Avedøres 3. skole

Resumé

Avedøres tredje skole stod klar til at modtage elever i 1929. Gennem næsten alle årene var J. N. Aggernæs førstelærer. Aggernæs var de første år ene lærer på skolen, men i 1930 blev det nødvendigt at ansætte en lærer til. Befolkningen ønskede den tidligere vikar Henry Aabo, der var blevet meget afholdt efter hans korte periode som lærer på den tidligere Avedøre Skole. Eleverne på skolen kom fra hele Avedøre-området. De fleste boede i landsbyen og i det nye udstykningsområde syd for Kettevejen, hvor Avedøregårdens marker efterhånden blev solgt fra til byggegrunde. Mange af de mennesker, som boede der, levede i stor fattigdom, og eleverne kom ofte i skole fra sommerhuse og skure i lappet tøj, vandrende ad mudrede veje.

- Læs hele historien herunder

Af Bent Østergaard (fra bogen “Avedøre – en landsby vest for København”)

Avedøres 3. skole 1929-1956

Den store røde bygning, der nu benyttes af Hvidovre Amatørscene, blev rejst ud mod Byvej og dannede rammerne om ekspansionen gennem godt et kvart århundrede, en udvikling, der efterhånden medførte ansættelse af flere lærerkræfter. Se sangen fra indvielsen den 26. august 1929.

Gennem næsten alle årene var J. N. Aggernæs førstelærer og kirkesanger. Han var fiskersøn fra Agger og uddannet ved Nr. Nissum Seminarium. Efter flere forskellige embeder i Jylland flyttede han som 36-årig til Avedøre. Lærer Aggernæs huskes af sine kolleger som et samvittighedsfuldt pligtmenneske med en udpræget ordenssans. De arrangementer, udflugter og lignende, som han havde ansvaret for, var altid grundigt og omhyggeligt tilrettelagt, hvad forældrekredsen i høj grad værdsatte. Derimod havde mange dog svært ved at acceptere de sider af hans holdning og indstilling, som var stærkt præget af hans faste ståsted i Indre Mission.

Aggernæs fungerede det første år som enelærer, men i 1930 skulle der ansættes en andenlærer. Befolkningen ønskede den tidligere vikar, Henry Aabo, der var blevet meget afholdt. Han lå nu som værnepligtig ved Livgarden og havde ikke den fornødne anciennitet.

Men en god kollega i Glostrup gav ham nogle vikartimer, hvor han underviste, iklædt Livgardens uniform. Således gik alle formaliteter i orden og Aabo kunne flytte ind i den nordlige del af Avedøres anden skole, hvor de tidligere skolelokaler var blevet ombygget til en lille lejlighed. I den sydlige fløj boede førstelæreren.

I 1934 ansattes den første lærerinde. Der var da godt hundrede børn fordelt på 5 klasser. Børnene gik i skole hver anden dag. I 1947 ansattes endnu en lærer, og i 1956, da denne skole blev afløst af den nuværende var der ansat 6 lærere til at undervise ca. 200 børn.

Selv om det kun er forholdsvis få år siden, var forholdene dog i bund og grund forskellige fra nutiden. Skolestuerne og gymnastiksalen domineredes af vældige kakkelovne, som der blev fyret op i tidlig om morgenen. Det blev fru Knudsens arbejde at passe rengøring og opvarmning. Hårdest var det under besættelsen, da brændslet bestod af halvvåde tørv. Da måtte fru Knudsen begynde i de kolde lokaler kl. 4 om morgenen. I skoletiden passede lærerne kakkelovnen, hvorefter fru Knudsen tømte dem for aske og slæbte brændsel til.

Eleverne kom fra hele Avedøre-området – de fleste gående, da cykler var en luksusgenstand, som kun få ejede. Det kunne være langt for en lille purk nede fra den anden side Køgevejen.

De fleste elever boede dog i landsbyen og i det nye udstykningsområde syd for Kettevejen, hvor Avedøregårdens marker efterhånden blev solgt fra til byggegrunde. Mange af de mennesker, som boede der, levede i en for vor tid utænkelig fattigdom. Børnene kom fra sommerhuse og skure i lappet tøj, vandrende ad mudrede veje. Den sidste vej, som blev asfalteret, var Rosmosevej. Den blev indtil da kaldt Plørevej og afsatte mange spor på skolens trapper og gulve.

Disse elevers madpakker indeholdt kun sukkermadder og fedtemadder uden pålæg. Forældrene have ikke råd til mere. I Avedøre har man – også siden – været tilbøjelig til at forholde sig lidt skeptiske og reserverede over for tilflyttere i nybyggerområder. Bønderne i Avedøre fattede simpelt hen ikke, at sådanne forhold eksisterede, før andenlærerens kone inviterede dem til frokost og satte foran dem et fad med »smørrebrød«, hun havde lånt fra børnenes madpakker.

Efterhånden forsvandt skurene dog til fordel for parcelhuse, og villakvarteret udbyggedes mod syd, mens andre områder langs Byvej og syd for kasernen blev optaget af de mange nye gartnerier, der havde gode afsætningsmuligheder, takket være den nære beliggenhed op ad hovedstaden.

Hovedstadens nærhed og kasernens nærværelse satte også sit præg på området under besættelsen. Dens historie skal dog ikke uddybes her; blot skal det nævnes, at andenlæreren benyttede sine bistader og sit loft til at skjule illegale papirer, ligesom hans loftsvinduer kunne udnyttes til at affotografere besættelsesmagtens færden på kaserneområdet.

Efter besættelsen gik udviklingen meget hurtigt, børnetallet steg, og man måtte forberede sig på at bygge en ny og større skole, som svarede til tidens krav. En ny folkeskolelov, der bar Jørgen Jørgensens navn, var blevet vedtaget i 1937. Den gav blandt andet mulighed for at oprette eksamensafdelinger også i landkommuner og i det hele taget at forbedre undervisningen i de enkelte fag og udbygge skolevæsenet uden for byerne. Den økonomiske krise i 30’erne og Verdenskrigen havde forsinket dens iværksættelse mange steder, men nu begyndte man at bygge nye skoler ud over landet.

I Glostrup kommune skete der en hurtig ekspansion af skolerne. Tre nye skoler, beregnet på at eleverne kunne gå der i ti år, blev bygget i hurtigt tempo: Nordvang, Søndervang og i 1955 blev grundstenen nedlagt i Avedøre til den skole, hvortil man året efter i august 1956 overflyttede lærere, elever og skolebøger.

Kun godt et kvart århundrede havde den tredje skole fungeret, men mange forandringer havde sat sit præg på området. Den forkortede arbejdstid medførte en vældig vækst i fritidsaktiviteterne. Idræt, amatørteater m.m. blomstrede op. Den aktive grundejerforening, der lededes af en energisk oversergent, bekostede fastelavnsfester for børnene i kasernen og gav bidrag til skolens årlige udflugter til Sorø, Vordingborg og Kullen etc.

Lærer Aabo var som aktivt foreningsmenneske og skattet taler ved de talrige familiefester hos børnenes forældre en selvfølgelig kandidat til inspektørstolen i den nye skole.

Læs mere her om Avedøre 1. skole Avedøre 2. skole og Avedøre 4. skole