for at blive kørt over og, hvor det var bekvemt at parkere sin bil.