Vidste du, at der tiden omkring svenskekrigene boede en stakkels bonde ved navn Jørgen Nielsen på Kortsens Gård?

På Kortsens Gård boede der en særlig uheldig og forarmet fæstebonde ved navn Jørgen Nielsen.
Gården lå i landsbyens vestlige ende, i krydset Vestre Gade og Tværgaden. I 1600-tallet var gården ikke kendt under navnet Kortsens Gård, da dette stednavn først opstod engang i 1800-tallet på grund af en bonde ved navn Kortsen.

Arme Jørgen Nielsen

I 1600-tallet boede Jørgen Nielsen samt hans kone Ane Christensdatter på gården. Jørgen og Ane fæstede gården i næsten 40 år, og det var en lang sej kamp. Driften gik dårligt. De havde ikke noget tyende til at hjælpe dem med arbejdet, og med årene blev de mere og mere fattige.
Ægteskabet gik heller ikke godt og i 1639 kom Jørgen op og slås med Povl Pedersen fra Brøndbyvester, fordi Povl havde ligget i med Ane.
Det hele endte i 1651 da Jørgen fik frataget gården på grund af armod. Tre år i træk var det ikke lykkedes ham at betale landgilde.

Gården brændt og pantsat

Da svenskerne plyndrede Brøndbyøster i 1657-58 var det fæsteren Jens Hansen der havde gården. Beklageligvis var han i 1655 han nødsaget til at pantsætte den på grund af fattigdom. Gården blev under krigen brændt delvist ned, og blev overtaget af Mads Sørensen i 1661. Desværre blev han fradømt gården ni år senere og til sidst blev han fordrevet fra gården.

Vendepunktet

I 1675 overtog Niels Pallesen og hans kone Johanne Andersdatter gården, der nu blev betegnet som en ødegård. Det lykkedes Niels og Johanne at bryde den ud af den fattigdom der havde hersket på gården og som følge af dette gik gården i arv i flere generationer.