Avedøre blev et selvstændigt sogn fra den 1. januar 1965

Tidligere havde avedøreboerne hørt til Glostrup sogn, indtil de i 1893 blev kirkegængere i Brøndbyøster sogn.

Skiftet til Brøndbyøster betød trods alt en bedring Nu kunne man dog se hen til sognekirken. Der blev dog ikke mere kirkeligt eller åndeligt liv i Avedøre af den grund; man var blevet fremmedgjort gennem de mange århundreder. Heller ikke Brøndbyøster, der var annekssogn til Brøndbyvester, var synderlig glad for forøgelsen af pastoratet.

Skoleinspektør Aabo, ved Avedøre Skole, har fortalt, at præsterne i Brøndby altid omtalte Avedøreboerne let nedladende, som nogen man ikke rigtig kunne regne med. Det må dog indrømmes, at afstandene stadig var store, i særdeleshed for børnene, som skulle gå til præst i Brøndby. Rent administrativt var det også en ulempe, at Avedøre kommunalt stadig hørte til Glostrup kommune og altså skulle betale kirkeskat dertil. Dette fik i nyere tid til følge, at man i Avedøre betalte væsentlig mere i kirkeskat, end man gjorde i Brøndbyøster.

Brøndbyøster sogn vokser

Fra begyndelsen af 1950´erne begyndte Brøndbyøster landsby at vokse kraftigt. Fra at være en hyggelig landsby med en klynge gårde, der havde jorden liggende stjerneformet ud til alle sider, begyndte den nu at ændre sig med store nybyggerier af rækkehuse og parcelhuse, i særdeleshed i den nordlige del af byen. Og der blev byplanlagt store etagebyggerier. Baggrunden for hele denne byggeaktivitet var, at Københavns kommune i 1930´erne havde opkøbt alle gårde i såvel Brøndbyøster som Avedøre, og nu stod man for at skulle skaffe boliger til de mange boligløse i København, og man var ligeledes begyndt at arbejde med sanering af de dårlige ejendomme på broerne i København. Det var jo så nærliggende at benytte den jord, man ejede i forvejen. Alt dette byggeri medførte naturligvis, at befolkningstallet i det egentlige Brøndbyøster sogn begyndte at vokse i et hastigt tempo.

Tanken om et selvstændigt Avedøre sogn

Denne kraftige vækst i befolkningstallet i Brøndbyøster fortsatte i stadig stærkere tempo, og da pastor Orla Christiansen var en særdeles dygtig prædikant, som kunne samle alle forskellige kirkelige retninger, var der meget stor kirkegang. Den lille sognekirke var fyldt hver søndag, undertiden endog til trængsel på almindelige søndage.

De første præster i Avedøre-området

I 1956 fik sognet bevilget sin første hjælpepræst, det var pastor Knud Nedergaard. Han fik bl.a. til opgave, at tage til Avedøre og undervise konfirmanderne på skolen, så de var fri for at tage den lange vej til Brøndbyøster.

Pastor Nedergaard blev i 1958 afløst af pastor Niels Jørgen Thastum. Menighedsrådet søgte straks Kirkeministeriet om, at få hjælpepræsteembedet omdannet til et kaldskapellani. Det lykkedes samme år, idet ministeriet satte som betingelse for oprettelse af kaldskapellaniet, at kapellanen skulle have bopæl i Avedøre, og særlig tage sig af den del af pastoratet. Menighedsrådet købte så omgående ejendommen Avedøregårdsvej 75, der var et nyt hus, ikke særlig stort, men dog brugbart, der var ikke andet at få på den tid. Sammen med ansøgningen om oprettelsen af kapellaniet bad menighedsrådet om, at pastor Thastum måtte blive udnævnt til kapellan. Det blev han så efter eenstemmig indstilling. Han flyttede så med familie ind i huset Avedøregårdsvej 75.

Han tog fat på arbejdet med frisk mod, men det var et stort handicap, at kirken lå i Brøndbyøster og tilmed var for lille. Han begyndte derfor straks at indbyde til sognemøder i selskabslokalerne på den dengang nye Avedøre skole. Han kunne glæde sig over endog særdeles god tilslutning til disse møder. Folk i almindelighed var glade for, at man nu havde fået egen præst, det havde man aldrig før haft. Der havde aldrig tidligere boet en præst i Avedøre. Man var i den grad indlevet med, at alt hvad der havde med det offentlige at gøre, lå enten i Glostrup eller Brøndbyøster. Der var intet, der havde navn af Avedøre; men nu havde man fået en Avedøre præst, som boede her, det var man glade for og brugte præsten ved enhver lejlighed.

Kirkekomite

Der blev nu enighed om at indkalde til et møde på Avedøre skole den 25. maj 1959 med det formål, at få dannet en kirkekomite for Avedøre, som så skulle arbejde videre med sagen.

Der nedsattes en kirkekomite med 14 medlemmer. Pastor Thastum blev formand.

De første beløb fra indsamlingen og rygter om en vandrekirke

Den 24. januar 1961 afholdtes der et komitemøde, hvor kasserer Frede Larsen fremlagde regnskab for tiden 22 /10-59 til 31/12-60 . Regnskabet udviste en indtægt på kr. 10.119,81 og en udgift på kr. 736,50, overskud kr. 9.383,31. Indsamlerne aflagde beretning om de løbende tilsagn om støtte over en periode, som de havde modtaget, men da ikke alle indsamlere var til stede, kunne det kun blive et foreløbigt resultat; det udviste tilsagn om kr. 6.300.

