af Poul Sverrild

Flyvningens historie i Hvidovre var kort og ikke specielt glorværdig, men ikke desto mindre har vi her bevaret de ældste, fredede bygningsminder om flyvningens danske barndom. Helt ude ved skellet mellem Hvidovre Kommune og Brøndbyvester ligger to røde træbygninger med store porte. Det er Danmarks ældste hangarer, der ligger her uden antydning af flyveplads i nærheden.

Bygningerne blev fredet i 1986, hvad der nok er forblevet upåagtet af de fleste. Fra Gammel Køge Landevej syner de heller ikke af nær så meget som de andre røde bygninger, der i en kombination af træ og beton ligger parallelt med Køgevej med en karakteristisk profil.

Der synes umiddelbart at være en sammenhæng mellem hangarerne og de øvrige røde bygninger, men det eneste de har tilfælles er, at de har noget med flyvning at gøre.

De to hangarer var ikke de første, der blev bygget i Danmark, for de blev opført på Kløvermarken på Amager. Kløvermarken, der var Danmarks ældste flyveplads, faldt imidlertid for udviklingen, og hangarerne her blev revet ned omkring 1970. Vores hangarer i Avedøre var ikke meget yngre, men de fik lov at ligge i ubemærkethed, fordi der ikke var knyttet flyveplads til dem, og de undgik nedrivning, fordi de var ejet af Forsvarsministeriet.

Historien om hangarerne hører på alle leder hjemme i flyvningens barndom. Da den første verdenskrig brød ud, var man endnu ikke klar over, hvilken betydning flyvemaskiner ville få for krigsførelsen, men det varede ikke længe før også den danske hærledelse så, at flyvemaskiner var en vigtig del af krigsberedskabet.

Man bestilte et par motorer på B&W og gik så i gang med at bygge flyvemaskiner til dem. Da maskinerne var bygget, fragtede man dem til Kløvermarken, hvor de blev prøvefløjet. Da man havde konstateret. at de kunne flyve, fløj man dem til Avedøre, hvor der var blevet lavet en militær flyveplads. Her pillede man motorerne ud af flyvemaskinerne og pakkede flyene sammen i hangarerne. Så fragtede man motorerne tilbage til byen og byggede nye flyvemaskiner til dem og fløj dem til Avedøre. Til slut havde man en række fly stående pakket ned uden motorer i Avedøre.

Her stod de så opmagasineret til de var uden militær værdi, idet enkelte blev anvendt til øvelsesflyvninger i begyndelsen af 1920’erne. Længere blev Avedøres karriere som flyveplads ikke.

Tilbage stod hangarerne på Forsvarsministeriets ejendom, og der stod de godt. Under den anden verdenskrig overtog tyskerne anlægget, og i denne periode kom de øvrige røde bygninger til.

De skulle egentlig slet ikke have været opført i Avedøre men i Lundtofte nord for København. Bygningerne er opført som afprøvningshaller for flymotorer, og det er et temmelig larmende anlæg. Der blev derfor protesteret mod byggeriet af Christian d. X, som ville kunne høre dem i Sorgenfri. Tyskerne var samarbejdsvillige, og selv om de allerede havde støbt fundamenterne i Lundtofte, så begyndte de forfra i Avedøre.

Her larmede man så løs, så længe krigen varede, og derpå stod bygningerne tilbage uden reelle militære anvendelsesmuligheder, ligesom de gamle hangarer.

Bygningsanlæggene er efter krigen blevet lejet ud til forskellige formål. Den ene hangar var i årene op til kommunesammenlægningen, hvor Avedøre kom til Hvidovre, i brug som materialegård for vejvæsenet, og derefter er den blevet indrettet til brandstation for Vestegnens Brandvæsen. De fredede bygninger ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen, der har overtaget arealet fra Forsvarsministeriet.

Det kan undre, at bygningerne er i så dårlig forfatning, som tilfældet er, når staten både står som ejer og som den instans, der har taget initiativ til fredningen. Dele af de bærende konstruktioner er bogstaveligt pilrådne, og ydervæggene trænger til mere end en kærlig hånd.

Hangarerne udgør sammen med motorprøvestandene et markant og spændende billede i Hvidovres vestlige udkant, og bygningerne fortæller hver især deres egen historie. Det er funktionelle bygninger, der klart udtrykker, hvordan man byggede til industrielle formål i årene fra 1917 til 1943.

Det ville være modigt, om der kunne rejses fredningssag på motorprøvestandene, så det totale anlæg, der i dag fremtræder som en helhed, også i fremtiden kan fortælle om industriel arkitektur, om flyvning og om besættelsestiden.