Banditten Berthel

brondby-mapmarkers Park Allé Vestre Gade Brøndbyøstervej Tværgaden

Vidste du, at denne gård var hjem for den uvorne fæstebonde Berthel?

Annexgården var kirkens gård og den bonde der boede her betalte sin skat til kirkerne i Brøndby. I perioden omkring svenskekrigene boede der blandt andet en bonde ved navn Berthel, som lavede en del ulykker i og omkring landsbyen.
I 1600-tallet lå Annexgården i landsbyens sydøstlige ende, syd for Park Allé, der hvor Brøndbyøsters nye kirkegård i dag ligger.
I dag eksisterer den oprindelige Annexgård ikke, men den nuværende Annexgård ligger på Brøndbyøstervej ved indgangen til den nye kirkegård. Denne blev opført i 1968. Annexgården huser i dag udstillinger, arrangementer og kirkekontor.
Fra 1628 drev fæstebonden Berthel Lauritzen Annexgården sammen med sin hustru Boeld Larsdatter.
Det specielle ved netop Berthel er, at han flere gange figurerer negativt i kilderne.

Lejermål og klammeri

Første gang Berthel optræder i kilderne er i 1635 hvor han fik en bøde for lejermål – det vil sige at han blev opdaget i, at have haft samleje udenfor ægteskab. Episoden fandt sted med en kvinde ved navn Sidse Clausdatter, da Berthel, efter en druktur, var på vej hjem fra København.
Allerede året efter, i 1636, dukker Berthel igen op i kilderne, denne gang i forbindelse med et klammeri der har fundet sted på hans gård. Selve klammeriet var begået af Jep Rasmussen fra Engtoftegård. Jep blev idømt 16 rdl. i bøde for klammeriet.

Retssagen om Berthels besværgelser

Tre år senere optrådte Berthel i en retssag vedrørende en hændelse der har fundet sted ved kong Christian IV’s ladegård inde ved Rosenørns Allé. Ladegården var den gård der forsynede Københavns slot med fødevarer, og bønderne fra kongens fæstegårde i området var forpligtiget til at hjælpe til på gården. I kraft af sit job som sognefoged var Berthel inde ved ladegården i maj 1639 for at hjælpe med pløjningen af ladegårdens jorde.
Da han fik besked på at han, udover pløjningen, også skulle grave en ny grøft på marken, blev han rasende og truede med at myrde den der havde bestemt dette. Derudover skulle han gentagende gange have kastet sig på sine knæ og bedt Gud om at forbande de ansvarlige. Lensmanden opfattede dette som trolddomsforbandelser og slog Berthel på munden for at uddrive hekseriet.
Desværre ved vi ikke hvordan sagen endte for Berthel. Denne hændelse kan dog fortælle os noget om, hvor pressede fæstebønderne var og hvordan denne fortvivlelse kunne udmunde i nogle dramatiske optrin.
Berthel og hans kone døde begge i 1640 uden at efterlade sig nogle børn. Derfor blev Annexgården overtaget af fæstebonden Peder Lauritzen og hans kone Boel Andersdatter.

Svenskekrigen: Gården nedbrudt og bortført

Da svenskerne kom til Brøndbyøster var det Peder og Boel der boede på gården.
Fra præstens indberetninger ved vi, at svenskerne i 1659 brød gården ned og fragtede byggematerialerne med til den store lejr i Brønshøj.
I over 10 år lå gården øde og nedbrudt inden den i 1674 blev beboet af en bonde ved navn Peder Olsen. Annexgården fortsatte de næste mange år med at være i en forfalden stand, og de bønder der boede der blev beskrevet som fattige og i armod. Først i starten af 1700-tallet, altså næsten 50 år efter svenskerne plyndrede Brøndbyøster, satte fæstebonden Niels Jacobsen gården i stand, og den blev beskrevet som i ”mådelig” stand.

Lejermål:

Ordet lejermål kommer af lejr i betydningen ‘det at ligge’ og mål i betydningen ‘retssag’.
I 1617 blev det bestemt at både den mand og den kvinde der havde begået lejermål skulle straffes med offentligt skrifte og derudover skulle de betale en bøde, manden 12 rdl. og kvinden 6 rdl. Var de ikke i stand til at betale, kunne de straffes med fængsel og piskning. Den bøde som manden betalte, gik til kvindens familie, da man anså deres slægt som de krænkede.
Lejermålet blev midlertidigt ophævet i 1771 på foranledning af Struensee. Straffen blev genindført et år efter, da Struensee havde mistet magten, og først i 1812 blev straffen for lejermål helt afskaffet.