På dette møde fremkom også de første lidt forsigtige rygter om, at der muligvis ville fremkomme et tilbud om en Vandrekirke til Avedøre, men hvis det skulle blive alvor, ville det blive menighedsrådet, der skulle tage stilling til den sag.

Basarer

Arbejdet gik nu sin stille gang i komiteen. Man blev enige om, at der fremover skulle afholdes en årlig basar og bortlodning til fordel for indsamlingen.

Pr. 31/12 1962 havde Kirkesagen, som den nu officielt kaldtes, en formue på kr. 34.623,41.

Thastum rejser og Bent Sørensen tager over

Den 1/6 1963 rejser Thastum, og som ny præst vælges Bent Sørensen, og det er kirkekomiteen der fik lov til at indstille. Bent Sørensen valgtes enstemmigt og begynder i august 1963.

Vandrekirken på lejet grund

På et menighedsrådsmøde den 3/9 1963 forelå der tilbud fra Glostrup kommunalbestyrelse på engrund på 3000 m ² til den kommende Vandrekirke i Avedøre. Grunden, der var beliggende på hjørnet af Byvej og Avedøre Tværvej, blev tilbudt på lejebasis for 50 øre pr m² årligt, og den var uopsigelig fra kommunens side. Tilbuddet blev modtaget med tak under forudsætning af Kirkeministeriets godkendelse. Det var aldrig før set, at en kirke kunne ligge på en lejet grund.

Indvielsen af Vandrekirken var fastsat til søndag den 8. marts 1964. Vandrekirken ville koste kr. 164.000, hvoraf Avedøre skulle betale kr. 111,000, resten af prisen, der i virkeligheden blev noget højere var skænket af sparekassen Bikuben, som en mindegave for professor Harald Vestergaard. Professor Vestergaard havde været medstifter af Kirkefondet og i ledelsen for Bikuben. Vandrekirken kom derfor til at hedde “Professor Harald Vestergårds Mindekirke”.

På dette møde fremlagde arkitekt Christiansen et foreløbigt skitseforslag til den endelige kirke, udarbejdet under hensyn til de nu foreliggende planer for stationsbyen. Der var tilfredshed med skitseforslaget. Herefter fremlagde kassereren regnskab, hvorefter til dato var indsamlet kr. 47.569,39.

Personale til den nye kirke

Før indvielsen af Vandrekirken havde Brøndbyøster menighedsråd sørget for, at der blev ansat det nødvendige personale til kirken, nemlig kirketjener Gunnar Rasmussen (årlig løn 9.547,20), organist Hans Birk (Årlig løn 7.561,38) og kordegn stud. theol. Jens Barfoed (Årlig løn 5.385,89).

Den nye kirke indvies

Søndag den 8. marts 1964 blev Vandrekirken så indviet med al den festivitas man var i stand til at præstere. Der var mange indbudte gæster, bl.a. stiftamtmanden, kirkefondets bestyrelse, professor Harald Vestergaards søn, borgmesteren, nabopræster bl.a. den katolske sognepræst fra Hvidovre o. m. flere. Biskop J. B. Leer-Andersen foretog indvielsen og pastor Bent Sørensen prædikede over dagens tekst. Organist Hans Birk havde lavet en festkantate, som blev fremført af kormedlemmer, som han havde fremskaffet. Der var også fremtryllet et midlertidigt harmonium, der gjorde nogenlunde fyldest, men det var ingen nydelse at høre på. Kirken, der havde l80 siddepladser, var fyldt til bristepunktet af festglade mennesker.

Efter gudstjenesten var der frokost for de indbudte gæster på Avedøre Skole. Her havde en lang række talere ordet, bl.a. stiftamtmanden, der overrakte en alterbibel som gave fra Bibelselskabet, provst Orla Christiansen, borgmester Sortsø, skoleinspektør Aabo, menighedsrådets formand Evald Petersen og flere. Kirkefondets formand mindedes professor Harald Vestergaard, og dennes søn takkede og ønskede til lykke med Vandrekirken.

Ansøgning om at blive selvstændigt sogn

Allerede på et menighedsrådsmøde den 3. marts 1964 blev det vedtaget, at ansøge Kirkeministeriet om, at Avedøre kirkedistrikt blev udskilt som selvstændigt sogn snarest, og at pastor Bent Sørensen blev udnævnt til sognepræst for Avedøre sogn.

Der kom heller ikke til at gå lang tid. Kirkeministeriet bestemte, at Avedøre kirkedistrikt skulle udskilles som selvstændigt sogn pr. 1/1 1965, og at der skulle afholdes valg til menighedsråd for det nye sogn inden den1/41965. Pastor Bent Sørensen blev samtidig udnævnt til sognepræst for det nye sogn fra den dag at regne, da det var udskilt.

Indbyggertallet i Avedøre var da ca. 4.800. Sogneudskillelsen blev markeret ved en gudstjeneste 3. juledag 1964, hvor provst Orla Christiansen prædikede og på Brøndbyøster sogns vegne tog afsked med Avedøre, ligesom han ønskede tillykke og Guds velsignelse over det nye sogn. Efter gudstjenesten samledes man til frokost på Avedøre Skole.

Ved sogneudskillelsen blev det bestemt, at Avedøre sogn fortsat skulle være medejere af Brøndbyøster Kirkegård og deltage i bestyrelsen af denne.

Arbejdet i kirkekomiteen var fortsat uafbrudt i 1964, og en basar; den 28/11 1964 gik særdeles godt. Den gav et overskud på kr. 5.500.