Historien i Gaden

Historien i Gaden er rammen om Forstadsmuseets utraditionelle måde at formidle den lokale historie på. Hovedformålet er at fortælle forstadens glemte historier, dér hvor de er sket, og hvor borgerne i forvejen færdes. På den måde skaber Historien i Gaden identitet ved at underbygge stedets historie eller tilføre det ny mening.

Gennem permante installationer, foldere, hjemmesiden og levende formidling udstiller Historien i Gaden i det offentlige rum – blandt kommunernes bygninger, infrastruktur og rekreative landskaber.

Historien i Gaden handler om en bred vifte af emner og bevæger sig fra Bronzealder til nutid og dukker derfor op i mange af Brøndby og Hvidovres kvarterer. Historierne handler om alt fra vores tabte landskab, til mennesker, der var en gang og forstadens historiebærende huse.

Download en folder fra siden eller hent den på museet eller bibliotekerne og på opdagelse i din by.