Udstillingsåbning “Bygget af velfærd” Avedøre Stationsby

Udstillingsåbning "Bygget af velfærd" Avedøre Stationsby

tors d. 10. aug 2017

17:00 - 19:00
Avedøre Station

Avedøre Station

Avedøre Stationsby

Kom med til åbning af Forstadsmuseets nye Historien i Gaden udstilling om velfærdsbyen Avedøre Stationsby! Følg klistermærkerne rundt i byen og få historien om Store Hus og Bymuren eller kom med på rundvisning. Åbning ved Helle Adelborg.

Vi mødes ved Avedøre Station på trappen ved Store Hus.

Historien i Gaden er Forstadsmuseets utraditionelle måde at formidle den lokale historie på. Udstillingskonceptet formidler historien lige dér hvor den er sket, ude i byrummet, hvor man færdes til hverdag.
Forskellige steder i Avedøre Stationsby dukker der fotos og små fortællinger frem på fortovsfliserne. Vidste du f.eks. at man reklamerede for Store Hus som …”en lækkerbisken for en enlig med et enkelt barn”?
Du kan opleve udstillingen på egen hånd. Alt du skal gøre er at stå af på Avedøre Station og følge fortovsklistermærkerne rundt i byen.
Har du lyst til at læse den fulde historie kan man, med sin smartphone, scanne en QR-kode på det enkelte sted. Dette leder til Forstadsmuseets hjemmeside og historien i dens fulde længde. Hvis det regner, er det på denne måde også muligt at læse alle historierne i ro og mag hjemme fra sofaen. Derudover findes der også en folder til udstillingen som både kan hentes på hjemmesiden og hos Forstadsmuseet i Historiens Hus i Avedørelejren.